9.1.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 6/27 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 18. oktober 2016 — Šiaulių regiono atliekų tvarkymo centras mod ‘Specializuotas transportas’ UAB
(Sag C-531/16)
(2017/C 006/34)
Processprog: litauisk
Den forelæggende ret
Lietuvos Aukščiausiasis Teismas
Parter i hovedsagen
Kassationsappellanter:: Šiaulių regiono atliekų tvarkymo centras og ‘Specializuotas transportas’ UAB
Procesdeltagere: VSA Vilnius‘ UAB, ‘Švarinta’ UAB, ‘Specialus autotransportas’ UAB og ‘Ecoservice’ UAB
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal den fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser fastsat i henholdsvis artikel 45 TEUF og 56 TEUF, princippet om ligebehandling af de bydende og gennemsigtighedsprincippet fastsat i artikel 2 i direktiv 2004/18 (1) samt det princip, der følger af førnævnte principper, om fri og loyal konkurrence mellem økonomiske aktører, forstås og fortolkes, samlet eller hver for sig (men ikke begrænset til de nævnte bestemmelser), således at: såfremt tilknyttede tilbudsgivere, hvis økonomiske, ledelsesmæssige, finansielle eller andre forbindelser kan give anledning til tvivl med hensyn til deres uafhængighed og beskyttelsen af fortrolige oplysninger og/eller kan indebære (potentielle) forudsætninger for disse tilbudsgivere, der giver dem en fordel i forhold til andre tilbudsgivere, har besluttet at indgive individuelle (uafhængige) tilbud i den samme offentlige udbudsprocedure, er de under alle omstændigheder underlagt en forpligtelse til at fremlægge oplysninger om disse forbindelser mellem dem til den ordregivende myndighed, selv hvis den ordregivende myndighed ikke foretager særskilte undersøgelser, uanset om de nationale regler vedrørende offentlige udbud bestemmer, at der faktisk gælder en sådan forpligtelse eller ej? |
2) |
Såfremt det første spørgsmål:
|
3) |
Uanset svaret på det første spørgsmål og henset til Domstolens dom i sag C-538/13, eVigilo, skal de bestemmelser, der henvises til i det første spørgsmål og artikel 1, stk. 1, afsnit 3, i direktiv 89/665 (2) og direktivets artikel 2, stk. 1, litra b), forstås og fortolkes (samlet eller hver for sig, men ikke begrænset til de ovennævnte bestemmelser) således at:
|
4) |
Skal de retsforskrifter, der henvises til i det tredje spørgsmål, og artikel 101, stk. 1, TEUF, forstås og fortolkes samlet eller hver for sig (men ikke begrænset til de ovennævnte bestemmelser) i lyset af Domstolens dom i sagen eVigilo (C-538/13), i sagen Eturas m.fl. (C-74/14) og i sagen VM Remonts (C-542/14) således at:
|
5) |
Kan handlinger, der foretages af gensidigt tilknyttede økonomiske aktører (der begge er datterselskaber af samme selskab), der individuelt deltager i samme udbudsprocedure, hvis værdi opfylder grænsen for internationale udbud, og hvor hjemstedet for ordregivende myndighed, der offentliggør udbudsproceduren, og det sted, hvor tjenesterne skal leveres, ikke befinder sig meget langt fra en anden medlemsstat (Republikken Letland), principielt bedømmes — henset bl.a. til den frivillige erklæring fra en af disse økonomiske aktører om at ville deltage i loyal konkurrence — i henhold til bestemmelserne i artikel 101 TEUF og Domstolens praksis, der fortolker disse bestemmelser? |
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).
(2) Rådets direktiv 89/665/EØF af 21.12.1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395, s. 33).