9.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 6/27


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Lietuvos Aukščiausiasis Teismas (Litauen) den 18. oktober 2016 — Šiaulių regiono atliekų tvarkymo centras mod ‘Specializuotas transportas’ UAB

(Sag C-531/16)

(2017/C 006/34)

Processprog: litauisk

Den forelæggende ret

Lietuvos Aukščiausiasis Teismas

Parter i hovedsagen

Kassationsappellanter:: Šiaulių regiono atliekų tvarkymo centras og ‘Specializuotas transportas’ UAB

Procesdeltagere: VSA Vilnius‘ UAB, ‘Švarinta’ UAB, ‘Specialus autotransportas’ UAB og ‘Ecoservice’ UAB

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal den fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser fastsat i henholdsvis artikel 45 TEUF og 56 TEUF, princippet om ligebehandling af de bydende og gennemsigtighedsprincippet fastsat i artikel 2 i direktiv 2004/18 (1) samt det princip, der følger af førnævnte principper, om fri og loyal konkurrence mellem økonomiske aktører, forstås og fortolkes, samlet eller hver for sig (men ikke begrænset til de nævnte bestemmelser), således at:

såfremt tilknyttede tilbudsgivere, hvis økonomiske, ledelsesmæssige, finansielle eller andre forbindelser kan give anledning til tvivl med hensyn til deres uafhængighed og beskyttelsen af fortrolige oplysninger og/eller kan indebære (potentielle) forudsætninger for disse tilbudsgivere, der giver dem en fordel i forhold til andre tilbudsgivere, har besluttet at indgive individuelle (uafhængige) tilbud i den samme offentlige udbudsprocedure, er de under alle omstændigheder underlagt en forpligtelse til at fremlægge oplysninger om disse forbindelser mellem dem til den ordregivende myndighed, selv hvis den ordregivende myndighed ikke foretager særskilte undersøgelser, uanset om de nationale regler vedrørende offentlige udbud bestemmer, at der faktisk gælder en sådan forpligtelse eller ej?

2)

Såfremt det første spørgsmål:

a)

besvares bekræftende (dvs. at tilbudsgivere under alle omstændigheder skal oplyse den ordregivende myndighed om deres forbindelser med hinanden), er det forhold, at denne forpligtelse ikke blev opfyldt, eller at den ikke blev opfyldt korrekt, da tilstrækkeligt for den ordregivende myndighed til at indtage den holdning eller for en klageinstans (domstol) til at træffe afgørelse om, at tilknyttede tilbudsgivere, der har indgivet individuelle tilbud i den samme offentlige udbudsprocedure, deltager uden reelt at konkurrere med hinanden (og foregiver, at der foreligger konkurrence)?

b)

besvares benægtende (dvs. at tilbudsgivere ikke har nogen yderligere forpligtelse — der ikke fremgår af lovgivning eller i udbudsbetingelserne — til at fremlægge oplysninger om deres forbindelser), skal risikoen ved deltagelsen af de tilknyttede økonomiske aktører og risikoen ved konsekvenserne af dette da bæres af den ordregivende myndighed, såfremt den ordregivende myndighed ikke har angivet i udbudsmaterialet, at tilbudsgiverne var underlagt en sådan oplysningsforpligtelse?

3)

Uanset svaret på det første spørgsmål og henset til Domstolens dom i sag C-538/13, eVigilo, skal de bestemmelser, der henvises til i det første spørgsmål og artikel 1, stk. 1, afsnit 3, i direktiv 89/665 (2) og direktivets artikel 2, stk. 1, litra b), forstås og fortolkes (samlet eller hver for sig, men ikke begrænset til de ovennævnte bestemmelser) således at:

a)

hvis det i løbet af den offentlige udbudsprocedure, uanset hvordan, bliver klart for den ordregivende myndighed, at der er tale om væsentlige forbindelser mellem visse tilbudsgivere, skal den ordregivende myndighed uanset sin egen bedømmelse af denne omstændighed og (eller) andre omstændigheder (eksempelvis den formelle og materielle forskel mellem de indgivne tilbud fra tilbudsgiverne, det offentlige tilsagn fra tilbudsgiverne om at deltage i loyal konkurrence med andre tilbudsgivere osv.) kontakte de tilknyttede tilbudsgivere særskilt og anmode dem om at præcisere, hvorvidt og hvorledes deres personlige situation er forenelig med fri og loyal konkurrence mellem tilbudsgivere?

b)

såfremt den ordregivende myndighed har en sådan forpligtelse men undlader at efterleve den, er der da et tilstrækkeligt grundlag for domstolen til at fastslå, at den ordregivende myndigheds handlinger er ulovlige, idet den har undladt at sikre proceduremæssig gennemsigtighed og objektivitet, og idet den har undladt at anmode om oplysninger fra sagsøgeren eller træffe en afgørelse af egen drift om den mulige indflydelse, som den tilknyttede parts personlige situation kan få på udfaldet af udbudsproceduren?

4)

Skal de retsforskrifter, der henvises til i det tredje spørgsmål, og artikel 101, stk. 1, TEUF, forstås og fortolkes samlet eller hver for sig (men ikke begrænset til de ovennævnte bestemmelser) i lyset af Domstolens dom i sagen eVigilo (C-538/13), i sagen Eturas m.fl. (C-74/14) og i sagen VM Remonts (C-542/14) således at:

a)

såfremt en tilbudsgiver (sagsøgeren) er blevet bekendt med afvisningen af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, der er indgivet af en ud af to tilknyttede tilbudsgivere i en offentlig udbudsprocedure (tilbudsgiver A) og den omstændighed, at den anden tilbudsgiver (tilbudsgiver B) har fået tildelt kontrakten og henset endvidere til andre omstændigheder forbundet med disse tilbudsgivere og deres deltagelse i udbudsproceduren (den omstændighed at tilbudsgiver A og B har den samme bestyrelse, den omstændighed at de har samme moderselskab, der ikke deltog i udbudsproceduren, den omstændighed at tilbudsgiver A og B ikke fremlagde oplysninger om deres forbindelser for den ordregivende myndighed og ikke senere særskilt præciserede disse forbindelser yderligere, bl.a. som følge af at der ikke var blevet foretaget undersøgelser af dem, den omstændighed at tilbudsgiver A i sit tilbud gav uoverensstemmende oplysninger om opfyldelsen af EURO V-betingelsen i udbuddet ved den foreslåede transportmåde (renovationskøretøjer), den omstændighed at den tilbudsgiver, der indgav det økonomisk mest fordelagtige tilbud, som blev afvist pga. mangler i tilbuddet, for det første ikke anfægtede den ordregivende myndigheds afgørelse og for det andet appellerede afgørelsen fra retten i første instans, og hvor den i appellen bl.a. [anfægtede] lovligheden af afvisningen af dens tilbud etc.), og hvor den ordregivende myndighed i lyset af alle disse omstændigheder undlod at handle, er disse oplysninger da i sig selv tilstrækkelige til at danne grundlaget for et krav til et kontrolorgan om, at det skal anse den ordregivende myndigheds handlinger som ulovlige, da den undlod at sikre proceduremæssig gennemsigtighed og objektivitet, og yderligere ved ikke at kræve, at sagsøgeren fremlagde konkrete beviser for, at tilbudsgiver A og B handlede illoyalt?

b)

tilbudsgiver A og B fremlagde ikke godtgjorde over for den ordregivende myndighed for, at de reelt og loyalt deltog i den offentlige udbudsprocedure, blot fordi tilbudsgiver B frivilligt afgav en erklæring om reel deltagelse og anvendte ledelseskvalitetsstandarder for deltagelse i offentlige udbud og fordi de tilbud, der blev indgivet af disse tilbudsgivere, endvidere ikke formelt og materielt var identiske?

5)

Kan handlinger, der foretages af gensidigt tilknyttede økonomiske aktører (der begge er datterselskaber af samme selskab), der individuelt deltager i samme udbudsprocedure, hvis værdi opfylder grænsen for internationale udbud, og hvor hjemstedet for ordregivende myndighed, der offentliggør udbudsproceduren, og det sted, hvor tjenesterne skal leveres, ikke befinder sig meget langt fra en anden medlemsstat (Republikken Letland), principielt bedømmes — henset bl.a. til den frivillige erklæring fra en af disse økonomiske aktører om at ville deltage i loyal konkurrence — i henhold til bestemmelserne i artikel 101 TEUF og Domstolens praksis, der fortolker disse bestemmelser?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).

(2)  Rådets direktiv 89/665/EØF af 21.12.1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge- og anlægskontrakter (EFT L 395, s. 33).