14.11.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 419/26


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf (Tyskland) den 15. juli 2016 — DOCERAM GmbH mod CeramTec GmbH

(Sag C-395/16)

(2016/C 419/35)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Oberlandesgericht Düsseldorf

Parter i hovedsagen

Sagsøger: DOCERAM GmbH

Sagsøgt: CeramTec GmbH

Præjudicielle spørgsmål

1)

Foreligger der også en teknisk bestemt karakter, der udelukker beskyttelse, som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design (1) i de tilfælde, hvor den formgivningsmæssige virkning ingen betydning har for produktets design, men produktets (tekniske) funktionalitet er den eneste faktor, der bestemmer designet?

2)

Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål bekræftende:

Ud fra hvilket synspunkt skal det vurderes, om de enkelte formgivningselementer ved et produkt udelukkende er valgt på grundlag af funktionalitetsbetragtninger? Er en »objektiv iagttager« afgørende, og i bekræftende fald, hvordan skal denne defineres?


(1)  EFT L 3, s. 1.