24.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 392/6


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesfinanzhof (Tyskland) den 7. juli 2016 — Finanzamt Bergisch Gladbach mod Igor Butin

(Sag C-375/16)

(2016/C 392/07)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesfinanzhof

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Finanzamt Bergisch Gladbach

Sagsøgt: Igor Butin

Præjudicielle spørgsmål

1.

Forudsætter artikel 226, nr. 5), i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (momsdirektivet) (1) angivelse af en adresse for den afgiftspligtige person, på hvilken han udøver sine erhvervsaktiviteter?

2.

Såfremt første spørgsmål besvares benægtende:

a)

Er en postkasseadresse tilstrækkeligt for angivelsen af adressen i henhold til momsdirektivets artikel 226, nr. 5)?

b)

Hvilken adresse skal en afgiftspligtig person, som driver en virksomhed (f.eks. med internethandel), der ikke råder over et forretningslokale, angive på fakturaen?

3.

Skal momsfradraget i tilfælde af, at de formelle fakturakrav som omhandlet i momsdirektivets artikel 226 ikke er opfyldt, altid indrømmes, hvis der ikke foreligger momssvig eller den afgiftspligtige person ikke vidste eller kunne vide, at han var inddraget i et svig, eller forudsætter princippet om beskyttelse af den berettigede forventning i dette tilfælde, at den afgiftspligtige person har gjort alt, hvad der med rimelighed kan forlanges af ham, for at kontrollere fakturaoplysningernes rigtighed?


(1)  EUT L 347, s. 1.