31.10.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 402/13

—

Det fastslås, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, TEUF, idet den ikke har vedtaget alle de nødvendige foranstaltning til opfyldelse af Domstolens dom af 24. juni 2004 i sag C-119/02 (1), Kommissionen mod Den Hellenske Republik.

—

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale Kommissionen en bøde på 34 974 EUR for hver dags forsinkelse i opfyldelsen af dom C-119/02, regnet fra datoen for afsigelse af dom i nærværende sag indtil datoen for opfyldelsen af dom C-119/02.

—

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale et beløb svarende til 3 828,00 EUR pr. dag fra datoen for afsigelse af dommen C-119/02 indtil datoen for afsigelse af dom i nærværende sag eller datoen for opfyldelsen af dom C-119/02, hvis dette sker først.

—

Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

I dom af 24. juni 2004, C-119/02, Kommissionen mod Den Hellenske Republik, fastslog Domstolen følgende:

»Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 5, stk. 2, i Rådets direktiv 91/271/EØF  (2) af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, som ændret ved Kommissionens direktiv 98/15/EF af 27. februar 1998, idet den ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til at etablere et kloaknet til opsamling af byspildevand i Thriasio Pedio-regionen, og idet den ikke har draget omsorg for, at regionens byspildevand underkastes en mere vidtgående rensning end sekundær rensning, før det udledes til det følsomme område Elefsina-bugten.«

2.

Den Hellenske Republik var i henhold til artikel 3, stk. 1, andet afsnit, og artikel 5, stk. 2, i direktiv 98/15/EF forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger til opsamling og rensning af byspildevand i Thriasio Pedio-regionen (der ligeledes består af byerne Elefsina, Aspropyrgos, Magoula og Mandra), før det blev udledt til det følsomme område Elefsina-bugten. Ordningen med opsamling og rensning af spildevand i Thriasio Pedio-regionen skulle være indført senest den 31. december 1998. Ydermere burde spildevandet senest den nævnte dato have været genstand for en mere vidtgående rensning end den sekundære rensning (tertiær rensning), inden det blev udledt i de følsomme områder.

3.

Den Hellenske Republik skulle sikre opsamling og rensning af alt byspildevand i Thriasio Pedio-regionen, en mere vidtgående rensning end den sekundære og bevise, at driften af rensningsanlæggene for spildevand var i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

4.

Opfyldelsen af Domstolens dom skulle ske ved gennemførelse af følgende projekter:

5.

De kompetente græske myndigheder oplyste Kommissionen om, at hovedparten af det samlede projekt ville være gennemført inden udgangen af 2010. Basisnettet var under anlæggelse, 45 % af det sekundære net var gennemført, og det tertiære net var under anlæggelse. Myndighederne hævdede, at centret for rensning af byspildevand ville kunne opsamle byspildevand fra hele regionens indbyggere inden udgangen af 2010. Hvad angår basisnettet ville det kunne dække 100 % af indbyggerne i kommunerne Aspropyrgos, Mandra og Magoula, og 2/3 af indbyggerne i Elefsina-kommunen (samlet set 90 % af de 4 kommuner). Den resterende del af indbyggerne ville være omfattet inden den 30. april 2011.

6.

Kommissionen konkluderede i denne forbindelse, at domstolens dom endnu ikke den 18. juli 2011 var opfyldt i det hele.

7.

I deres svar af 27. november 2012 informerede de græske myndigheder Kommissionen om, at centret for rensning af byspildevand havde været i drift siden den 27. juli 2012, men at anlæggelsen af de sekundære og tertiære net endnu ikke var gennemført (de ville være fuldført ved udgangen af marts 2013). Hvad angår det sekundære net var dette næsten færdiganlagt med undtagelse af den del, der vedrørte Elefsina-kommunen (»Kato Elefsina«), hvor arbejdet var blevet forsinket som følge af arkæologiske fund. Det blev desuden angivet, at 24 % af byspildevandet fra Thriasio Pedio-byområdet på daværende tidspunkt blev opsamlet og renset i centret for rensning af byspildevand. Myndighederne fremlagde tillige beviser med henblik på at godtgøre, at driften skete forskriftsmæssigt (den tertiære rensning af det opsamlede byspildevand).

8.

Kommissionen gør gældende, at selv om 12 år er forløbet, siden dommen blev afsagt, har Den Hellenske Republik endnu ikke opfyldt denne i sin helhed. Selv om rensningsanlæggene for byspildevand blev færdiggjort og sat i drift fra og med den 27. juli 2012 med kapacitet til fjernelse af kvælstof, skal det imidlertid fremhæves, at det alene er lille andel (28 %) af byspildvandet i Thriasio Pedio-regionen, som på nuværende tidspunkt opsamles og renses.

9.

De kompetente myndigheder har desuden ikke meddelt Kommissionen en pålidelig tidsplan, der gør det muligt at fastlægge, hvornår der kan forventes reelle fremskridt. Kommissionen har desuden fremhævet, at de forskellige endelige frister, som de græske myndigheder flere gange har angivet over for Kommissionen, aldrig er blevet overholdt. Ligesom det tertiære netværk, som forbinder forskellige boliger og industrier i regionen, er det sekundære net (anlæggelse af store rørledninger) heller ikke fuldført, eftersom Kato Elefsina-delen i Elefsina kommune mangler.

10.

Kommissionen understreger, at ud over de græske myndigheders svar af 27. november 2012 har den ikke modtaget statiske data, som godtgør, at det opsamlede byspildevand har været genstand for er en mere vidtgående rensning end den sekundære. Selv om dette svar indeholder data, omfatter disse alene en periode på fire måneder, eftersom anlægget blev sat i drift den 27. juli 2012. Med henblik på at godtgøre en tilstrækkelig rensning af det opsamlede spildevand skal de græske myndigheder imidlertid bevise, at driften af rensningsanlægget er sket forskriftsmæssigt i en periode på tolv måneder med angivelse af den procentvise nedbringelse af koncentrationen af BOD5 og COD, der opfylder direktivets krav for så vidt angår den sekundære rensning, og hvad angår den tertiære rensning skal myndighederne bevise, at der er sket en procentvis nedbringelse af kvælstofmængden i overensstemmelse med tabel 2 i bilag I til direktivet. Kommissionen kan i mangel af disse data ikke kontrollere, om det byspildevand, som på nuværende tidspunkt opsamles, faktisk er genstand for en mere vidtgående rensning end den sekundære, således som angivet i direktivets artikel 4.