11.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 251/14


Appel iværksat den 26. april 2016 af Darko Graf til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 26. februar 2016 i sag T-507/14, Vedran Vidmar og Darko Graf mod Europa-Kommissionen

(Sag C-241/16 P)

(2016/C 251/16)

Processprog: kroatisk

Parter

Appellant: Darko Graf (ved odvjetnik L. Duvnjak)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 26. februar 2016 i sag T-507/14 ophæves i sin helhed, der gives medhold i appellantens påstande i første instans, som fremgår af stævningen af 1. juli 2014, og Europa-Kommissionen tilpligtes at betale samtlige omkostninger i sagen til appellanten.

Subsidiært ophæves Rettens dom af 26. februar 2016 i sag T-507/14 i sin helhed, og sagen hjemvises til Retten, med henblik på at denne afsiger en ny dom og tilpligter Kommissionen at betale samtlige omkostninger i sagen til appellanten.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten anfægter følgende dele af den appellerede dom:

Præmis 40, hvori det anføres, at en EU-institutions ulovlige adfærd kun er en af de nødvendige betingelser for at pålægge EU et erstatningsansvar uden for kontraktforhold, idet Rettens erklæring herom er i strid med artikel 340, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og med Den Europæiske Unions Domstols praksis (Domstolens dom af 19.5.1992, Mulder mod Rådet og Kommissionen, forenede sager C-104/89 og C-37/90).

Præmis 47, hvori de forpligtelser – i strid med, hvad der er fastsat i artikel 36 i akten om Republikken Kroatiens (herefter »RK«) tiltrædelse af Den Europæiske Union og bilag VII dertil – som RK påtog sig i forbindelse med forhandlingerne om tiltrædelsen af EU, fejlagtigt benævnes »principper«, idet der i den foreliggende sag ikke er tale om principper, men 11 konkrete forpligtelser aftalt mellem RK og EU, og som trådte i kraft den 9. december 2011.

Præmis 48-52 anfægtes, henset til, at artikel 36 i akten om RK’s tiltrædelse af EU og bilag VII, punkt 1, dertil trådte i kraft den 9. december 2011, på et tidspunkt, hvor strategien for reform af Republikken Kroatiens retsvæsen for perioden 2011-2015 var gældende og fandt anvendelse fra den 15. december 2010, og Republikken Kroatiens regerings reviderede handlingsplan for reformen af retsvæsenet var gældende og fandt anvendelse siden den 20. maj 2010, og at RK havde fraveget disse retsakter, som forinden var blevet udtrykkeligt godkendt af Kommissionen i afsnit 3 i dennes omfattende rapport om evaluering af RK af 10. oktober 2012, hvori RK opfordres til at vedtage en ny lovgivning om fuldbyrdelse, hvorfor der er sket en tilsidesættelse af det generelle retsprincip vedrørende beskyttelse af den berettigede forventning og retssikkerhedsprincippet, idet fravigelsen af de nævnte retsakter i forhold til appellanten havde en klar tilbagevirkende kraft, fordi RK efter den 9. december 2012 ikke vedtog nogen ny strategi for reform af retsvæsenet, men alene en strategi for udvikling af retssystemet i perioden 2013-2018, og dermed var den sidste strategi for reform af retsvæsenet reelt den, der blev vedtaget af RK, og som var gældende den 9. december 2011 (jf. dom af 30.1.1974, Louwage mod Kommissionen, 148/73, præmis 12 og 28, Rettens dom af 17.12.1998, Embassy Limousines & Services mod Parlamentet, T-203/96, præmis 74-88, og dom af 14.5.1975, CNTA mod Kommissionen, 74/74, præmis 41-44), idet det skal præciseres, at Retten i den appellerede doms præmis 53 erklærede, at »det ikke bør udledes, at de kroatiske myndigheder […] frit kunne ændre strategien for reform af retsvæsenet 2011-2015 og handlingsplan 2010. Henset til bestemmelserne i tiltrædelsesakten og navnlig dennes artikel 36 og bilag VII dertil var de nævnte myndigheder forpligtet til at overholde ikke kun forpligtelse nr. 1, men også alle de øvrige forpligtelser i det nævnte bilag«, og dermed anerkendte Retten relevansen af påstanden om skadeserstatning som formuleret i stævningen.

Præmis 54-57 og 59-63, der vedrører tilsidesættelse af Kommissionens forpligtelse til i henhold til artikel 36 i akten vedrørende RK’s tiltrædelse af EU at sikre RK’s opfyldelse af forpligtelsen i henhold til bilag VII, punkt 3, til tiltrædelsesakten om at fortsætte forbedringen af retsvæsenets virke, henset til, at det af bilagene til stævningen klart fremgår, at Kommissionen indgav fejlagtige oplysninger i tilsynsskemaerne svarende til perioden mellem den 1. september 2012 og den 28. februar 2013 fra RK’s Justitsministerium vedrørende nedbringelsen af antallet af retssager og fuldbyrdelsessager, der verserede ved de kommunale retter og handelsretterne, uden at Kommissionen foretog nogen form for teknisk eller matematisk kontrol i forbindelse med analysen heraf, hvorved det står klart, at der foreligger en åbenbar mangel på omhu i forhold til betydningen af udarbejdelsen af de nævnte skemaer.

Præmis 68, henset til, at Kommissionen i forbindelse med RK’s tiltrædelse af Unionen ligeledes har tilsidesat sin forpligtelse i henhold til artikel 17 TEU til at sikre anvendelsen af traktaten, der er en af de grundlæggende traktater i EU, idet Kommissionen tilsidesatte sin forpligtelse i henhold til artikel 36, stk. 1 og 2, i akten om RK’s tiltrædelse af EU til at sikre opfyldelsen af RK’s forpligtelse til at iværksætte en kroatisk tjeneste med offentlige fogeder den 1. januar 2012.

Præmis 69-82, fordi det på ingen måde var nødvendigt, at Kommissionen efterfølgende afgav præcise og samstemmende løfter, så der efter den 9. december 2011 kunne opstå en berettiget forventning hos appellanten, henset til, at appellantens berettigede forventning opstod inden denne dato.