13.6.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 211/30 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Den Haag (Nederlandene) den 21. marts 2016 — Christian Louboutin og Christian Louboutin SAS mod vanHaren Schoenen BV
(Sag C-163/16)
(2016/C 211/39)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Den Haag
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Christian Louboutin og Christian Louboutin SAS
Sagsøgt: vanHaren Schoenen BV
Præjudicielt spørgsmål
Er begrebet form som omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra e), nr. iii), i direktiv 2008/95/EF (1) (henholdsvis »Form«, »shape« og»forme« i den tyske, den engelske og den franske version af varemærkedirektivet) begrænset til varens tredimensionelle egenskaber, såsom dens konturer, mål og volumen (som kan udtrykkes tredimensionelt), eller omfatter denne bestemmelse også andre (ikke tredimensionelle) egenskaber ved varen såsom farven?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22.10.2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker (kodificeret udgave) (EUT L 299, s. 25).