25.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 145/24

1)

Er en forretningspraksis, hvorefter der foretages overdragelse eller køb af fordringer uden at tilbyde forbrugeren en mulighed for at udligne gælden ved at betale den pågældende pris, renterne, udgifterne og sagsbehandlingsomkostningerne til erhververen, i overensstemmelse med EU-retten, nærmere bestemt artikel 38 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, artikel 2C i Lissabonkontrakten og artikel 4, stk. 2, artikel 12 og artikel 169, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (1)?

2)

Er det foreneligt med de principper, der fremgår af Rådets direktiv 93/13/EØF (2) af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, og i forlængelse heraf effektivitetsprincippet, samt dette direktivs artikel 3, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, når den nævnte forretningspraksis vedrørende køb af forbrugerens gæld for en meget lav pris uden forbrugerens kendskab eller samtykke hertil ikke udformes som en almindelig betingelse eller et urimeligt vilkår i kontrakten og uden at give forbrugeren mulighed for at deltage i denne handel ved et tilbagekøb?

3)

Er det med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og brugere og den EU-retspraksis, der uddyber denne beskyttelse, i henhold til direktiv 93/13, navnlig dettes artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, foreneligt med EU-retten at fastsætte et entydigt kriterium om, at et ikke-forhandlet vilkår i forbrugerlånekontrakter uden pant i fast ejendom er urimeligt, når det fastsætter en morarente, der indebærer en stigning på mere end to procentpoint i forhold til den aftalte ordinære rente?

4)

Er det med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og brugere og den EU-retspraksis, der uddyber denne beskyttelse, i henhold til direktiv 93/13, navnlig dettes artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, foreneligt med EU-retten at fastsætte, at den ordinære rentesats som en konsekvens fortsat finder anvendelse, indtil det skyldige beløb er betalt fuldt ud?