Appel iværksat den 5. februar 2016 af Comunidad Autónoma de Galicia og Redes de Telecomunicación Galegas Retegal, S.A. (Retegal) til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 26. november 2015 i sagerne T-463/13 og T-464/13, Comunidad Autónoma de Galicia og Retegal mod Kommissionen

(Sag C-70/16 P)

(2016/C 118/21)

Processprog: spansk

Parter

Appellanter: Comunidad Autónoma de Galicia og Redes de Telecomunicación Galegas Retegal, S.A. (Retegal) (ved abogados F.J. García Martínez og B. Pérez Conde)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og SES Astra

Appellanterne har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Første appelanbringende: Retlig fejl, der består i en kongruensmangel ved en fejl i den appellerede dom hvad angår tiltrædelsen af de fejl, der var påberåbt i det fjerde anbringende i søgsmålene, og som den anfægtede afgørelse var behæftet med, idet dommen udtrykkeligt kvalificerede og identificerede Retegal som direkte begunstiget af ulovlig statsstøtte og samtidig opgjorde det beløb, der skulle tilbagesøges.

Med dette anbringende har appellanterne gjort gældende, at den appellerede dom er behæftet med en åbenbar uorden, idet tiltrædelsen af de for Retten påberåbte fejl, som den anfægtede afgørelse var behæftet med (i 193. og 194. betragtning hertil) hvad angår Galiciens individuelle situation, ikke bliver henført under en retlig fejl, ved udtrykkeligt at kvalificere og identificere Retegal som direkte begunstiget af ulovlig statsstøtte, mens den for dennes vedkommende opgjorde det beløb, der skulle tilbagesøges. Selv om den appellerede dom (i sin præmis 153) har annulleret den retligt bindende karakter af denne urigtige kvalificering af Retegal som direkte begunstiget af støtten (i 193. betragtning) og af den urigtige opgørelse af beløbet (i 194. betragtning), som den anfægtede afgørelse pålagde tilbagesøgt (i den dispositive del), hvilket appellanten er enig i, har den appellerede dom ikke henført denne udtrykkelige anerkendelse under en fejl, uanset at det anlagte søgsmål tilsigtede en annullation af denne afgørelse, som var urigtigt indeholdt i den anfægtede afgørelse, og som korrekt og faktisk blev fastslået ikke at være retligt bindende, hvorfor grundene til indre sammenhæng mellem den retlige begrundelse og fejlen kræver, at søgsmålet delvist tiltrædes — også af logiske grunde vedrørende retssikkerhed (for at undgå senere konflikter vedrørende fortolkningen af den anfægtede afgørelses rækkevidde under tilbagesøgningen, som det sker).

Andet appelanbringende: Retlig fejl i form af en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF ved den appellerede doms vurdering af, at kravene til at kvalificere den omtvistede aktivitet som støtte var opfyldt.

Med dette anbringende har sagsøgerne gjort gældende, at dommen skal ophæves, idet den er behæftet med en retlig fejl, der består i, at der er foretaget en kontrol, som ikke opfylder de i retspraksis fastsatte krav, da det blev efterprøvet, om de galiciske myndigheders omhandlede indgreb opfyldte de krav, der gav mulighed for at kvalificere dem som støtte i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF. Selv om Kommissionen under proceduren har erkendt, at den manglede tilstrækkelige, troværdige og udtømmende oplysninger om den individuelle situation i Galicien, hvorved den bekræftede den skønsfejl, som denne appellant gjorde gældende for Retten, er det i den appellerede dom med urette fundet, at de omtvistede galiciske handlinger ikke var omfattet af udøvelsen af de offentlige myndigheders prærogativer (nødvendigt offentligt indgreb, når det er konstateret, at der er et markedssvigt i område II, med henblik på at sikre, at borgerne fortsat kan modtage tv-signaler, efter at det analoge signal slukkes), men at indgrebet var af økonomisk karakter. Dette konkluderes i dommen, efter at det ikke er kontrolleret, om de af Kommissionen påberåbte omstændigheder er materielt korrekte, navnlig hvad angår den omstændighed, at kommunernes digitale net hverken kunne eller kan drives kommercielt. Dommen er ligeledes behæftet med en fejl ved at bekræfte Kommissionens antagelse om, at der kunne »leveres andre tjenesteydelser« end »DTT-støttetjenesterne« gennem denne støtteinfrastruktur, der tilhører kommunerne, uagtet at en sådan påstået kommerciel drift hverken er materielt eller juridisk mulig.

Hvis der var foretaget en fuldstændig kontrol af tvistens konkrete forhold i henhold til den i den påberåbte retspraksis fastsatte måde, ville Retten ikke være nået til en sådan konklusion, eftersom den digitaliserede infrastruktur med det omtvistede galiciske indgreb hverken på grund af sine tekniske kendetegn (blot en mast og en kabine), på grund af sit udstyrsniveau (alene DTT-udstyr) eller på grund af de retsregler, som den blev reguleret af (en national bestemmelse, der udelukkende giver de lokale myndigheder mulighed for at levere tjenesteydelsen med fremføring af det jordbaserede digitale tv-signal uden økonomisk modydelse), kunne eller kan drives kommercielt eller dermed anses for en foranstaltning, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 107, stk. 1, TEUF.

Tredje appelanbringende: Retlig fejl i form af en tilsidesættelse af begrundelsespligten for domme (artikel 36 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og artikel 81 i Rettens procesreglement) og af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet der i den appellerede dom er foretaget en urigtig vurdering af støttens selektive karakter.

Med dette anbringende har appellanterne gjort gældende, at den appellerede dom (præmis 85) hvad angår den selektive karakter, som den omtvistede foranstaltning tillægges, er behæftet med den samme begrundelsesmangel og urigtige vurdering som den anfægtede afgørelse (113. betragtning hertil), idet dommen blot — uden at analysere eller besvare den for Retten påberåbte mangel og fejl — har tiltrådt Kommissionens indstilling til dette spørgsmål uden hverken at udtrykke eller at samle sin argumentation klart og utvetydigt, hvorved ikke blot begrundelsespligten for domme er udeladt, men ligeledes den påkrævne analyse af den nødvendige sammenlignelighed med henblik på at vurdere, om støtten er selektiv eller ej. Hvis Retten ikke havde udeladt denne påkrævne analyse, ville den have fastslået, at situationen for kommunerne i område II i Galicien og situationen for andre »virksomheder, der benytter andre teknologier«, som f.eks. medappellanten, på ingen måde kan sammenlignes ud fra hverken et faktuelt eller retligt synspunkt, eftersom disse andre »virksomheder« hverken ydede eller var forpligtet til eller havde til hensigt at yde (på de betingelser, der er fastsat i national lovgivning: »uden økonomisk modydelse«) tjenesteydelsen med at fremføre digitalt tv-signal til de borgere, der bor i område II i Galicien.

Fjerde appelanbringende: Retlig fejl ved fortolkningen af artikel 14 TEUF og 106, stk. 2, TEUF samt af protokol nr. 26 TEUF om tjenesteydelser af almen interesse og af retspraksis, der har fortolket disse.

Dette anbringende er delt i tre led, hvorved der påberåbes en tilsidesættelse af artikel 14 TEUF og 106, stk. 2, TEUF samt af protokol nr. 26 til TEUF og af retspraksis, der fortolker disse, for så vidt som Retten i sin dom foretog en urigtig fortolkning af disse bestemmelser i traktaten vedrørende tjenesteydelse af almen økonomisk interesse. Det første led er støttet på, at dommen har tilsidesat den skønsmargen, som er overladt til medlemsstaterne med henblik på at definere en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, idet der på den her omhandlede tvist er anvendt en fortolkning, hvorved denne skønsbeføjelse tilsidesættes og gøres indholdsløs. Den formelle retsakt, som bemyndigede det omtvistede offentlige indgreb, indeholdt en klar og præcis definition af public service-opgaven og opfyldte alle de i retspraksis fastsatte krav til at finde, at det var en definition af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse, der var lovligt gennemført. Med det andet led gøres det gældende, at dommen hverken har vurderet, om der er begået en åbenbar fejl ved definitionen af den offentlige tjeneste eller har konstateret, at de nationale myndigheders definition af tjenesteydelsen af almen økonomisk interesse var åbenbart urigtig, på trods af at det er fastslået, at der åbenbart er tale om en aktivitet, der er materielt egnet til at blive kvalificeret som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse. Med det tredje led gøres det gældende, at dommen er behæftet med retlige fejl, idet der er foretaget en urigtig fortolkning af de nationale bestemmelser, som førte Retten til ikke at finde, at der forelå en klar og præcis definition af en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse i Altmark-dommens (2) forstand.

(1)  Kommissionens afgørelse 2014/489/EU af 19.6.2013 om statsstøtte SA.28599 (C 23/10 (ex NN 36/10, ex CP 163/09)) iværksat af Kongeriget Spanien til implementering af jordsendt digital-TV i fjerntliggende og mindre urbaniserede områder (uden for Castilla-La Mancha) (meddelt under nummer C(2013) 3204) EØS-relevant tekst (EUT L 217, s. 52).

(2)  EU:C:2003:415.