29.3.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 111/12 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad — Sofia-grad (Bulgarien) den 18. januar 2016 — Angel Marinkov mod Predsedatel na Darzhavna agentsia za balgarite v chuzhbina
(Sag C-27/16)
(2016/C 111/15)
Processprog: bulgarsk
Den forelæggende ret
Administrativen sad — Sofia-grad
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Angel Marinkov
Sagsøgt: Predsedatel na Darzhavna agentsia za balgarite v chuzhbina
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal artikel 1[4], stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF (1) af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) og artikel 3, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2000/78/EF (2) af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at de er tilstrækkelig præcise og klare og derfor finder anvendelse på retsstillingen for en tjenestemand, som er afskediget fra offentlig tjeneste, såfremt:
|
2) |
Skal artikel 1[4], stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54 samt artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78, sammenholdt med artikel 30, 47 og 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at disse bestemmelser tillader en national foranstaltning i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i artikel 157, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og artikel 21 i lov om beskyttelse mod forskelsbehandling (Zakon za zashtita ot diskriminatsia), sammenholdt med artikel 106, stk. 1, nr. 2), i tjenestemandsloven (Zakon za darzhavnia sluzhitel), hvis de sidstnævnte bestemmelser i det tilfælde af afskedigelse, der er nævnt i første præjudicielle spørgsmål (på grund af ophør som følge af nedskæring af antallet af ensartede stillinger, som beklædes af såvel mænd som kvinder) af en tjenestemand fra offentlig tjeneste, udtrykkeligt hverken fastsætter en pligt til at foretage en udvælgelse eller kriterier som en del af afskedigelsesretten, som begge kun anerkendes i administrativ praksis og retspraksis, hvis den for afskedigelsen kompetente myndighed efter eget skøn har godkendt en procedure og fastsat kriterier, medens der i modsætning hertil i det identiske tilfælde af afskedigelse af en arbejdstager fra offentlig tjeneste, er fastsat bestemmelser om pligt til at foretage en udvælgelse og fastsætte kriterier for gennemførelse af udvælgelsen som en del af denne myndigheds afskedigelsesret? |
3) |
Skal artikel 1[4], stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54 samt artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2000/78, sammenholdt med artikel 30, 47 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at afskedigelse af en tjenestemand fra offentlig tjeneste er uberettiget og derfor uforenelig med de nævnte bestemmelser, blot fordi den administrative myndighed ikke har foretaget en udvælgelse og ikke har anvendt objektive kriterier henholdsvis ikke har fremlagt en begrundelse for sin beslutning om at afskedige den konkrete person, hvis denne person har beklædt en stilling, som er identisk med stillinger, som beklædes af andre personer, både mænd og kvinder, og afskedigelsen er sket på grundlag af en neutral bestemmelse? |
4) |
Skal artikel 18 og 25 i direktiv 2006/54, sammenholdt med artikel 30 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at proportionalitetsprincippet er overholdt, og således, at disse bestemmelser tillader en national ordning, hvorefter der i tilfælde af uberettiget afskedigelse fastsættes en erstatning, som ligeledes finder anvendelse ved overtrædelser af det EU-retlige princip om ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, hvorefter den maksimale periode, der kan ydes erstatning for, fastsættes til seks måneder og hvorefter erstatningens størrelse fastsættes — på grundlag af grundlønnen for den beklædte stilling, dog kun såfremt og for så vidt som den pågældende person er arbejdsløs eller modtager et lavere vederlag, og såfremt den pågældendes krav på genansættelse i samme stilling består særskilt og ikke er en del af den pågældendes ret til erstatning efter den pågældende medlemsstats nationale ret? |