DOMSTOLENS DOM (Femte Afdeling)

7. juni 2018 ( *1 )

»Præjudiciel forelæggelse – fælles landbrugspolitik – forordning (EF) nr. 73/2009 – støtte til landbrugere – ammekopræmier – artikel 117, stk. 2 – fremsendelse af oplysninger – beslutning 2001/672/EF, som ændret ved afgørelse 2010/300/EU – flytning af kreaturer til sommergræsning i bjergområder – artikel 2, stk. 4 – frist for indberetning om flytningen – beregning – forsinkede indberetninger – ret til præmieudbetaling – betingelse – hensyntagen til afsendelsesfristen«

I sag C-554/16,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol, Østrig) ved afgørelse af 10. oktober 2016, indgået til Domstolen den 31. oktober 2016, i sagen

EP Agrarhandel GmbH

mod

Bundesminister für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft,

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, J.L. da Cruz Vilaça, og dommerne E. Levits, A. Borg Barthet (refererende dommer), M. Berger og F. Biltgen,

generaladvokat: J. Kokott,

justitssekretær: A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

den østrigske regering ved G. Eberhard, som befuldmægtiget,

Europa-Kommissionen ved D. Triantafyllou og A. Sauka, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 7. december 2017,

afsagt følgende

Dom

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 117, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003 (EUT 2009, L 30, s. 16) og af artikel 2, stk. 4, i Kommissionens beslutning 2001/672/EF af 20. august 2001 om særlige regler for flytning af kreaturer, når de sættes på græs om sommeren i bjergområder (EFT 2001, L 235, s. 23), som ændret ved Kommissionens afgørelse 2010/300/EU af 25. maj 2010 (EUT 2010, L 127, s. 19) (herefter »beslutning 2001/672«).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem EP Agrarhandel GmbH og Bundesminister für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft (forbundsministeren for landbrug, skovbrug, miljø og vandforvaltning, herefter »landbrugsministeren«) vedrørende sidstnævntes afslag på at yde EP Agrarhandel en ammekopræmie for visse køer med den begrundelse, at deres flytning til græsningsområder var blevet indberettet for sent.

Retsforskrifter

EU-retten

Forordning (EF) nr. 1760/2000

3

4.-7. og 14. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (EFT 2000, L 204, s. 1) lyder således:

»(4)

Som følge af det ustabile marked for oksekød og oksekødsprodukter forårsaget af BSE-krisen har den større åbenhed omkring produktions- og afsætningsvilkårene for de pågældende produkter, især hvad angår sporbarhed, haft en positiv indflydelse på forbruget af oksekød. For at bevare og øge forbrugernes tillid til oksekød og for at undgå at vildlede dem, er det nødvendigt at udvikle et regelsæt for de forbrugeroplysninger, der gives i mærkningen, gennem en passende og klar produktmærkning.

(5)

Med henblik herpå er det vigtigt, at der indføres dels en mere effektiv ordning for identifikation og registrering af kvæg på produktionsstadiet, dels en særlig EF-mærkningsordning i oksekødssektoren baseret på objektive kriterier på markedsføringsstadiet.

(6)

De garantier, en sådan forbedring giver, vil også gøre det muligt at opfylde visse krav af almen interesse, som f.eks. beskyttelse af menneskers og dyrs sundhed.

(7)

Dette vil øge forbrugernes tillid til kvaliteten af oksekød og oksekødsprodukter, bevare et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden og styrke den varige stabilitet på oksekødsmarkedet.

[…]

(14)

For hurtigt og nøjagtigt at kunne spore dyr af hensyn til kontrollen af EF-støtteordningerne bør hver medlemsstat oprette en elektronisk database, hvori dyrenes identitet, alle bedrifter på deres område og flytninger af dyrene registreres i overensstemmelse med Rådets direktiv 97/12/EF af17. marts 1997 om ændring og ajourføring af direktiv 64/432/EØF om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin [(EFT 1997, L 109, s. 1)], som angiver sundhedskravene i forbindelse med denne database.«

4

Forordningens artikel 3 bestemmer:

»Ordningen for identifikation og registrering af kvæg omfatter følgende:

a)

øremærker til identifikation af de enkelte dyr

b)

elektroniske databaser

c)

dyrepas

d)

individuelle lister på hver enkelt bedrift.

Kommissionen og myndighederne i den pågældende medlemsstat skal have adgang til alle oplysninger i henhold til dette afsnit. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at disse oplysninger er tilgængelige for alle berørte parter, herunder forbrugerorganisationer, der er anerkendt af medlemsstaten, på betingelse af, at der sikres den fortrolighed og databeskyttelse, der kræves i henhold til den nationale lovgivning.«

5

Forordningens artikel 7, stk. 1, har følgende ordlyd:

»Alle brugere med undtagelse af transportvirksomheder skal:

føre en ajourført liste

så snart den elektroniske database er fuldt operationel, inden for en frist, som fastsættes af medlemsstaten, og som skal være på mellem tre og syv dage, til myndighederne indberette alle flytninger til og fra bedriften og alle fødsler og dødsfald på bedriften sammen med datoerne for disse begivenheder. Efter anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen dog efter proceduren i artikel 23, stk. 2, fastsætte, under hvilke omstændigheder medlemsstaterne kan forlænge maksimumsfristen og fastsætte specifikke regler for flytning af kvæg, der om sommeren græsser forskellige steder i bjergområder.«

Forordning nr. 73/2009

6

Artikel 4, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 bestemmer:

»En landbruger, der modtager direkte betalinger, skal overholde de lovbestemte forvaltningskrav, der er omhandlet i bilag II, og betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand, jf. artikel 6.

[…]«

7

Forordningens artikel 23, stk. 1, har følgende ordlyd:

»Hvis de lovbestemte forvaltningskrav eller betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand ikke overholdes på ethvert tidspunkt i et givet kalenderår (i det følgende benævnt »det pågældende kalenderår«), og den pågældende misligholdelse skyldes en handling eller undladelse, der direkte kan tilskrives den landbruger, som har indgivet støtteansøgningen i det pågældende kalenderår, nedsættes eller udelukkes de samlede direkte betalinger, der efter anvendelsen af artikel 7, 10 og 11 er ydet eller skal ydes til denne landbruger, i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne i artikel 24.

[…]«

8

Forordningens artikel 111, stk. 1 og 2, bestemmer:

»1.   Landbrugere, der holder ammekøer på deres bedrift, kan efter ansøgning få udbetalt en præmie for ammekohold (»ammekopræmie«). Præmien ydes i form af en præmie pr. kalenderår og pr. landbruger inden for individuelle lofter.

2.   Ammekopræmien ydes til landbrugere:

a)

som ikke leverer mælk eller mejeriprodukter fra deres bedrift i 12 måneder fra datoen for ansøgningens indgivelse.

Direkte salg af mælk eller mejeriprodukter fra bedrift til forbruger er dog ikke til hinder for ydelse af præmien.

b)

som leverer mælk eller mejeriprodukter, hvis samlede individuelle kvote, jf. artikel 67 i [Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (EUT 2007, L 299, s. 1)], ikke overstiger 120000 kg.

Medlemsstaterne kan dog på grundlag af objektive og ikke-diskriminerende kriterier, de selv fastsætter, beslutte at ændre eller undlade at anvende den kvantitative begrænsning, forudsat at landbrugeren i mindst seks på hinanden følgende måneder fra datoen for ansøgningens indgivelse har holdt et antal ammekøer svarende til mindst 60% og et antal kvier svarende til højst 40% af det antal, der er ansøgt om præmie for.

For at fastslå antallet af præmieberettigede dyr, jf. første afsnit, litra a) og b), fastslås det, om køerne hører til en ammekobesætning eller en malkekvægsbesætning, på grundlag af præmiemodtagerens individuelle mælkekvote, der er til rådighed på bedriften pr. 31. marts i det pågældende kalenderår, udtrykt i ton og gennemsnitlig mælkeydelse.«

9

Artikel 117 i forordning nr. 73/2009 fastsætter:

»Betalingerne i henhold til denne afdeling er betinget af, at dyrene er identificeret og registreret i henhold til forordning (EF) nr. 1760/2000.

Et dyr anses dog også for at være støtteberettiget, hvis de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 1760/2000, er blevet indberettet til den kompetente myndighed på den første dag af den periode, hvor det skal holdes på bedriften, som fastsat i overensstemmelse med proceduren i artikel 141, stk. 2 i denne forordning.«

10

I henhold til bilag II vedrørende lovbestemte forvaltningskrav som omhandlet i artikel 4 og 5, del A, om folkesundhed og dyresundhed, punkt 7, er identifikation og registrering af dyr fastsat under henvisning til artikel 4 og 7 i forordning nr. 1760/2000.

Forordning (EF) nr. 1121/2009

11

Artikel 61 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1121/2009 af 29. oktober 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår støtteordningerne for landbrugere i forordningens afsnit IV og V (EUT 2009, L 316, s. 27) bestemmer:

»Den seksmånedersperiode, hvor dyrene skal holdes på bedriften, jf. artikel 111, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 73/2009, begynder dagen efter datoen for ansøgningens indgivelse.«

Forordning (EF) nr. 1122/2009

12

Artikel 2, nr. 24), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin (EUT 2009, L 316, s. 65) indeholder følgende definition:

»»fastslået dyr«: et dyr, for hvilket alle de fastsatte støttebetingelser er opfyldt«.

13

Forordningens artikel 23, stk. 1, bestemmer:

»Medmindre der foreligger force majeure eller usædvanlige omstændigheder som omhandlet i artikel 75, medfører indgivelse af en støtteansøgning i henhold til denne forordning efter fristens udløb, at den støtte, som landbrugeren ville have haft ret til, hvis ansøgningen var indsendt rettidigt, nedsættes med 1% pr. arbejdsdag, fristen overskrides.

Medmindre andet følger af særlige foranstaltninger, som medlemsstaten måtte træffe som følge af behovet for rettidig indsendelse af dokumentation for at muliggøre planlægning og gennemførelse af en effektiv kontrol, gælder første afsnit også for bilag, kontrakter og erklæringer, som skal indsendes til den ansvarlige myndighed i henhold til artikel 12 og 13, når sådan dokumentation er afgørende for retten til den pågældende støtte. I så fald anvendes nedsættelsen på det pågældende støttebeløb.

Er forsinkelsen på over 25 kalenderdage, afvises ansøgningen.«

14

Artikel 63, stk. 4, i forordning nr. 1122/2009 har følgende ordlyd:

»Såfremt der konstateres uregelmæssigheder med hensyn til ordningen for identifikation og registrering af kvæg, gælder følgende:

a)

[E]t kreatur, der har mistet et af de to øremærker, betragtes som fastslået, hvis det identificeres klart og individuelt ved de andre elementer i ordningen for identifikation og registrering af kvæg.

b)

[H]vis de konstaterede uregelmæssigheder vedrører ukorrekte indførelser i registret eller dyrepassene, betragtes det pågældende dyr kun som ikke fastslået, hvis sådanne fejl konstateres ved mindst to kontroller inden for en periode på 24 måneder. I alle andre tilfælde betragtes de pågældende dyr som ikke fastslået allerede efter den første konstatering.

Artikel 21 gælder for indførelser i og meddelelser til ordningen for identifikation og registrering af kvæg.«

15

Forordningens artikel 65, stk. 1, bestemmer:

»Såfremt der for en støtteansøgning i henhold til kvægstøtteordningerne konstateres en forskel mellem det anmeldte antal dyr og det antal dyr, der er fastslået i henhold til artikel 63, stk. 3, nedsættes den samlede støtte, som landbrugeren har ret til i henhold til disse ordninger for den pågældende præmieperiode, med den procentsats, der beregnes i henhold til nærværende artikels stk. 3, hvis der ikke konstateres uregelmæssigheder for mere end tre dyr.«

Beslutning 2001/672

16

Artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672 bestemte i sin oprindelige version:

»Oplysningerne fra listen i stk. 2 indlæses i den nationale kvægdatabase senest syv dage efter, at dyrene er drevet på græs.«

Afgørelse 2010/300

17

Femte og sjette betragtning til afgørelse 2010/300 lyder således:

»(5)

Dyr, der flyttes fra forskellige bedrifter til det samme sommergræsningsbjergområde, ankommer under visse betingelser hertil over en periode på over syv dage. For at reducere unødvendige administrative byrder bør tidsfristerne i beslutning 2001/672/EF [i sin oprindelige version] tilpasses for at tage hensyn til denne praksis, uden at det går ud over sporbarheden.

(6)

Beslutning 2001/672/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.«

18

I henhold til denne afgørelses artikel 1, stk. 2, blev artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672 i sin oprindelige version ændret som følger:

»Oplysningerne fra listen i stk. 2 indberettes til den kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1760/2000 senest 15 dage efter, at dyrene er drevet på græs.«

Østrigsk ret

19

Tredje afsnit i Verordnung des Bundesministers für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft über Direktzahlungen im Rahmen der gemeinsamen Agrarpolitik (bekendtgørelse fra forbundsministeren for landbrug, skovbrug, miljø og vandforvaltning om direkte betaling inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik) (BGBl. II nr. 491/2009) med overskriften »ammekopræmie og malkekopræmie« bestemmer:

»Ansøgning

§ 12. Oplysningerne fra den elektroniske kvægdatabase om hold af ammekøer og kviekalve anses for at være landbrugerens ansøgning om ammekopræmien.

Fælles bestemmelser

§ 13 (1) En landbruger, der holder præmieberettigede ammekøer, kviekalve eller malkekøer pr. 1. januar, 16. marts eller 10. april [i det pågældende år], og for hvis bedrift der indsendes en enkeltansøgning for det pågældende år, anses for at være ansøger.

[…]«

20

§ 6 i Verordnung des Bundesministers für Land- und Forstwirtschaft, Umwelt und Wasserwirtschaft über die Kennzeichnung und Registrierung von Rindern (bekendtgørelse fra forbundsministeren for landbrug, skovbrug, miljø og vandforvaltning om identifikation og registrering af kvæg) (BGBl II nr. 201/2008 i den version, der følger af BGBl. II nr. 66/2010) med overskriften »Kvægholderens indberetninger« bestemmer:

»(1)   Inden for syv dage skal der foretages indberetning af:

1.

[…] flytninger af dyr til eller fra bedriften […]

[…]

3.   flytning til alpegræsgange/græsgange, såfremt der sker en sammenblanding af flere brugeres kvæg,

4.   flytning til alpegræsgange/græsgange i en anden kommune, såfremt disse alpegræsgange/græsgange har egne bedriftsnumre […]

[…]

(5)   Indberetningen om flytning til alpegræsgange/græsgange skal foretages ved hjælp af en formular, der stilles til rådighed af AMA [Agrarmarkt Austria], og som skal indsendes til AMA pr. post eller online. De øvrige indberetninger i henhold til stk. 1-4, skal ske telefonisk, skriftligt eller online til AMA, jf. dog § 5, stk. 1.

(6)   Modtagelsestidspunktet er afgørende for, om fristen er overholdt.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

21

Ved afgørelse af 28. marts 2012 ydede Vorstand für den Geschäftsbereich II der Agrarmarkt Austria (markedsstøtteorgan) EP Agrarhandel kvægpræmier på i alt 398,80 EUR for kalenderåret 2011. Ved afgørelsen nægtede bestyrelsen imidlertid at tildele præmier for visse kvæg for dette år.

22

EP Agrarhandel indgav en klage over denne afgørelse til landbrugsministeren. Ved afgørelse af 6. december 2013 afslog landbrugsministeren klagen med den begrundelse, at et dyr i tilfælde af manglende, ukorrekt eller forsinket indberetning til kvægdatabasen af de oplysninger, der er relevante for ydelsen af præmier, ikke betragtes som et »fastslået dyr« som omhandlet i artikel 2, nr. 24), i forordning nr. 1122/2009, og at der ikke kan ydes nogen præmie, når den forsinkede indberetning ikke er sket inden påbegyndelsen af den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften.

23

Landbrugsministeren anførte, at indberetningen vedrørende de pågældende 37 køer og 6 kviekalve ikke var blevet modtaget inden for den frist på 15 dage, som er fastsat i artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672, således at der derfor ikke kunne udbetales ammekopræmie for disse dyr, uanset hvor mange dage der var medgået til postgangen. Flytningen af de nævnte dyr fandt nemlig sted den 17. juni 2011, og den kompetente myndighed modtog indberetningen den 7. juli 2011.

24

EP Agrarhandel har iværksat revisionsanke til prøvelse af denne afgørelse ved den forelæggende ret. EP Agrarhandel har gjort gældende, at artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672 ikke henviser til »modtagelsen« af indberetningen om flytningen af kvæg, der skal græsse, og at indberetningen var blevet indleveret til postvæsenet den sidste dag inden for den frist på 15 dage, som er fastsat i denne bestemmelse, og således var sket rettidigt.

25

Såfremt det derimod skal lægges til grund, at den omhandlede frist ikke er blevet overholdt, er det EP Agrarhandels opfattelse, at den pålagte sanktion – dvs. fortabelsen af præmien vedrørende de pågældende ammekøer og kviekalve alene af den grund, at indberetningen, hvis indhold i øvrigt er korrekt, er blevet modtaget blot få dage for sent som følge af den forlængede postgang – er i strid med proportionalitetsprincippet.

26

Under disse omstændigheder har Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol, Østrig) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)

Er artikel 2, stk. 4, i [beslutning 2001/672] til hinder for en national bestemmelse som den i § 6, stk. 6, i [landbrugsministerens bekendtgørelse] om identifikation og registrering af kvæg omhandlede, hvorefter modtagelsen af indberetninger er afgørende for overholdelsen af alle frister, der er omfattet af denne bestemmelse, og dermed også for fristerne for indberetning af flytninger til sommergræsningsområder?

2)

Hvilken betydning har artikel 117, stk. 2, i forordning nr. 73/2009 på præmieberettigelsen for kvæg, hvis flytning til sommergræsningsområder er blevet indberettet for sent i henhold til artikel 2, stk. 4, i beslutning [2001/672]?

3)

Såfremt en forsinket indberetning af flytning til sommergræsningsområder i henhold til artikel 117, stk. 2, i forordning nr. 73/2009 ikke medfører tab af præmieberettigelsen, skal der da pålægges sanktioner på grund af den forsinkede indberetning?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

27

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter tidspunktet for modtagelsen af indberetningen om flytning til sommergræsgange anses for afgørende for, om fristen for indberetningen er overholdt.

28

Det skal indledningsvis bemærkes, at artikel 111, stk. 1, i forordning nr. 73/2009 bestemmer, at der ydes en såkaldt »ammekopræmie« til alle landbrugere, som opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 111, stk. 2.

29

I henhold til den nævnte forordnings artikel 117 er betalingen af en sådan præmie betinget af, at dyrene er identificeret og registreret i henhold til forordning nr. 1760/2000.

30

Hvad særligt angår registrering af kvæg bestemmer artikel 7, stk. 1, andet led, i forordning nr. 1760/2000, at »alle brugere […] inden for en frist, som fastsættes af medlemsstaten, og som skal være på mellem tre og syv dage, til myndighederne [skal] indberette alle flytninger til og fra bedriften og alle fødsler og dødsfald på bedriften sammen med datoerne for disse begivenheder. Efter anmodning fra en medlemsstat kan Kommissionen dog efter proceduren i artikel 23, stk. 2, fastsætte, under hvilke omstændigheder medlemsstaterne kan forlænge maksimumsfristen og fastsætte specifikke regler for flytning af kvæg, der om sommeren græsser forskellige steder i bjergområder«.

31

Artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672 fastsætter, at de oplysninger, som skal fremgå af listen over de kreaturer, som flyttes til græsgange, »indberettes til den kompetente myndighed […] senest 15 dage efter, at dyrene er drevet på græs«.

32

Det må i denne forbindelse konstateres, at bestemmelsens ordlyd ikke afklarer nærmere, om denne frist skal anses for at være en frist for modtagelse eller en frist for afsendelse af de påkrævede oplysninger. I det første tilfælde skal de kompetente myndigheder modtage oplysningerne senest 15 dage efter flytningen af kreaturerne, og i det andet tilfælde skal oplysningerne afsendes inden udløbet af denne frist.

33

Det skal bemærkes, at ordlyden af de fleste sprogvarianter af artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672 angiver, at oplysningerne »indberettes« til den kompetente myndighed senest 15 dage efter, at dyrene er drevet på græs. Det følger af sådanne formuleringer, at oplysningerne skal være afsendt, inden den fastsatte frist udløber (jf. analogt dom af 1.4.2004, Borgmann, C-1/02, EU:C:2004:202, præmis 23).

34

Som generaladvokaten har anført i punkt 43 i forslaget til afgørelse, er de anvendte begreber dog generelle og derfor åbne for en anden fortolkning.

35

Endvidere bestemmes det i den portugisiske version af artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672, at oplysningerne skal indberettes inden for en frist på 15 dage regnet fra flytningen af dyrene til græsgangene, og ikke senest 15 dage efter, at dyrene er drevet på græs.

36

Imidlertid skal den omhandlede bestemmelse i tilfælde af forskel mellem to sprogvarianter af en tekst i EU-retten fortolkes ud fra konteksten og formålet med det regelsæt, hvori den udgør et element (dom af 26.4.2012, DR og TV2 Danmark, C-510/10, EU:C:2012:244, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).

37

I denne henseende følger det af fjerde til syvende betragtning til forordning nr. 1760/2000, som artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672 er baseret på, at denne bestemmelse har til formål at øge forbrugernes tillid til kvaliteten af oksekød og oksekødsprodukter, at bevare et højt niveau for beskyttelse af folkesundheden og at styrke den varige stabilitet på oksekødsmarkedet.

38

I dom af 24. maj 2007, Maatschap Schonewille-Prins (C-45/05, EU:C:2007:296), præmis 41, fastslog Domstolen ganske vist med hensyn til slagtepræmier for kvæg, at det for at nå disse formål er absolut nødvendigt, at systemet til identifikation og registrering af kvæg til enhver tid er fuldstændig korrekt og pålideligt, navnlig så de kompetente myndigheder hurtigt kan lokalisere, hvor et dyr stammer fra i tilfælde af en epizooti, og straks træffe de nødvendige forholdsregler for at undgå enhver risiko for den offentlige sundhed. Dette er ikke muligt, hvis den person, der holder dyr, ikke indberetter flytninger af kvæg til den elektroniske database inden for den frist, der er fastsat i artikel 7, stk. 1, andet led, i forordning nr. 1760/2000.

39

Der bør imidlertid sondres mellem, på den ene side, indberetninger om flytninger til og fra bedriften af dyr, der er af afgørende betydning for kvægbestanden, og som i forbindelse med slagtning er særlig vigtig med henblik på sporing af dyrene, eftersom disse dyr er bestemt til skulle forbruges straks, og, på den anden side, blotte registreringer af dyreflytninger til og fra græsgange, der ikke berør dyrenes tilhørsforhold til bedriften, og som ikke går umiddelbart forud for forbruget

40

I denne forbindelse bemærkes, at artikel 7, stk. 1, andet led, i forordning nr. 1760/2000, som det fremgår af nærværende doms præmis 30, bestemmer, at Kommissionen kan fastsætte, under hvilke omstændigheder medlemsstaterne kan forlænge maksimumsfristen og fastsætte specifikke regler for flytning af kvæg, der om sommeren græsser forskellige steder i bjergområder. Beslutning 2001/672 fastsætter en fravigelse af den frist, som er fastsat i den nævnte bestemmelse.

41

Endvidere fastsatte artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672 i sin oprindelige version ganske vist, at de oplysninger, der var fastsat artikel 2, stk. 2, skulle »indlæses i den nationale kvægdatabase senest syv dage efter, at dyrene er drevet på græs«. Det følger således heraf, at de nævnte oplysninger først kunne anses for at være indlæst, når de faktisk var registreret i denne database. Det var således ikke tilstrækkeligt, at indberetningen var blevet indleveret til postvæsenet inden den fastsatte frists udløb (jf. analogt dom af 11.11.2004, Toeters og Verberk, C-171/03, EU:C:2004:714, præmis 43).

42

Imidlertid præciseres det i femte betragtning til afgørelse 2010/300, at dyr, der flyttes fra forskellige bedrifter til det samme sommergræsningsbjergområde, under visse betingelser ankommer hertil over en periode på over syv dage, og at tidsfristerne i beslutning 2001/672 i sin oprindelige version for at reducere unødvendige administrative byrder bør tilpasses for at tage hensyn til denne praksis, uden at det går ud over sporbarheden.

43

Med henblik på at tage hensyn til ændringen af ordlyden af artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672 må det således antages, at den i denne bestemmelse fastsatte frist er overholdt, når de påkrævede oplysninger er blevet sendt til den kompetente myndighed senest 15 dage efter, at dyrene er drevet på græs.

44

I denne henseende bemærkes, således som Kommissionen har gjort gældende i sit skriftlige indlæg, at en strengere fortolkning, hvorefter den kompetente myndighed skal have modtaget indberetningen inden for den fastsatte frist, ville stride mod målet om at forlænge fristen for meddelelse og gøre denne mere fleksibel.

45

Endvidere er hverken den sammenhæng, som forordning nr. 1760/2000 og beslutning 2001/672 indgår i, eller formålet hermed, til hinder for, at den i hovedsagen omhandlede frist forstås som en afsendelsesfrist, der har til følge, at de oplysninger, som skal fremsendes, eventuelt ikke er den pågældende medlemsstats kompetente myndighed i hænde før nogle dage efter den fastsatte frist.

46

Henset til de ovenfor anførte betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 2, stk. 4, i beslutning 2001/672 skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter tidspunktet for modtagelsen af indberetningen om flytning til sommergræsgange anses for afgørende for, om fristen for indberetningen er overholdt.

Det andet og det tredje spørgsmål

47

Henset til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet og det tredje spørgsmål.

Sagsomkostninger

48

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

 

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Femte Afdeling) for ret:

 

Artikel 2, stk. 4, i Kommissionens beslutning 2001/672/EF af 20. august 2001 om særlige regler for flytning af kreaturer, når de sættes på græs om sommeren i bjergområder, som ændret ved Kommissionens afgørelse 2010/300/EU af 25. maj 2010, skal fortolkes således, at den er til hinder for en national bestemmelse, hvorefter tidspunktet for modtagelsen af indberetningen om flytning til sommergræsgange anses for afgørende for, om fristen for indberetningen er overholdt.

 

Underskrifter


( *1 ) – Processprog: tysk.