Sag C-541/16

Europa-Kommissionen

mod

Kongeriget Danmark

»Traktatbrud – forordning (EF) nr. 1072/2009 – artikel 2, nr. 6) – artikel 8 – cabotagekørsel – begreb – definition indeholdt i et af Europa-Kommissionen udarbejdet »Spørgsmål & Svar-dokument« – retlig værdi – nationale gennemførelsesforanstaltninger, som begrænser det antal læsse- og lossesteder, der kan indgå i en og samme cabotagekørsel – skønsmargen – restriktion – proportionalitet«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 12. april 2018

1. Traktatbrudssøgsmål–bevis for traktatbruddet–Kommissionens bevisbyrde–formodninger–ikke tilladt

   (Art. 258 TEUF)

2. Institutionernes retsakter–forordninger–umiddelbar anvendelighed–gennemførelseskompetence, som er tillagt en medlemsstat–grænser

   (Art. 288, stk. 2, TEUF)

3. Transport–transport ad landevej–adgang til godstransportmarkedet–cabotagekørsel–begreb–en medlemsstats vedtagelse af nationale gennemførelsesforanstaltninger, som begrænser det antal læsse- og lossesteder, der kan indgå i en og samme cabotagekørsel–lovligt

   [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1072/2009, art. 2, nr. 6), og art. 8]

4. EU-ret–principper–proportionalitet–rækkevidde

1.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 25)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 27-29)

3.  En medlemsstat, der vedtager nationale gennemførelsesforanstaltninger til tydeliggørelse af begrebet cabotagekørsel som omhandlet i forordning nr. 1072/2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel, tilsidesætter ikke sine forpligtelser i henhold til den nævnte forordnings artikel 2, nr. 6), og artikel 8.

   For det første giver de respektive affattelser af artikel 2, nr. 6), og af artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 1072/2009 således ikke grundlag for at besvare spørgsmålet om, hvorvidt det i denne forordning omhandlede begreb cabotagekørsel skal forstås således, at en cabotagekørsel kan omfatte flere læssesteder og flere lossesteder. Det forhold, at en bestemmelse er affattet med en generel eller upræcis ordlyd, udgør en indikation af, at der er behov for nationale gennemførelsesforanstaltninger. For at fastslå, på hvilket tidspunkt den grænse på tre kørsler, der er fastsat i den nævnte artikel 8, stk. 2, skal anses for at være nået, skal det for det andet afgøres, hvorvidt en kørsel bestående af flere læssesteder og flere lossesteder udgør én enkelt cabotagekørsel eller flere cabotagekørsler. For det tredje er begrebet cabotagekørsel som omhandlet i forordning nr. 1072/2009 genstand for en forskellig fortolkning i de enkelte medlemsstater.

   Eftersom det at tillade ikke-hjemmehørende vejtransportvirksomheder at udføre cabotagekørsler med et ubegrænset antal læssesteder og lossesteder kunne gøre den grænse på tre kørsler, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, i forordning nr. 1072/2009, meningsløs og således være i modstrid med den midlertidige karakter af cabotagekørsel såvel som med det formål, der forfølges med denne forordning i forhold til denne kørselstype, er et forbud i denne retning fastsat i de nationale gennemførelsesforanstaltninger i øvrigt egnet til at gennemføre det formål, der forfølges med den nævnte forordning med hensyn til cabotagekørsel. I denne forbindelse går de nationale gennemførelsesforanstaltninger ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde det formål, der forfølges med forordning nr. 1072/2009, idet de nævnte foranstaltninger alene forbyder cabotagekørsler, der består af flere læssesteder og flere lossesteder.

   (jf. præmis 38, 39, 41, 42, 53, 55, 59, 60 og 62)

4.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 50)