Sag C-507/16

Entertainment Bulgaria System EOOD

mod

Direktor na Direktsia »Obzhalvane i danachno-osiguritelna praktika« – Sofia

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Administrativen sad Sofia-grad)

»Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – direktiv 2006/112/EF – artikel 168, litra a), artikel 169, litra a), artikel 214, stk. 1, litra d) og e), samt artikel 289 og 290 – fradragsberettigelse for skyldig eller betalt indgående merværdiafgift (moms) – udgående transaktioner gennemført i andre medlemsstater – afgiftsfritagelsesordning i den medlemsstat, hvor fradragsretten udøves«

Sammendrag – Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 15. november 2017

Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – fradrag for indgående afgift – procedure med omvendt betalingspligt – registreringspligt for modtageren og/eller leverandøren af tjenesteydelser, der er omfattet af en procedure med omvendt betalingspligt – national lovgivning, hvorefter den registrerede modtager nægtes ret til fradrag af nævnte afgift – de materielle betingelser for fradragsretten og merværdiafgiftsregistreringen opfyldt – ikke tilladt – national lovgivning, hvorefter en afgiftspligtig person, som i sin etableringsmedlemsstat er omfattet af en afgiftsfritagelsesordning, ligeledes nægtes ret til fradrag – lovlighed

[Rådets direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2009/162, art. 168, litra a), art. 169, litra a), og art. 214, stk. 1, litra d) og e)]

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, som ændret ved Rådets direktiv 2009/162/EU af 22. december 2009, skal fortolkes således, at det er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som forhindrer en afgiftspligtig person, der er etableret på denne medlemsstats område, i at fradrage den indgående merværdiafgift, som skal betales eller er betalt i denne medlemsstat for ydelser leveret af afgiftspligtige personer etableret i andre medlemsstater og anvendt til at levere tjenesteydelser i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor denne afgiftspligtige person er etableret, med den begrundelse, at denne er merværdiafgiftsregistreret i henhold til det ene eller det andet af de tilfælde, der er omhandlet i artikel 214, stk. 1, litra d) og e), i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2009/162. Derimod skal artikel 168, litra a), og artikel 169, litra a), i direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2009/162, fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, som forhindrer en afgiftspligtig person, der er etableret på denne medlemsstats område og dér er omfattet af en afgiftsfritagelsesordning, i at udøve retten til at fradrage den indgående merværdiafgift, som skal betales eller er betalt i denne medlemsstat for ydelser leveret af afgiftspligtige personer etableret i andre medlemsstater og anvendt til at levere tjenesteydelser i andre medlemsstater end den medlemsstat, hvor denne afgiftspligtige person er etableret.

(jf. præmis 45 og domskonkl.)