Sag C-441/16

SMS group GmbH

mod

Direcția Generală Regională a Finanțelor Publice București

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Înalta Curte de Casaţie şi Justiţie)

»Præjudiciel forelæggelse – merværdiafgift (moms) – ottende direktiv 79/1072/EØF – direktiv 2006/112/EF – afgiftspligtig person med bopæl i en anden medlemsstat – tilbagebetaling af moms på indførte varer – betingelser – objektive forhold, der bestyrker den afgiftspligtige persons hensigt om at anvende de indførte varer inden for rammerne af dennes økonomiske virksomhed – alvorlig risiko for, at den transaktion, som begrundede indførslen, ikke gennemføres«

Sammendrag – Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 21. september 2017

Harmonisering af afgiftslovgivningerne – det fælles merværdiafgiftssystem – tilbagebetaling af afgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet – udsættelse af opfyldelsen af en aftale om indførsel af varer – manglende gennemførelse af den transaktion, til hvilken varerne var bestemt – manglede bevis for varernes efterfølgende omsætning – afslag på tilbagebetaling – ikke tilladt

(Rådets direktiv 79/1072 og 2006/112, art. 170)

Rådets ottende direktiv 79/1072/EØF af 6. december 1979 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter – foranstaltninger til tilbagebetaling af merværdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, sammenholdt med artikel 170 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem, skal fortolkes således, at det er til hinder for, at en medlemsstat nægter en afgiftspligtig person, der ikke er etableret på dens område, ret til tilbagebetaling af merværdiafgift, der er erlagt for indførsel af varer, i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor opfyldelsen af den aftale, i forbindelse med hvilken den afgiftspligtige person købte og indførte varerne, på indførselstidspunktet var blevet udsat, hvor den transaktion, til hvilken varerne skulle anvendes, i sidste ende ikke blev gennemført, og hvor den afgiftspligtige person ikke har ført bevis for varernes efterfølgende omsætning.

Det følger således af Domstolens faste praksis, at når der ikke foreligger svig eller misbrug og med forbehold for eventuelle berigtigelser i henhold til de betingelser, der er fastsat i momsdirektivet, fortsætter retten til tilbagebetaling med at bestå, når den først er indtrådt (jf. analogt dom af 22.3.2012, Klub,C-153/11, EU:C:2012:163, præmis 46 og den deri nævnte retspraksis).

Med andre ord, når den afgiftspligtige person ikke har kunnet anvende de varer, der giver anledning til tilbagebetaling, som led i den afgiftspligtige transaktion på grund af omstændigheder, som han ikke har indflydelse på, fortsætter retten til tilbagebetaling med at bestå, idet der ikke i et sådant tilfælde foreligger risiko for svig eller misbrug, som kan begrunde, at tilbagebetaling nægtes (jf. analogt dom af 22.3.2012, Klub,C-153/11, EU:C:2012:163, præmis 47 og den deri nævnte retspraksis).

(Jf. præmis 55, 56 og 58 samt domskonkl.)