Sag C-436/16

Georgios Leventis
og
Nikolaos Vafeias

mod

Malcon Navigation Co. ltd.
og
Brave Bulk Transport ltd.

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Areios Pagos)

»Præjudiciel forelæggelse – retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning (EF) nr. 44/2001 – artikel 23 – værnetingsklausul – værnetingsklausul i en aftale indgået mellem to selskaber – erstatningssøgsmål – solidarisk hæftelse for repræsentanterne for et af selskaberne for ulovlige handlinger – repræsentanterne kan ikke påberåbe sig klausulen«

Sammendrag – Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 28. juni 2017

Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – aftale om værneting – værnetingsaftale – værnetingsklausul i en aftale indgået mellem to selskaber – klausul, der ikke kan påberåbes af repræsentanterne for det ene selskab for at anfægte kompetencen for en ret til at påkende en erstatningssag med påstand om selskabernes ansvar

(Rådets forordning nr. 44/2001, art. 23, stk. 1)

Artikel 23, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en værnetingsklausul indsat i en aftale indgået mellem to selskaber ikke kan påberåbes af repræsentanterne for det ene selskab for at anfægte kompetencen for en ret til at påkende en erstatningssag med påstand om deres solidariske hæftelse for handlinger, der hævdes at være ulovlige, og som er begået under udøvelsen af deres hverv.

Det fremgår imidlertid klart af Bruxelles I-forordningens artikel 23, at bestemmelsens anvendelsesområde er begrænset til de tilfælde, hvor parterne har »aftalt«, at en ret skal være kompetent. Domstolen har således fastslået, at den ret, for hvilken en sag er indbragt, in limine litis efterprøver, om den værnetingsaftale, som tillægger retten kompetence, faktisk har været genstand for parternes samstemmende vilje, som skal være udtrykt klart og præcist, idet formkravene i Bruxelles I-forordningens artikel 23, stk. 1, i denne forbindelse skal sikre, at den samstemmende vilje faktisk er godtgjort (dom af 7.7.2016, Hőszig,C-222/15, EU:C:2016:525, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis). En aftale om værneting i en kontrakt kan nemlig i princippet kun have virkning på forholdet mellem de parter, som har givet deres samtykke hertil ved indgåelsen af aftalen (dom af 21.5.2015, CDC Hydrogen Peroxide,C-352/13, EU:C:2015:335, præmis 64 og den deri nævnte retspraksis).

(jf. præmis 33-35 og 43 samt domskonkl.)