Sag C-433/16

Bayerische Motoren Werke AG

mod

Acacia Srl

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Corte suprema di cassazione)

»Præjudiciel forelæggelse – retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område – forordning (EF) nr. 44/2001 – intellektuel ejendomsret – EF-design – forordning (EF) nr. 6/2002 – artikel 81 og 82 – søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse – kompetence for EF-designdomstolene i den medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. juli 2017

  1. Retligt samarbejde i civile sager–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 44/2001–aftale om værneting–sagsøgtes fremmøde for den ret, for hvilken sagen er indbragt–bestridelse af kompetencen, der er subsidiær i forhold til de øvrige formalitetsindsigelser, der er fremsat i første processkrift–fremmøde ikke afgørende for kompetencen

    (Rådets forordning nr. 44/2001, art. 24)

  2. Retligt samarbejde i civile sager–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 44/2001–anvendelsesområde–søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse som omhandlet i artikel 81, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design–ikke omfattet–anvendelsen af forordning nr. 6/2002–kompetencen for retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl–undtagelser

    (Rådets forordning nr. 44/2001 og nr. 6/2002, art. 82)

  3. Retligt samarbejde i civile sager–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 44/2001–specielle kompetenceregler–kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold–anvendelsesområde–søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse som omhandlet i artikel 81, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 om EF-design–ikke omfattet

    [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, stk. 3, og nr. 6/2002, art. 79, stk. 3, litra a)]

  4. Retligt samarbejde i civile sager–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 44/2001–specielle kompetenceregler–kompetence i sager om erstatning uden for kontraktforhold–anvendelsesområde–sager angående misbrug af dominerende stilling og illoyal konkurrence, som hænger sammen med et søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse af et EF-design–ikke omfattet–betingelser

    [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 5, stk. 3, og nr. 6/2002, art. 79, stk. 3, litra a)]

  1.  Artikel 24 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en formalitetsindsigelse om manglende kompetence hos den ret, som sagen er indbragt for, der er blevet fremsat i første svarskrift, men subsidiært i forhold til de øvrige formalitetsindsigelser, der er fremsat i samme processkrift, ikke kan betragtes som en accept af denne rets kompetence og således som en udvidelse af kompetencen i henhold til denne bestemmelse.

    Domstolen har med henvisning til sin retspraksis vedrørende Bruxelleskonventionens artikel 18 – en bestemmelse, som i det væsentlige er identisk med artikel 24 i forordning nr. 44/2001 – allerede fastslået, at anfægtelsen af kompetencen for den ret, for hvilken sagen verserer, kun kan være til hinder for udvidelsen af kompetencen, hvis sagsøgeren og denne ret sættes i stand til fra begyndelsen af sagsøgtes forsvar at forstå, at denne har til hensigt at modsætte sig kompetencen. Det samme gør sig gældende i tilfælde af, at sagsøgte i det første svarskrift nedlægger påstand om såvel rettens kompetence som om sagens realitet (dom af 27.2.2014, Cartier parfums-lunettes og Axa Corporate Solutions assurances, C-1/13, EU:C:2014:109, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis). Det følger heraf, at den omstændighed, at sagsøgte i sit første svarskrift utvetydigt har anfægtet kompetencen for den ret, for hvilken sagen er indbagt, er til hinder for en udvidelse af kompetencen som omhandlet i artikel 24, første punktum, i forordning nr. 44/2001, uden at det har betydning, om denne anfægtelse er den eneste genstand for dette svarskrift eller ej.

    (jf. præmis 33, 34 og 36 samt domskonkl. 1)

  2.  Artikel 82 i Rådets forordning (EF) nr. 6/2002 af 12. december 2001 om EF-design skal fortolkes således, at hvis sagsøgte har sin bopæl i en medlemsstat i Den Europæiske Union, skal søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse som omhandlet i denne forordnings artikel 81, litra b), indbringes for EF-designdomstolene i denne medlemsstat, medmindre der er indgået en værnetingsaftale som omhandlet i artikel 23 eller 24 i forordning nr. 44/2001, og med forbehold for tilfælde af litispendens og indbyrdes sammenhængende krav som omhandlet i de pågældende forordninger.

    I denne forbindelse skal det først bemærkes, at på trods af princippet om anvendelse af forordning nr. 44/2001 på søgsmål vedrørende et EF-design er anvendelsen af visse bestemmelser i denne forordning på sager, der er et resultat af de i artikel 81 i forordning nr. 6/2002 omhandlede søgsmål og modkrav, udelukket i medfør af denne sidstnævnte forordnings artikel 79, stk. 3. I betragtning af denne udelukkelse følger EU-designdomstolenes kompetence, der er fastsat i artikel 80, stk. 1, i forordning nr. 6/2002, til at træffe afgørelser i søgsmål og om modkrav, der er omhandlet i denne forordnings artikel 81, af de regler, der er fastsat direkte ved denne forordning, som udgør lex specialis i forhold til de regler, der er fastsat ved forordning nr. 44/2001 (jf. analogt dom af 5.6.2014, Coty Germany, C-360/12, EU:C:2014:1318, præmis 27, og af 18.5.2017, Hummel Holding, C-617/15, EU:C:2017:390, præmis 26). Det følger dernæst af selve ordlyden af artikel 82 i forordning nr. 6/2002, at hvis sagsøgte har sin bopæl i en medlemsstat i Den Europæiske Union, skal søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse som omhandlet i denne forordnings artikel 81, litra b), indbringes for EF-designdomstolene i denne medlemsstat, medmindre der er indgået en værnetingsaftale som omhandlet i artikel 23 eller 24 i forordning nr. 44/2001, idet sidstnævnte bestemmelser har erstattet Bruxelleskonventionens artikel 17 og 18.

    (jf. præmis 38-40 og 42 samt domskonkl. 2)

  3.  Kompetencereglen i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 finder ikke anvendelse på søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse som omhandlet i artikel 81, litra b), i forordning nr. 6/2002.

    I denne forbindelse skal det blot bemærkes, at artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 har erstattet Bruxelleskonventionens artikel 5, nr. 3), og at anvendelsen af denne bestemmelse på sager, der er et resultat af de i artikel 81 i forordning nr. 6/2002 omhandlede søgsmål og modkrav, er udelukket i medfør af denne forordnings artikel 79, stk. 3, litra a).

    (jf. præmis 44 og 46 samt domskonkl. 3)

  4.  Kompetencereglen i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 finder ikke anvendelse på sager angående misbrug af dominerende stilling og illoyal konkurrence, som hænger sammen med et søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse af et EF-design, idet medhold i disse sager forudsætter, at der forudgående gives medhold i søgsmålet for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse.

    Det skal i denne forbindelse bemærkes, at når påstandene angående misbrug af dominerende stilling og illoyal konkurrence nedlægges i kølvandet på et søgsmål for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse af et EF-design, og i det væsentlige kritiserer indehaveren af dette design for at anfægte retten for sagsøgeren i sagen om fastslåelse af, at der ikke foreligger krænkelse, til at fremstille kopier af det pågældende design, skal afgørelsen af, hvilken ret der er kompetent, for hele sagens vedkommende ske på grundlag af den kompetenceordning, som er indført med forordning nr. 6/2002, således som fortolket som svar på det første til det fjerde præjudicielle spørgsmål.

    I en sådan situation bygger sådanne påstande således i det væsentlige på den argumentation, der er rejst i forbindelse med søgsmålet for at få fastslået, at der ikke foreligger krænkelse, hvorefter fremstillingen af kopier ikke udgør en krænkelse, hvorfor indehaveren af EF-designet skal acceptere den konkurrence, der stammer fra disse kopier. En afgørelse af, hvilken ret der er kompetent, på grundlag af reglen i artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 under disse omstændigheder, ville bringe den effektive virkning af artikel 79, stk. 3, litra a), i forordning nr. 6/2002, som netop tilsigter at forkaste denne regel for så vidt angår bl.a. tvister mellem fabrikanter af kopier og indehavere af EF-design vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt indehaveren af det omhandlede EF-design kan forbyde fabrikationen af de pågældende kopier, i fare.

    (jf. præmis 49, 50 og 52 samt domskonkl. 4)