Sag C-341/16
Hanssen Beleggingen BV
mod
Tanja Prast-Knipping
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberlandesgericht Düsseldorf)
»Præjudiciel forelæggelse – samarbejde på det civil- og handelsretlige område – forordning (EF) nr. 44/2001 – retternes kompetence – artikel 2, stk. 1 – kompetence for de retter, på hvis område sagsøgte har bopæl – artikel 22, nr. 4) – enekompetence i sager om registrering eller gyldighed af intellektuelle ejendomsrettigheder – sager, der tilsigter at afgøre, om en person med rette er registreret som indehaver af et varemærke«
Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 5. oktober 2017
Retligt samarbejde i civile sager–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 44/2001–bestemmelser i denne forordning, der kan anses for at være sidestillede med bestemmelserne i Bruxelleskonventionen–fortolkning af de nævnte bestemmelser, som er i overensstemmelse med Domstolens praksis vedrørende konventionen–enekompetence–sager om registrering eller gyldighed af intellektuelle ejendomsrettigheder–begreb–selvstændig fortolkning–snæver fortolkning
[Konvention af 27.9.1968; Rådets forordning nr. 44/2001, art. 22, nr. 4)]
Retligt samarbejde i civile sager–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 44/2001–enekompetence–sager om registrering eller gyldighed af intellektuelle ejendomsrettigheder–tvist vedrørende ejendomsretten til et registreret varemærke–ikke omfattet
[Rådets forordning nr. 44/2001, art. 22, nr. 4)]
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 30-33)
Artikel 22, nr. 4), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at den ikke finder anvendelse på sager, der vedrører spørgsmålet, om en person med rette er registreret som indehaver af et varemærke.
En tvist, som ikke indebærer nogen anfægtelse af registreringen af varemærket som sådan eller gyldigheden heraf, falder således hverken inden for ordlyden »om registrering eller gyldighed af [...] varemærker« i artikel 22, nr. 4), i forordning nr. 44/2001 eller inden for bestemmelsens formål. Det skal i denne henseende bemærkes, at spørgsmålet om, til hvilken persons formue en intellektuel ejendomsrettighed hører, således ikke generelt i materiel og retlig henseende er forbundet med det sted, hvor rettigheden er registreret.
(jf. præmis 37 og 43 samt domskonkl.)