Sag C-303/16

Solar Electric Martinique

mod

Ministre des Finances og des Comptes publics

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af le Conseil d’État (Frankrig))

»Præjudiciel forelæggelse – sjette momsdirektiv – direktiv 2006/112/EF – byggearbejder – franske oversøiske departementer – bestemmelser, der er gjort anvendelige af national ret – salg og installation på ejendomme – betegnelse som en enkelt ydelse – manglende kompetence«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. oktober 2017

Præjudicielle spørgsmål – Domstolens kompetence – grænser – rent interne forhold – national bestemmelse, som tilsigter at gennemføre EU-retten, som ligeledes finder anvendelse uden for EU-rettens anvendelsesområde – ønsket fortolkning med henblik på at opnå en ensartet anvendelse af de EU-retlige bestemmelser – gennemførelsen er ikke i overensstemmelse med de løsninger, der er valgt i EU-retten – manglende direkte og ubetinget henvisning til disse bestemmelser – Domstolen ikke kompetent

(Art. 267 TEUF; Rådets direktiv 77/388 og 2006/112)

Den Europæiske Unions Domstol har ikke kompetence til at besvare det spørgsmål, der er forelagt af Conseil d’État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Frankrig) ved afgørelse af 20. maj 2016.

Det skal i denne henseende bemærkes, at Domstolen i en række afgørelser har erklæret sig kompetent til at træffe afgørelse om anmodninger om præjudicielle afgørelser, der vedrørte bestemmelser i EU-retten, i tilfælde, hvor de faktiske omstændigheder i hovedsagen lå uden for EU-rettens anvendelsesområde og derfor alene henhørte under medlemsstaternes kompetence, men hvor de pågældende EU-retlige bestemmelser blev gjort anvendelige af national ret på grund af en henvisning deri til disse bestemmelsers indhold (jf. i denne retning dom af 21.12.2011, Cicala, C-482/10, EU:C:2011:868, præmis 17 og den deri nævnte retspraksis, og af 18.10.2012, Nolan, C-583/10, EU:C:2012:638, præmis 45).

Såfremt den i national ret valgte regulering af situationer, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den pågældende EU-retsakt, er hentet fra nævnte retsakt, har det således afgjort interesse for Unionen, for at undgå senere fortolkningsuoverensstemmelser, at bestemmelser, der er hentet fra denne retsakt, fortolkes ensartet (jf. i denne retning dom af 7.7.2011, Agafiței m.fl., C-310/10, EU:C:2011:467, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis, og af 18.10.2012, Nolan, C-583/10, EU:C:2012:638, præmis 46).

En fortolkning fra Domstolens side af EU-retlige bestemmelser i situationer, der ikke er omfattet af dennes anvendelsesområde, er berettiget, såfremt disse bestemmelser er gjort anvendelige på sådanne situationer af national ret på direkte og ubetinget vis med henblik på at sikre en ensartet behandling af disse situationer og af de situationer, der er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde (jf. i denne retning dom af 21.12.2011, Cicala, C-482/10, EU:C:2012:868, præmis 19 og den deri nævnte retspraksis).

Hvad angår de løsninger, der er valgt for situationer, der ikke henhører under de omhandlede EU-retlige bestemmelsers anvendelsesområde, er den i hovedsagen omhandlede nationale lovgivning følgelig ikke i overensstemmelse med de løsninger, der er valgt i såvel sjette direktiv som i momsdirektivet, for så vidt som den nationale lovgivning fastsætter en fritagelse, der ikke følger af disse direktiver. Det kan således ikke fastslås, at nævnte direktivers bestemmelser i national ret direkte og ubetinget er gjort anvendelige på situationer, der ikke er omfattet af direktivernes anvendelsesområde.

(jf. præmis 25-27, 36 og 37 samt domskonkl.)