Sag C-267/16

Albert Buhagiar m.fl.

mod

Minister for Justice

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court of Gibraltar)

»Præjudiciel forelæggelse – EU-rettens territoriale anvendelsesområde – artikel 355, stk. 3, TEUF – akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og tilpasningerne af traktaterne – artikel 29 – bilag I, afsnit I, punkt 4 – udelukkelse af Gibraltar fra Den Europæiske Unions toldområde – rækkevidde – direktiv 91/477/EØF – artikel 1, stk. 4 – artikel 12, stk. 2 – bilag II – europæisk skydevåbenpas – jagt- og konkurrenceskydningsaktiviteter – anvendelse på Gibraltars område – gennemførelsespligt – foreligger ikke – gyldighed«

Sammendrag – Domstolens dom (Store Afdeling) af 23. januar 2018

  1. Toldunion–Unionens toldområde–Gibraltar–ikke omfattet–virkning–manglende anvendelse af de bestemmelser om frie varebevægelser, som er fastsat i traktaten og i den afledte ret

    (Art. 114 TEUF og 115 TEUF; 1972-tiltrædelsesakten, art. 29 og bilag I, afsnit I, punkt 4)

  2. Tilnærmelse af lovgivningerne–erhvervelse og besiddelse af våben–direktiv 91/477–formål–fri bevægelighed for skydevåben til civilt brug

    (Rådets direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2008/51, anden til femte betragtning og art. 4, stk. 3, art. 11, stk. 3, og art. 12, stk. 2)

  3. Toldunion–Unionens toldområde–Gibraltar–ikke omfattet–virkning–manglende anvendelse af de bestemmelser om frie varebevægelser, som er fastsat i traktaten og i den afledte ret–manglende anvendelse af direktiv 91/477 om erhvervelse og besiddelse af våben

    (Art. 355, stk. 3, TEUF; 1972-tiltrædelsesakten, art. 29 og bilag I, afsnit I, punkt 4; Rådets direktiv 91/477, som ændret ved direktiv 2008/51, art. 1, stk. 4, art. 12, stk. 2, og bilag II)

  1.  Således som Domstolen allerede har fastslået i præmis 59 i dom af 23. september 2003, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (C-30/01, EU:C:2003:489), medfører den udelukkelse af Gibraltar fra Unionens toldområde, som er fastsat i artikel 29 i 1972-tiltrædelsesakten, sammenholdt med afsnit I, punkt 4, i bilag I til denne retsakt, at hverken traktatens bestemmelser om frie varebevægelser eller den afledte EU-ret, der med hensyn til de frie varebevægelser tilsigter at sikre en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 94 og 95, nu artikel 114 TEUF og 115 TEUF, finder anvendelse på Gibraltar.

    (jf. præmis 32)

  2.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 43, 52, 55 og 58)

  3.  Artikel 29 i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene for Kongeriget Danmark, Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og tilpasningerne af traktaterne, sammenholdt med afsnit I, punkt 4, i bilag I til denne akt, skal fortolkes således, at artikel 12, stk. 2, i Rådets direktiv 91/477/EØF af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/51/EF af 21. maj 2008, sammenholdt med direktivets artikel 1, stk. 4, og bilag II hertil, ikke finder anvendelse på Gibraltars område.

    I denne henseende er det ubestridt, at artikel 29 i 1972-tiltrædelsesakten udgør en undtagelse til den i artikel 355, stk. 3, TEUF fastsatte undtagelse, hvorefter EU-retten finder anvendelse på Gibraltar, idet det bemærkes, at denne undtagelse, således som Domstolen fastslog i præmis 43 og 51 i dom af 21. juli 2005, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (C-349/03, EU:C:2005:488), skal fortolkes snævert, således at dens rækkevidde er begrænset til det, der er strengt nødvendigt for at varetage de interesser, som den giver Gibraltar mulighed for at bevare. Når dette er sagt, skal det bemærkes, at Domstolen i den sag, der gav anledning til sidstnævnte dom – i modsætning til det, der var tilfældet i den sag, som gav anledning til dom af 23. september 2003, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige (C-30/01, EU:C:2003:489) – ikke var blevet anmodet om at udtale sig om status for EU-retsakter, som er omfattet af de frie varebevægelser, i lyset af den nævnte undtagelse. Ifølge Domstolens faste praksis forstås ved »varer« i denne bestemmelses forstand produkter, hvis værdi kan måles i penge, og som i sig selv kan være genstand for forretningsmæssige transaktioner. Principielt finder bestemmelserne i EUF-traktaten vedrørende frie varebevægelser imidlertid anvendelse, uanset om de pågældende varer transporteres over grænser med henblik på salg eller videresalg heraf eller på privat brug eller forbrug (jf. i denne retning dom af 7.3.1989, Schumacher, 215/87, EU:C:1989:111, præmis 22, og af 3.12.2015, Pfotenhilfe-Ungarn, C-301/14, EU:C:2015:793, præmis 47).

    For så vidt som den afledte EU-ret principielt har samme anvendelsesområde som selve traktaterne (jf. analogt dom af 15.12.2015, Parlamentet og Kommissionen mod Rådet, C-132/14 – C-136/14, EU:C:2015:813, præmis 77), og for så vidt som en indskrænkende fortolkning af udelukkelsen af Gibraltar fra Unionens fælles toldområde ikke uden at gribe ind i den ensartede anvendelse af EU-retten kan føre til den fortolkning, hvorefter de frie varebevægelser i forbindelserne med Gibraltar vil have en mere begrænset rækkevidde end den, der følger af bestemmelserne i EUF-traktaten, skal bestemmelserne i direktiv 91/477 vedrørende overførsel af skydevåben til civilt brug derfor anses for at være omfattet af de frie varebevægelser, hvad enten disse overførsler foretages i en forretningsmæssig sammenhæng, herunder gennem våbenhandlere eller i forbindelse med postordresalg, eller uden for en sådan sammenhæng, dvs. af privatpersoner, herunder bl.a. jægere og konkurrenceskytter med henblik på brug af skydevåbnene inden for rammerne af deres respektive aktiviteter.

    (jf. præmis 63, 64, 67, 68 og 73 samt domskonkl. 1)