Sag C-249/16

Saale Kareda

mod

Stefan Benkö

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof)

»Præjudiciel forelæggelse – retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område – forordning (EU) nr. 1215/2012 – artikel 7, nr. 1) – begreberne »sager om kontraktforhold« og »tjenesteydelseskontrakt« – regressøgsmål mellem solidarisk hæftende meddebitorer i en kreditaftale – fastlæggelsen af opfyldelsesstedet for kreditaftalen«

Sammendrag – Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 15. juni 2017

  1. Retligt samarbejde i civile sager–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 1215/2012–begrebet kontraktforhold–regressøgsmål mellem solidarisk hæftende meddebitorer i en kreditaftale–omfattet

    [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012, art. 7, nr. 1)]

  2. Retligt samarbejde i civile sager–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 1215/2012–specielle kompetenceregler–kompetence i sager om kontraktforhold som omhandlet i artikel 7, nr. 1), litra b)–levering af tjenesteydelser–begreb–kreditaftale, der er indgået mellem et kreditinstitut og to solidariske debitorer–omfattet

    [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012, art. 7, nr. 1), litra b), andet led]

  3. Retligt samarbejde i civile sager–retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område–forordning nr. 1215/2012–specielle kompetenceregler–kompetence i sager om kontraktforhold som omhandlet i artikel 7, nr. 1), litra b)–fastlæggelse af opfyldelsesstedet for den kontraktlige forpligtelse–kreditaftale, der er indgået mellem et kreditinstitut og to solidariske debitorer–dette instituts hjemsted–dette sted fastlægger også den specielle kompetence til at påkende regressøgsmålet mellem disse to medskyldnere

    [Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012, art. 7, nr. 1), litra b), andet led]

  1.  Artikel 7, nr. 1), i Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at et regressøgsmål mellem solidarisk hæftende meddebitorer i en kreditaftale er omfattet af de i denne bestemmelse omhandlede »sager om kontraktforhold«.

    (jf. præmis 33 og domskonkl. 1)

  2.  Artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at en kreditaftale som den i hovedsagen omhandlede, der er indgået mellem et kreditinstitut og to solidariske debitorer, skal kvalificeres som en »kontrakt om levering af tjenesteydelser« i henhold til denne bestemmelse.

    I henhold til Domstolens praksis indebærer begrebet »tjenesteydelser« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 5, nr. 1), litra b), i forordning nr. 44/2001, hvis ordlyd er identisk med ordlyden af artikel 7, nr. 1, litra b), i forordning nr. 1215/2012, i det mindste, at den part, som præsterer tjenesteydelserne, udøver en nærmere bestemt virksomhed mod vederlag (jf. i denne retning dom af 14.7.2016, Granarolo,C-196/15, EU:C:2016:559, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis).

    Som generaladvokaten har bemærket i punkt 40 i forslaget til afgørelse, består en låneaftale, der er indgået mellem et kreditinstitut og en låntager, i, at førstnævnte udbetaler et beløb til sidstnævnte mod låntagers betaling af et vederlag i princippet i form af renter.

    Det må derfor fastslås, at en sådan kreditaftale skal kvalificeres som en »kontrakt om levering af tjenesteydelser« i henhold til artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012.

    (jf. præmis 35-38 og domskonkl. 2)

  3.  Artikel 7, nr. 1), litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at såfremt et kreditinstitut har accepteret at yde to solidariske debitorer et lån, er »det sted i en medlemsstat, hvor varerne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret« som omhandlet i denne bestemmelse, medmindre andet er aftalt, dette instituts hjemsted, herunder med henblik på at fastlægge den stedlige kompetence for den ret, som skal påkende regressøgsmålet mellem disse to medskyldnere.

    (jf. præmis 46 og domskonkl. 3)