DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling)

6. juli 2017 ( *1 )

»Præjudiciel forelæggelse — statsstøtte — forordning (EF) nr. 800/2008 — generel gruppefritagelse — anvendelsesområde — artikel 1, stk. 6, litra c) — artikel 1, stk. 7, litra c) — begrebet »kriseramt virksomhed« — begrebet »kollektiv insolvensbehandling« — selskab, der har modtaget statsstøtte i henhold til et regional operationelt program under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), der efterfølgende underkastes en going concern-akkord — tilbagekaldelse af støtte — forpligtelse til at tilbagebetale det udbetalte forskud«

I sag C-245/16,

angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Tribunale amministrativo regionale per le Marche (den regionale forvaltningsdomstol for Marche, Italien), ved afgørelse af 4. marts 2016, indgået til Domstolen den 28. april 2016, i sagen:

Nerea SpA

mod

Regione Marche,

procesdeltagere:

Banca del Mezzogiorno – Mediocredito Centrale SpA,

har

DOMSTOLEN (Tredje Afdeling),

sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen, og dommerne M. Vilaras (refererende dommer), J. Malenovský, M. Safjan og D. Šváby,

generaladvokat: M. Campos Sánchez-Bordona,

justitssekretær: M. A. Calot Escobar,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter at der er afgivet indlæg af:

—	Regione Marche ved avvocato L. Di Ianni,

—	den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocati dello Stato C. Colelli og de M. Capolupo,

—	den polske regering ved B. Majczyna, som befuldmægtiget,

—	Europa-Kommissionen ved D. Recchia og A. Bouchagiar, som befuldmægtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 5. april 2017,

afsagt følgende

Dom

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 1, stk. 7, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til [artikel 107 TEUF og 108 TEUF] (Generel gruppefritagelsesforordning) (EUT 2008, L 214, s. 3).

Anmodningen er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Nerea SpA og Regione Marche (regionen Marche, Italien) vedrørende tilbagekaldelsen af en statsstøtte, der blev tildelt Nerea inden for rammerne af et regionalt operativt program (herefter »POR«) under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) som følge af dette selskabs indtræden i den beskyttelse, der følger af en going concern-akkord.

Retsforskrifter

EU-retten

15. og 36. betragtning til forordning nr. 800/2008 har følgende ordlyd:

»(15)

Støtte til kriseramte virksomheder, som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder [(EUT 2004, C 244, s. 2)], bør vurderes i henhold til rammebestemmelserne, for at undgå at disse omgås. Støtte til sådanne virksomheder bør derfor ikke være omfattet af denne forordning. For at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne, når de yder støtte omfattet af denne forordning til små og mellemstore virksomheder, bør definitionen af, hvad der forstås ved en kriseramt virksomhed, forenkles i forhold til den definition, der lægges til grund i de pågældende rammebestemmelser. Med henblik på anvendelsen af denne forordning bør små og mellemstore virksomheder, der har bestået i mindre end tre år, endvidere ikke anses for kriseramte for så vidt angår den pågældende periode, medmindre de opfylder betingelserne i den relevante nationale lovgivning for at blive betragtet som værende under kollektiv insolvensbehandling. Denne forenkling bør dog ikke have nogen indvirkning på klassificeringen i henhold til rammebestemmelserne af de pågældende små og mellemstore virksomheder for så vidt angår støtte, der ikke er omfattet af denne forordning, eller på klassificeringen i henhold til denne forordning af store virksomheder som kriseramte, for hvilke de udtømmende definitioner i rammebestemmelserne fortsat gælder.

[…]

(36)	I overensstemmelse med principperne for støtte, der falder ind under [artikel 107, stk. 1, TEUF], bør støtten anses for ydet på det tidspunkt, hvor retten til at modtage støtten overdrages til støttemodtageren i henhold til de gældende nationale retsregler.«

Artikel 1, stk. 6 og 7, i forordning nr. 800/2008 bestemmer:

»6. Denne forordning finder ikke anvendelse på følgende støtte:

[…]

c)	støtte til kriseramte virksomheder.

7. Med henblik på stk. 6, litra c), anses en lille eller mellemstor virksomhed for at være en kriseramt virksomhed, såfremt den opfylder følgende betingelser:

[…]

c)	når virksomheden, uanset dens selskabsform, efter de nationale regler opfylder betingelserne for kollektiv insolvensbehandling mv.

En lille eller mellemstor virksomhed, der har bestået i mindre end tre år, skal i henhold til denne forordning ikke anses for at være kriseramt for så vidt angår den pågældende periode, medmindre den pågældende lille eller mellemstore virksomhed opfylder betingelserne i stk. 1, litra c).«

Punkt 9-11 i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder (EUT 2004, C 244, s. 2, herefter »rammebestemmelserne«) bestemmer:

»9.

Der findes ikke nogen fællesskabsdefinition af »en kriseramt virksomhed«. Med henblik på disse rammebestemmelser anser Kommissionen imidlertid en virksomhed for kriseramt, når virksomheden ikke med egne finansielle midler eller med de midler, som virksomheden kan opnå fra ejeren/aktionærer og kreditorer, er i stand til at standse de tab, som uden de offentlige myndigheders indgriben næsten med sikkerhed vil medføre virksomhedens ophør på kort eller mellemlang sigt.

10.

Med henblik på disse rammebestemmelser betragtes en virksomhed som udgangspunkt uanset dens størrelse som kriseramt under følgende omstændigheder:

a)	hvis der er tale om et selskab med begrænset ansvar, når over halvdelen af den tegnede kapital er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder

b)	hvis der er tale om et selskab, hvor i det mindste nogle af deltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld, når over halvdelen af egenkapitalen som opført i virksomhedens regnskaber er forsvundet, og over en fjerdedel af denne kapital er gået tabt i løbet af de sidste 12 måneder

c)	når virksomheden, uanset dens selskabsform, efter de nationale regler opfylder betingelserne for konkursbehandling mv.

11.

Selv hvis ingen af de i punkt 10 nævnte omstændigheder foreligger, kan en virksomhed alligevel anses for kriseramt, især hvis de sædvanlige tegn på, at en virksomhed er kriseramt, er til stede, såsom voksende underskud, faldende omsætning, voksende lagerbeholdninger, overskudskapacitet, faldende cash flow, stigende gældsætning, stigende finansieringsudgifter og faldende eller opbrugt nettoformue. I de værste tilfælde kan virksomheden allerede være blevet insolvent eller være underkastet konkursbehandling mv. efter de nationale regler. I dette sidste tilfælde anvendes disse rammebestemmelser på støtte, der ydes i forbindelse med en sådan behandling, der resulterer i en videreførelse af virksomheden. Under alle omstændigheder er en kriseramt virksomhed kun støtteberettiget, når det kan godtgøres, at den er ude af stand til at komme på fode igen med egne midler eller med midler fra sine ejere/aktionærer eller fra markedskilder.

Italiensk ret

Retsinstituttet akkord, hvoraf going concern-akkorden udgør en variant, reguleres af artikel 160-186a i Regio Decreto n. 267 – Disciplina del fallimento, del concordato preventivo, dell’amministrazione controllata e della liquidazione coatta amministrative (kongeligt dekret nr. 267 om regulering af konkurs, akkord, kontrolleret forvaltning og tvungen administrativ likvidation) af 16. marts 1942 (GURI nr. 81, af 6.4.1942) i den affattelse, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen (herefter »konkursloven«).

Konkurslovens artikel 160 med overskriften »Betingelser for indledning af proceduren« bestemmer:

»En erhvervsdrivende, der befinder sig i en krisesituation, kan foreslå sine kreditorer at indlede en akkord i henhold til en akkordplan […]

Til de i stk. 1 omhandlede formål omfatter en krisesituation ligeledes en virksomheds insolvens.

[…]«

8	Konkurslovens artikel 161 med overskriften »Begæring om akkord« bestemmer: »Begæringen om indledning af en akkord indgives med debitors underskrift til retten på det sted, hvor selskabet har sit hovedsæde […]«

Konkurslovens artikel 186a med overskriften »Going concern-akkord« bestemmer:

»Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse, såfremt akkordplanen i henhold til artikel 161, stk. 2, litra e), fastsætter, at debitors erhvervsvirksomhed skal videreføres, at den aktive virksomhed sælges, eller at den aktive virksomhed overføres til et eller flere selskaber, herunder nystiftede selskaber. Planen kan også fastsætte afhændelse af aktiver uden betydning for virksomhedens drift.

I de i denne artikel nævnte tilfælde:

a)	skal planen i artikel 161, stk. 2, litra e), også omfatte en analyse af de forventede udgifter og indtægter ved videreførelse af erhvervsvirksomheden ifølge akkordplanen, af de nødvendige finansielle ressourcer og af de respektive midler til dækning heraf

b)	skal den sagkyndiges rapport i henhold til artikel 161, stk. 3, attestere, at videreførelse af erhvervsvirksomheden ifølge akkordplanen tilgodeser kreditorerne bedst muligt

kan planen – med forbehold for bestemmelsen i artikel 160, stk. 2 – fastsætte et moratorium på op til et år efter datoen for akkordens godkendelse til betaling af kreditorer med fortrinsret, håndpant eller pant i fast ejendom, medmindre der er blevet truffet beslutning om afhændelse af de aktiver eller rettigheder, som er omfattet af fortrinsrettigheder[; i] dette tilfælde har de kreditorer, som er i besiddelse af de i tidligere afsnit omtalte fortrinsrettigheder, ikke stemmeret.

Med forbehold for bestemmelsen i artikel 169a ophæves de kontrakter, herunder også kontrakter indgået med offentlige myndigheder, som er gældende på tidspunktet for indgivelse af begæringen, ikke som følge af indledning af proceduren. Eventuelle afvigende aftaler er virkningsløse. Indledning af akkorden er ikke til hinder for opretholdelse af offentlige kontrakter, såfremt den af debitor i henhold til artikel 67 udpegede sagkyndige har attesteret overensstemmelsen med planen og en rimelig opfyldelsesevne. Såfremt de lovbestemte krav er opfyldt, kan videreført erhvervsvirksomhed også komme det erhvervende selskab eller det selskab, hvortil hele virksomheden eller dele heraf – og således kontrakterne – er blevet overført, til gode. Den udnævnte dommer anordner i forbindelse med salg eller overførsel sletning af tinglysninger og registreringer.

Efter indlevering af begæringen kræver deltagelse i offentlige udbudsprocedurer tilladelse fra retten efter indhentning af udtalelse fra kuratoren, hvis en sådan er udpeget; retten sørger for de nødvendige foranstaltninger, hvis ingen kurator er udpeget.

Indledning af akkord er ikke til hinder for deltagelse i offentlige udbudsprocedurer, såfremt den tilbudsgivende virksomhed under udbudsproceduren fremlægger:

a)	en rapport fra en sagkyndig, der opfylder kravene i artikel 67, stk. 3, litra d), som attesterer overensstemmelsen med planen og en rimelig opfyldelsesevne vedrørende kontrakten

en erklæring, hvormed en anden økonomisk aktør, der opfylder de for indgåelse af kontrakten fastlagte almindelige krav om finansiel, teknisk og økonomisk formåen samt den attestering, der kræves for kontrakttildelingen, over for tilbudsgiveren og den ordregivende myndighed har forpligtet sig til at stille de for gennemførelsen af kontrakten nødvendige ressourcer til rådighed under hele kontraktens løbetid og at efterfølge den understøttede virksomhed, såfremt denne går konkurs under udbudsproceduren eller efter indgåelse af kontrakten, eller såfremt denne af en hvilken som helst grund ikke længere er i stand til behørigt at opfylde kontrakten. Artikel 49 i [decreto legislativo n. 163 – Codice dei contratti pubblici relativi a lavori, servizi e forniture in attuazione delle direttive 2004/17/CE e 2004/18/CE (lovdekret nr. 163 om indførelse af en lov om offentlige bygge- og anlægskontrakter, tjenesteydelseskontrakter og vareindkøbskontrakter til gennemførelse af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF) af 12. april 2006 (GURI nr. 100 af 2.5.2006)] finder anvendelse.

Uanset det foregående stykke kan virksomheden under akkord også deltage i udbudsprocedurer som del af en midlertidig virksomhedssammenslutning, forudsat at den ikke optræder som mandatar, og forudsat at de øvrige virksomheder i sammenslutningen ikke er omfattet af insolvensbehandling. I dette tilfælde kan den i stk. 4, litra b), nævnte erklæring også udstedes af en økonomisk aktør, der deltager i sammenslutningen.

Såfremt udøvelsen af erhvervsvirksomhed under en procedure indledt efter denne artikel ophører eller viser sig at være åbenbart til skade for kreditorerne, træffer retten de nødvendige foranstaltninger i henhold til artikel 173. Debitor har fortsat mulighed for at ændre akkordforslaget.«

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

10	Ved afgørelse af 9. november 2010 godkendte regionen Marche en bekendtgørelsen og formularer, der vedrørte gennemførelsen af støtte i henhold til POR under EFRU vedrørende regionen Marche for perioden 2007-2013, som var blevet godkendt ved Kommissionens afgørelse nr. 3986 af 17. august 2007.

Den 13. april 2011 indgav Nerea en ansøgning om støtte i henhold til det pågældende POR. Ved afgørelse af 20. marts 2012 tildelte regionen Marche selskabet en finansiel støtte på 144052,58 EUR for en støtteberettiget udgift på 665262,91 EUR. På anmodning fra Nerea blev der af det formidlende organ MedioCredito centrale (herefter »MMC«) endvidere udbetalt selskabet et forskud, der svarede til 50% af støttebeløbet, dvs. 72026, 29 EUR.

12	Den 18. november 2013 fremlagde Nerea efter at have foretaget den investering, der er genstand for den pågældende finansielle støtte, en rapport om de afholdte udgifter og anmodede om udbetaling af resten af samme støtte.

13	Den 24. december 2013 indgav Nerea til Tribunale di Macerata (retten i Macerata, Italien) en begæring om en going concern-akkord. Ved afgørelse af 15. oktober 2014, der blev offentliggjort den 23. oktober 2014, indledte den pågældende ret proceduren for akkorden.

Ved skrivelse af 11. februar 2015 meddelte MCC Nerea en afgørelse om en procedure om tilbagekaldelse af den finansielle støtte, der var blevet tildelt selskabet af regionen Marche. Indledningen af denne procedure var begrundet i den omstændighed, at eftersom Nerea havde indledt en procedure for en going concern-akkord, opfyldte selskabet ikke længere de betingelser for den støtte, der er fastsat i bekendtgørelsens artikel 1 og artikel 20, litra h).

15	Den 5. marts 2015 fremsatte Nerea bemærkninger og begærede annullation af proceduren om tilbagekaldelse.

16	Ved skrivelse af 20. marts 2015 bekræftede MCC over for Nerea, at indledningen af en going concern-akkord i forhold til selskabet i henhold til artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008 udgjorde et af de tilfælde, der hindrer ret til finansiel støtte.

17	Den 11. maj 2015 tilbagekaldte regionen Marche den finansielle støtte, der var blevet tildelt Nerea, og krævede tilbagebetaling af det forskud på 72026,29 EUR, der var blevet betalt til Nerea, med tillæg af renter på 4997, 93 EUR.

18	Nerea anlagde derfor sag ved den forelæggende ret til prøvelse af disse afgørelser, idet selskabet bl.a. gjorde gældende, at der forelå en tilsidesættelse af POR, af artikel 1, stk. 7, i forordning nr. 800/2008 og af princippet om god forvaltningsskik.

Under disse omstændigheder har Tribunale amministrativo regionale per le Marche (den regionale forvaltningsdomstol for Marche, Italien) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1)

Det ønskes indledningsvis oplyst, om artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008 kun omfatter procedurer, som kan indledes på eget initiativ af medlemsstaternes administrative myndigheder og domstole (i Italien eksempelvis konkurs), eller om den også omfatter procedurer, som kun kan indledes efter begæring fra den pågældende virksomhedsejer (som tilfældet er med akkord i den nationale lovgivning), henset til, at bestemmelsen henviser til »betingelserne for kollektiv insolvensbehandling [mv.]«?

Såfremt det måtte fastslås, at forordning nr. 800/2008 omfatter alle former for insolvensbehandling, ønskes det oplyst, om – med specifik henvisning til retsinstituttet going concern-akkord som omhandlet i artikel 186a i kongeligt dekret nr. 267/1942 – artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008 da skal fortolkes således, at den blotte opfyldelse af betingelserne for indledning af en insolvensbehandling over for den virksomhedsejer, som ønsker støtte fra strukturfonde, hindrer udbetaling af støtte eller forpligter de nationale myndigheder, som forvalter ydelsen af støtte, til at tilbagesøge allerede udbetalt støtte, eller om krisesituationen omvendt skal vurderes konkret under hensyntagen til eksempelvis datoerne for indledning af proceduren, virksomhedsejerens opfyldelse af sine forpligtelser og ethvert andet relevant forhold?«

Om de præjudicielle spørgsmål

Det bemærkes indledningsvis, at den forelæggende ret har anmodet Domstolen om en fortolkning af artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008, for så vidt som der er blevet indbragt en tvist for denne ret, hvorved Nerea, en virksomhed, der har modtaget statsstøtte inden for rammerne af et POR vedrørende regionen Marche, har anfægtet, at selskabet skal tilbagebetale beløbet med tillæg af renter i henhold til denne bestemmelse med den begrundelse, at selskabet efter tildelingen indgav begæring om en going concern-akkord.

Det første spørgsmål

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008 skal fortolkes således, at begrebet »kollektiv insolvensbehandling mv.« i bestemmelsen kun omfatter procedurer, der kan indledes ex officio af medlemsstaternes administrative myndigheder og domstole, eller om den ligeledes omfatter de procedurer, der kan indledes på virksomhedens initiativ.

22	Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at dette spørgsmål er blevet rejst som følge af den i hovedsagen omhandlede insolvensbehandlings særlige karakter, nemlig den going concern-akkord, som er fastsat i konkursloven, og som blev indledt af den kompetente ret på begæring af den berørte virksomhed.

Selv om begrebet »kollektiv insolvensbehandling mv.« skulle fortolkes således, at det kun omfatter procedurer, der indledes ex officio af den kompetente domstol, omfatter det ikke going concern-akkorden, og artikel 1, stk. 6 og 7, i forordning nr. 800/2008 finder derfor ikke anvendelse på Nereas situation.

I denne forbindelse bemærkes, at forordning nr. 800/2008 i henhold til artikel 1, stk. 6, litra c), ikke finder anvendelse på støtte til kriseramte virksomheder. I 15. betragtning til den pågældende forordning præciseres, at støtte til kriseramte virksomheder bør vurderes i henhold til rammebestemmelserne for at undgå, at disse omgås.

25	Artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008 bestemmer, at en lille eller mellemstor virksomhed skal anses for at være en kriseramt virksomhed, såfremt den efter de nationale regler opfylder betingelserne for kollektiv insolvensbehandling mv.

26	Denne bestemmelse henviser således til national lovgivning for så vidt angår fastlæggelsen af betingelserne for, at en lille eller mellemstor virksomhed kan undergives kollektiv insolvensbehandling mv.

Det skal imidlertid bemærkes, at hverken denne bestemmelse eller nogen anden bestemmelse i forordning nr. 800/2008 indfører en sondring mellem de forskellige former for insolvensbehandling, der findes i de forskellige nationale retsordener, alt efter, om disse sidstnævnte indledes af medlemsstaternes administrative myndigheder og domstole, eller om de indledes på virksomhedens initiativ.

Selv om det er korrekt, at artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008 henviser til »betingelserne for« kollektiv insolvensbehandling mv., kan denne bestemmelse dog ikke af denne grund fortolkes således, at den kun omfatter procedurer, der indledes ex officio over for virksomhederne under udelukkelse af procedurer, der indledes på sidstnævntes initiativ.

Følgelig skal artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008 fortolkes således, at begrebet »kollektiv insolvensbehandling mv.« i bestemmelsen omfatter alle de procedurer for kollektiv insolvensbehandling mv. af virksomheder, der er fastsat i nationale regler, uanset om disse sidstnævnte indledes ex officio af de nationale administrative myndigheder eller domstole, eller om de indledes på den berørte virksomheds initiativ.

Det andet spørgsmål

Med det andet spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en virksomhed opfylder betingelserne for kollektiv insolvensbehandling mv., i sig selv er til hinder for, at der kan tildeles virksomheden en statsstøtte i henhold til nævnte forordning, eller indebærer, at støtten skal tilbagekaldes, hvis den allerede er blevet tildelt, eller om der skal foretages en konkret vurdering af, om virksomheden er kriseramt.

I denne forbindelse bemærkes, at forordning nr. 800/2008 i henhold til dennes artikel 1, stk. 6, litra c), udelukker støtte til kriseramte virksomheder fra forordningens anvendelsesområde, dvs. bl.a. virksomheder, der i henhold til forordningens artikel 1, stk. 7, litra c), opfylder betingelserne for kollektiv insolvensbehandling mv. efter de nationale regler.

32	Som det fremgår af 36. betragtning til forordning nr. 800/2008, bør den støtte, der falder ind under traktatens artikel 107, stk. 1, TEUF, anses for ydet på det tidspunkt, hvor retten til at modtage støtten overdrages til støttemodtageren i henhold til de gældende nationale retsregler.

Som anført af generaladvokaten i punkt 71 i forslaget til afgørelse er det på selv samme tidspunkt, at det på baggrund af de betingelser, der er fastsat i forordning nr. 800/2008, skal vurderes, om en virksomhed er berettiget til at modtage støtte (jf. i denne retning dom af 21.3.2013, Magdeburger Mühlenwerke, C-129/12, EU:C:2013:200, præmis 40).

Det skal dernæst bemærkes, at som det fremgår af 15. betragtning til forordning nr. 800/2008, bør definitionen af, hvad der forstås ved en »kriseramt virksomhed«, forenkles i forhold til den definition, der lægges til grund i de pågældende rammebestemmelser med henblik på at mindske den administrative byrde for medlemsstaterne, når de yder støtte omfattet af denne forordning til små og mellemstore virksomheder. Nævnte forordnings artikel 1, stk. 7, begrænser sig derfor til at gengive de forhold ved begrebet »kriseramt virksomhed«, der er omhandlet i rammebestemmelsernes punkt 10, uden at gengive dem, der er opregnet i rammebestemmelsernes punkt 11.

Det ville imidlertid være i strid med dette mål om forenkling at pålægge medlemsstaternes kompetente myndigheder i forbindelse med afgørelsen om tildeling af statsstøtte til en virksomhed i henhold til forordning nr. 800/2008 selv at foretage en konkret bedømmelse af, om virksomheden på tidspunktet for undersøgelsen af, om virksomheden er støtteberettiget, er kriseramt.

I øvrigt pålægger nævnte forordnings artikel 1, stk. 7, litra c), ikke de pågældende myndigheder en pligt til at foretage en selvstændig undersøgelse af virksomhedens konkrete situation, men blot en pligt til at sikre, at der ikke i henhold til forordningen tildeles en støtte til en virksomhed, som opfylder betingelserne for kollektiv insolvensbehandling mv.

Det følger heraf, at en virksomhed såsom Nerea, der på det tidspunkt, hvor støtten tildeles virksomheden, ikke opfyldte de betingelser for kollektiv insolvensbehandling mv., der er fastsat i de nationale regler, som virksomheden er omfattet af, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at fastslå, ikke kan anses for at være en kriseramt virksomhed i henhold til artikel 1, stk. 6, i forordning nr. 800/2008.

Det følger ligeledes heraf, at en støtte, der tildeles en virksomhed under overholdelse af forordning nr. 800/2008 og navnlig af den negative betingelse i forordningens artikel 1, stk. 6, ikke kan tilbagekaldes med den begrundelse alene, at denne virksomhed er undergivet en insolvensbehandling efter det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt virksomheden.

Artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008 skal følgelig fortolkes således, at den omstændighed, at en virksomhed opfylder betingelserne for kollektiv insolvensbehandling mv. efter nationale regler, hvilket det tilkommer den nationale ret at fastslå, i sig selv udgør en hindring for, at der tildeles virksomheden en statsstøtte i henhold til denne forordning, eller, såfremt en sådan støtte allerede er blevet tildelt virksomheden, at den kunne tildeles i henhold til den pågældende forordning, såfremt disse betingelser var opfyldt på det tidspunkt, hvor den pågældende støtte blev tildelt. En støtte, der tildeles en virksomhed under overholdelse af forordning nr. 800/2008 og navnlig af dennes artikel 1, stk. 6, kan derimod ikke tilbagekaldes alene af den grund, at denne virksomhed har været underlagt kollektiv insolvensbehandling mv. efter det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt virksomheden.

Sagsomkostninger

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.

På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret:

Artikel 1, stk. 7, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 af 6. august 2008 om visse former for støttes forenelighed med fællesmarkedet i henhold til [artikel 107 TEUF og 108 TEUF] (Generel gruppefritagelsesforordning) skal fortolkes således, at begrebet »kollektiv insolvensbehandling mv.« omfatter alle de procedurer for kollektiv insolvensbehandling, der er fastsat i nationale regler, uanset om disse sidstnævnte indledes ex officio af de nationale administrative myndigheder eller domstole, eller om de indledes på den berørte virksomheds initiativ.

Artikel 1, stk. 7, litra c), i forordning nr. 800/2008 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en virksomhed opfylder betingelserne for kollektiv insolvensbehandling mv. efter nationale regler, hvilket det tilkommer den nationale ret at fastslå, i sig selv udgør en hindring for, at der tildeles virksomheden en statsstøtte i henhold til nævnte forordning, eller, såfremt en sådan støtte allerede er blevet tildelt virksomheden, at den kunne tildeles i henhold til den pågældende forordning, såfremt disse betingelser var opfyldt på det tidspunkt, hvor den pågældende støtte blev tildelt. En støtte, der tildeles en virksomhed under overholdelse af forordning nr. 800/2008 og navnlig af dennes artikel 1, stk. 6, kan derimod ikke tilbagekaldes alene af den grund, at denne virksomhed har været underlagt kollektiv insolvensbehandling mv. efter det tidspunkt, hvor støtten blev tildelt virksomheden.

Underskrifter

( *1 ) – Processprog: italiensk.