Sag C-108/16 PPU

Paweł Dworzecki

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Amsterdam)

»Præjudiciel forelæggelse — præjudiciel hasteprocedure — politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager — rammeafgørelse 2002/584/RIA — den europæiske arrestordre — artikel 4a, stk. 1 — procedurer for overgivelse mellem medlemsstaterne — betingelser for fuldbyrdelse — fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse — undtagelser — obligatorisk fuldbyrdelse — straffedom, som er afsagt in absentia — begreberne »personlig indkaldelse til en retssag« og »officiel forkyndelse på anden måde« — selvstændige EU-retlige begreber«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 24. maj 2016

1. Retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre – arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom, som er afsagt in absentia – begreberne »personlig indkaldelse til en retssag« og »officiel forkyndelse på anden måde« – selvstændige EU-retlige begreber

   [Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, anden og fjerde betragtning og art. 4a, stk. 1, litra a), nr. i)]

2. Retligt samarbejde i kriminalsager – rammeafgørelse om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne – fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre – arrestordre udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom, som er afsagt in absentia – personlig indkaldelse til en retssag – betingelser for fuldbyrdelse – indkaldelse, der ikke er blevet forkyndt direkte for den pågældende, men på dennes adresse er blevet overrakt til en voksen person tilhørende dennes husstand, som har givet tilsagn om at ville overrække indkaldelsen til den pågældende – manglende overholdelse af betingelserne i rammeafgørelsens artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i)

   [Rådets rammeafgørelse 2002/584, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, art. 4a, stk. 1, litra a), nr. i)]

1.  Artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at de i denne bestemmelse indeholdte udtryk »indkaldt personligt« og »på anden måde faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for den pågældende retssag på en sådan måde, at det entydigt fremgår, at han/hun var klar over den berammede retssag« udgør selvstændige EU-retlige begreber og skal fortolkes ensartet i hele Unionen.

   Således som det fremgår af anden og fjerde betragtning til rammeafgørelse 2009/299, konstaterede EU-lovgiver, at den omstændighed, at der ikke fandtes en ensartet regulering af spørgsmålet om afgørelser afsagt under en retssag, hvor den pågældende person ikke selv var til stede, kunne hindre det retlige samarbejde, og derfor fandt EU-lovgiver det nødvendigt at fastsætte klare og fælles grunde til at undlade at anerkende afgørelser afsagt under en retssag, hvor den pågældende person ikke selv havde været til stede, uden dog at foretage en regulering af de former og metoder, herunder proceduremæssige krav omfattet af medlemsstaternes nationale ret, der skal anvendes for at opnå de i rammeafgørelsen angivne resultater.

   (jf. præmis 31, 32 og domskonkl. 1)

2.  Artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved rammeafgørelse 2009/299, skal fortolkes således, at en indkaldelse, der ikke er blevet forkyndt direkte for den pågældende, men på dennes adresse er blevet overrakt til en voksen person, der tilhører dennes husstand, og som har givet tilsagn om at ville overrække indkaldelsen til den pågældende, uden at det på grundlag af den europæiske arrestordre kan afgøres, om, og i givet fald hvornår, denne voksne person faktisk har overrakt indkaldelsen til den pågældende – ikke i sig selv opfylder betingelserne i denne bestemmelse.

   Overholdelsen af de betingelser for indkaldelsen, der er omhandlet i artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584, kan således sikre, at den pågældende i rette tid modtager underretning om tidspunktet og stedet for retssagen og dermed gør det muligt for den fuldbyrdende myndighed at antage, at retten til forsvar er blevet overholdt. Retten til en retfærdig rettergang for en person, der er indkaldt til at give møde for en strafferet, kræver således, at den pågældende er blevet underrettet på en sådan måde, at vedkommende effektivt kan tilrettelægge sit forsvar. Det er hensigten med artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), at opfylde dette mål, uden at det dog udtømmende præciseres, hvilke midler der kan anvendes i dette øjemed. Foruden ved en personlig indkaldelse er de i denne bestemmelse fastsatte betingelser således opfyldt, såfremt den pågældende »på anden måde« faktisk er blevet officielt underrettet om det fastsatte tidspunkt og sted for retssagen. Henset navnlig til ordlyden af nævnte artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), hvorefter det entydigt skal fremgå, at den pågældende »var klar over den berammede retssag«, er det ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde dette krav, at en indkaldelse er blevet overrakt til en tredjepart, der giver tilsagn om at ville overrække indkaldelsen til den pågældende, uanset om denne tredjepart hører til den pågældendes hustand eller ej. En sådan indkaldelsesform gør det ikke muligt entydigt at fastlægge, at den pågældende »faktisk« har modtaget underretning om tidspunktet og stedet for retssagen, og i givet fald heller ikke det nøjagtige tidspunkt for modtagelsen heraf. Da de tilfælde, som er omhandlet i artikel 4a, stk. 1, litra a), nr. i), i rammeafgørelse 2002/584, er blevet udformet som undtagelser til en fakultativ grund til at undlade anerkendelse, kan den fuldbyrdende judicielle myndighed i øvrigt under alle omstændigheder, selv efter at have konstateret, at disse tilfælde ikke dækker den omhandlede situation, tage andre omstændigheder i betragtning, på grundlag af hvilke myndigheden kan sikre sig, at overgivelsen af den pågældende ikke indebærer en tilsidesættelse af dennes ret til forsvar. Inden for rammerne af en sådan vurdering af den nævnte fakultative grund til at undlade anerkendelse kan den fuldbyrdende judicielle myndighed tage hensyn til den pågældendes adfærd. Det er således på dette trin i overgivelsesproceduren, at der kan rettes en særlig opmærksomhed mod en eventuel åbenbar mangel på omhu fra den pågældendes side, navnlig når det fremgår, at denne har forsøgt at undgå forkyndelse af den underretning, som vedkommende var adressat for. Under alle omstændigheder har den fuldbyrdende judicielle myndighed i henhold til artikel 15, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584 mulighed for at anmode om straks at få supplerende oplysninger, hvis den finder, at de oplysninger, den udstedende medlemsstat har fremsendt, ikke er tilstrækkelige til, at den kan træffe afgørelse om overgivelsen.

   (jf. præmis 38, 43, 47, 50, 51, 53, 54 og domskonkl. 2)