Sag C-101/16

SC Paper Consult SRL

mod

Direcţia Regională a Finanţelor Publice Cluj-Napoca
og
Administraţia Judeţeană a Finanţelor Publice Bistriţa Năsăud

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Cluj)

»Præjudiciel forelæggelse – skatter og afgifter – merværdiafgift (moms) – direktiv 2006/112/EF – ret til fradrag – betingelser for udøvelse – artikel 273 – nationale foranstaltninger – bekæmpelse af svig og afgiftsunddragelse – faktura udstedt af en afgiftspligtig person, der er erklæret »inaktiv« af skattemyndighederne – risiko for svig – nægtelse af retten til fradrag – proportionalitet – nægtelse af at tage hensyn til beviser for, at der ikke foreligger svig eller tab af afgiftsindtægter – begrænsning af de tidsmæssige virkninger af den dom, der skal afsiges – foreligger ikke«

Sammendrag – Domstolens dom (Anden Afdeling) af 19. oktober 2017

  1. Harmonisering af afgiftslovgivningerne–det fælles merværdiafgiftssystem–fradrag for indgående afgift–national lovgivning, som udelukker fradragsretten i tilfælde af en transaktion indgået med en afgiftspligtig person, der er erklæret inaktiv–den afgiftspligtige persons forpligtelser–offentlig fortegnelse over erhvervsdrivende, som er erklæret inaktive af skattemyndighederne, skal efterses–nægtelse af retten til fradrag, som er systematisk og definitiv, og uden mulighed for at fremlægge bevis for, at der ikke foreligger svig eller tab af afgiftsindtægter–ikke tilladt

    (Rådets direktiv 2006/112, som ændret ved direktiv 2010/45)

  2. Præjudicielle spørgsmål–fortolkning–tidsmæssige virkninger af fortolkningsdomme–tilbagevirkende kraft–Domstolens begrænsning heraf–betingelser–god tro hos berørte parter–krav–i undtagelsestilfælde

    (Art. 267 TEUF)

  1.  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at det er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en afgiftspligtig person nægtes retten til at fradrage merværdiafgift med den begrundelse, at den erhvervsdrivende, som har leveret en tjenesteydelse til ham mod faktura med angivelse af udgiften og merværdiafgiften, er blevet erklæret inaktiv af skattemyndighederne i en medlemsstat, idet denne erklæring om inaktivitet er offentlig og tilgængelig på internettet for alle afgiftspligtige personer i denne stat, når denne nægtelse er systematisk og definitiv, idet den ikke giver mulighed for at fremlægge bevis for, at der ikke foreligger svig eller tab af afgiftsindtægter.

    I henhold til artikel 273, stk. 1, i direktiv 2006/112 kan medlemsstaterne fastsætte andre forpligtelser end de i dette direktiv fastsatte, hvis disse forpligtelser skønnes nødvendige for at sikre en korrekt opkrævning af momsen og for at undgå svig.

    De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, må imidlertid ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. De kan følgelig ikke anvendes på en sådan måde, at de systematisk anfægter retten til fradrag af moms og dermed princippet om momsens neutralitet (dom af 21.3.2000, Gabalfrisa m.fl., C-110/98 – C-147/98, EU:C:2000:145, præmis 52, og af 21.6.2012, Mahagében og Dávid, C-80/11 og C-142/11, EU:C:2012:373, præmis 57).

    Domstolen har flere gange fastslået, at myndighederne ikke kan pålægge en afgiftspligtig person at foretage komplekse og vidtrækkende kontroller vedrørende dennes leverandør, og dermed de facto overføre deres egne undersøgelsesopgaver til ham (jf. i denne retning dom af 21.6.2012, Mahagében og Dávid, C-80/11 og C-142/11, EU:C:2012:373, præmis 65, og af 31.1.2013, Stroy trans, C-642/11, EU:C:2013:54, præmis 50).

    Derimod er det ikke i strid med EU-retten at kræve, at en erhvervsdrivende træffer enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves af ham, for at sikre sig, at hans transaktioner ikke fører til deltagelse i momssvig (jf. i denne retning dom af 27.9.2007, Teleos m.fl., C-409/04, EU:C:2007:548, præmis 65 og 68, og af 21.6.2012, Mahagében og Dávid, C-80/11 og C-142/11, EU:C:2012:373, præmis 54).

    Den i hovedsagen omhandlede lovgivning overfører ikke myndighedernes egne undersøgelsesopgaver til den afgiftspligtige person, men meddeler denne resultatet af en administrativ undersøgelse, hvoraf det fremgår, at den afgiftspligtige person, der er erklæret inaktiv, ikke længere kan kontrolleres af den kompetente myndighed, enten fordi denne afgiftspligtige person ikke længere opfylder de indberetningsforpligtelser, der er fastsat ved lov, eller fordi den afgiftspligtige person har meddelt oplysninger om sit vedtægtsmæssige hjemsteds beliggenhed, som gør det umuligt for skattemyndighederne at identificere det, eller fordi den afgiftspligtige person ikke udøver sin virksomhed på det vedtægts- eller skattemæssige hjemsted, som vedkommende har oplyst. Den eneste forpligtelse, der pålægges den afgiftspligtige person, består nemlig i at efterse den fortegnelse over erhvervsdrivende, som er erklæret inaktive, som kundgøres ved opslag ved den nationale myndigheds kontor og offentliggøres på dennes hjemmeside, idet en sådan undersøgelse i øvrigt er let at foretage.

    At det er umuligt for en afgiftspligtig person at godtgøre, at de transaktioner, der er indgået med den erhvervsdrivende, der er erklæret inaktiv, opfylder betingelserne i direktiv 2006/112, og navnlig, at denne erhvervsdrivende har indbetalt momsen til statskassen, går imidlertid ud over, hvad der er nødvendigt for at opfylde det lovlige formål, der forfølges med dette direktiv.

    (jf. præmis 49-54, 60 og 61 samt domskonkl.)

  2.  Jf. afgørelsens tekst.

    (jf. præmis 64-67)