1

Med sit appelskrift har Ellinikos Chrysos AE Metalleion kai Viomichanias Chrysou (herefter »Ellinikos Chrysos«) nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 9. december 2015, Grækenland og Ellinikos Chrysos mod Kommissionen (T-233/11 og T-262/11, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2015:948), for så vidt som Retten ved denne dom frifandt Kommissionen i det søgsmål, som appellanten havde anlagt med påstand om annullation af Kommissionens afgørelse 2011/452/EU af 23. februar 2011 om Grækenlands statsstøtte C 48/08 (ex NN 61/08) til Ellinikos Chrysos AE (EUT 2011, L 193, s. 27, herefter »den omtvistede afgørelse«).

2

TVX Hellas AE drev indtil 2003 guldminerne i Kassandra (Grækenland). Den Hellenske Republik erhvervede i medfør af en udenretslig aftale af 12. december 2003 ejerskabet til TVX Hellas’ aktiver for et beløb på 11 mio. EUR og fritog selskabet og dets moderselskab, TVX Gold Inc, for ethvert administrativt eller strafferetligt ansvar og for enhver forpligtelse i forbindelse med eventuelle overtrædelser af miljøbeskyttelseslovgivningen.

3

Denne udenretslige aftale blev ratificeret ved artikel 51 i lov nr. 3220/2004, mens denne lovs artikel 52 ratificerede den kontrakt, hvorved Den Hellenske Republik overdrog TVX Hellas' aktiver til Ellinikos Chrysos for et beløb på 11 mio. EUR. De nævnte aktiver består af guldminer, grunde og guldbeholdninger. Endvidere forpligtede køberen sig til for det første at vedtage alle de foranstaltninger og gennemføre alle de procedurer til beskyttelse af miljøet og vedligeholdelsen inden for den frist, der var fastsat med henblik på at opnå de nødvendige tilladelser og godkendelser, og for det andet at iværksætte de nødvendige foranstaltninger for påbegyndelse af driften af minerne i Kassandra inden for tre måneder. For det tredje forpligtede erhververen sig til at udarbejde en komplet investeringsplan med henblik på udviklingen af disse miner og opførelse og drift af guldsmelteriet inden for 24 måneder.

4

Endvidere bestemte den nævnte kontrakts artikel 5, at overdragelsen af aktiverne til Ellinikos Chrysos var fritaget for afgifter og skatter.

5

Efter at have modtaget en klage med hensyn til denne overdragelse fremsendte Europa-Kommissionen begæringer om oplysninger til de græske myndigheder. Denne institution indledte ved beslutning af 10. december 2008 den formelle undersøgelsesprocedure i medfør af artikel 108, stk. 2, TEUF. Ellinikos Chrysos fremsatte i denne forbindelse sine bemærkninger.

6

Med den omtvistede afgørelse fandt Kommissionen i det væsentlige, at Den Hellenske Republiks overdragelse af TVX Hellas' aktiver til Ellinikos Chrysos udgjorde støtte, der var uforenelig med det indre marked, og at denne medlemsstat skulle tilbagesøge støtten. Kommissionen fandt med afgørelsen dels, at minerne i Kassandra var blevet solgt til Ellinikos Chrysos til en pris, der var lavere end markedsværdien, dels, at fritagelsen for afgifter eller andre skatter i forbindelse med overdragelsen af de omtvistede grunde udgjorde et yderligere element ved den omhandlede støtte. Støttens samlede beløb blev fastsat til 15,34 mio. EUR.

7

Appellanten fremsatte til støtte for sit annullationssøgsmål til prøvelse af den omtvistede afgørelse to anbringender, hvoraf det ene var underinddelt i flere klagepunkter.

8

I henhold til det første anbringendes andet klagepunkt, som Retten sammenfattede i den appellerede doms præmis 65, gjorde appellanten gældende, at Kommissionen havde foretaget en ukorrekt anvendelse og bedømmelse af den sagkyndige rapport vedrørende vurderingen af minerne i Kassandra, som var udarbejdet i løbet af 2004 af et internationalt konsulentfirma med speciale i minedrift på vegne af European Goldfields i forbindelse med dette selskabs kapitaludvidelse i Ellinikos Chrysos (herefter »den sagkyndige rapport«), hvilken rapport Kommissionen havde lagt til grund med henblik på at vurdere værdien af disse miner. Retten redegjorde for argumenterne vedrørende baggrunden for udarbejdelsen af denne rapport, datoen for dens udarbejdelse og den definition af anlæg i drift, som anvendtes heri, alt sammen forhold, som gjorde den uegnet til en vurdering af værdien af de nævnte miner. Retten fremhævede endvidere i den appellerede doms præmis 92, at det var ubestridt, at appellanten ikke anfægtede pålideligheden og objektiviteten af den nævnte rapport.

9

Retten fastslog efter at have forkastet argumentet vedrørende datoen for udarbejdelsen af den sagkyndige rapport, at ifølge rapporten forstås der med begrebet »næsten produktionsklar«, at en mine er driftsklar eller er genstand for en gennemførlighedsundersøgelse, hvilket, ifølge rapporten, var tilfældet for så vidt angår Statoni-minen, Olympiada-minen og Skouries-minen, som anlægget i Kassandra omfatter.

10

Retten forkastede derfor i den appellerede doms præmis 99 det første anbringendes andet klagepunkt.

11

Endvidere bemærkede Retten, i den appellerede doms præmis 100, at der i den sagkyndige rapport anvendtes den såkaldte »indtægtsmetode« til at vurdere værdien af de omhandlede miner, idet Ellinikos Chrysos ikke bestred relevansen af denne metode.

12

Med hensyn til værdien af Skouries-minen fremhævede Retten, i den appellerede doms præmis 103, at i henhold til den sagkyndige rapport var der blevet foretaget en gennemførlighedsundersøgelse, således at denne værdi var blevet fastsat på grundlag af indtægtsmetoden under hensyntagen til udgifter til udvikling, opførelse og drift samt administrative udgifter til opnåelse af en driftstilladelse.

13

Hvad angår værdien af de omhandlede miners grunde bemærkede Retten, i den appellerede doms præmis 126 og 127, at Kommissionen havde fundet, at de udgjorde aktiver overdraget til Ellinikos Chrysos, hvis egenværdi var blevet vurderet i den sagkyndige rapport på grundlag af oplysninger meddelt af appellanten. Retten godkendte denne værdi i den appellerede doms præmis 132 og frifandt Kommissionen i det hele.

14

Ellinikos Chrysos har nedlagt følgende påstande:

15

Kommissionen har nedlagt følgende påstande:

16

Appellanten har til støtte for sin appel fremsat tre anbringender om henholdsvis manglende begrundelse af den appellerede dom med hensyn til bedømmelsen af værdien af de overdragne miner, manglende begrundelse af denne dom med hensyn til bedømmelsen af værdien af de overdragne grunde og ukorrekt bedømmelse af den fordel, der fulgte af fritagelsen for skat på overdragelsen.

17

I det væsentlige har appellanten med sine tre anbringender anfægtet Rettens vurdering af størrelsen af den fordel, som appellanten blev indrømmet som følge af overdragelsen af minerne og grundene i Kassandra.

18

Det bemærkes i denne forbindelse, at ifølge fast retspraksis skal Kommissionen for at vurdere støtte som omhandlet i artikel 107 TEUF foretage komplekse økonomiske bedømmelser (jf. i denne retning dom af 2.9.2010, Kommissionen mod Scott, C-290/07 P, EU:C:2010:480, præmis 68).

19

Unionens retsinstansers prøvelse af en sådan overdragelse er under disse omstændigheder nødvendigvis begrænset. Prøvelsen er begrænset til en kontrol af, om procedureregler er overholdt, og af begrundelsen, om de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, samt om der foreligger et åbenbart urigtigt skøn, eller der er begået magtfordrejning (jf. i denne retning dom af 12.10.2016, Land Hessen mod Pollmeier Massivholz, C-242/15 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2016:765, præmis 28).

20

Navnlig tilkommer det ikke Unionens retsinstanser at sætte deres eget økonomiske skøn i stedet for Kommissionens (dom af 24.10.2013, Land Burgenland m.fl. mod Kommissionen, C-214/12 P, C-215/12 P og C-223/12 P, EU:C:2013:682, præmis 78).

21

For det andet bemærkes, at en appel i henhold til artikel 256 TEUF og artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol er begrænset til retsspørgsmål. Det er derfor alene Retten, der har kompetence til at fastlægge og bedømme de relevante faktiske omstændigheder såvel som til at vurdere beviserne. Bedømmelsen af disse faktiske omstændigheder og beviser er således ikke et retsspørgsmål, der som sådan kan efterprøves af Domstolen under en appelsag, medmindre disse omstændigheder og beviser er blevet urigtigt gengivet (dom af 26.1.2017, Masco m.fl. mod Kommissionen, C-614/13 P, EU:C:2017:63, præmis 35).

22

Der kan derfor kun gives medhold i den foreliggende appel, hvis Ellinikos Chrysos godtgør, at Retten begik en retlig fejl eller gengav de faktiske omstændigheder eller beviserne urigtigt i forbindelse med dens begrænsede prøvelse af Kommissionens vurdering af den omtvistede støtte.

23

Appellanten har med sit første anbringende for det første gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 103 med urette fastslog, at Stratoni-minen var driftsklar på tidspunktet for dens salg. Det fremgår således af den omtvistede afgørelse, at aktiviteterne var indstillet i alle minerne i Kassandra. Med hensyn til Skouries-minen kunne Retten ikke bekræfte, at minen havde en positiv værdi, og samtidigt fastslå, at denne mine alene udgjorde en aflejring uden infrastruktur eller minedriftstilladelse.

24

For det andet undlod Retten at tage stilling til appellantens argument om anfægtelse af anvendelsen med henblik på vurderingen af værdien af de overdragne miner af den sagkyndige rapport på grund af baggrunden for udarbejdelsen heraf. Endvidere tog Retten i den appellerede doms præmis 96 og 97 hensyn til ukorrekte oplysninger indeholdt i denne rapport med hensyn til en reel genoptagelse af driften i Stratoni-minen og Olympiada-minen. Dette resulterede i en ukorrekt vurdering af den fordel, som Ellinikos Chrysos opnåede ved købet af minerne i Kassandra.

25

For det tredje tog Retten ikke med henblik på at bekræfte vurderingen af denne fordel hensyn til visse omkostninger forbundet med den infrastruktur, som skulle gennemføres for at gøre Skouries-minen driftsklar.

26

Kommissionen har anført, at dette anbringende er ugrundet.

27

For så vidt angår det første anbringendes første led skal det fremhæves, at Ellinikos Chrysos ikke anfægter den definition af en »næsten produktionsklar« mine, som Kommissionen lagde til grund, og som Retten henviste til i den appellerede doms præmis 96, hvorefter en mine er »næsten produktionsklar«, når den er eller har været driftsklar eller har været genstand for en gennemførlighedsundersøgelse. Eftersom Stratoni-minen og Olympiada-minen har været driftsklar, men deres drift er blevet indstillet af andre årsager end økonomiske årsager, og Skouries-minen har været genstand for en gennemførlighedsundersøgelse, kan Retten ikke foreholdes at have begået en retlig fejl ved at bekræfte, at vurderingen af den fordel, som appellanten blev indrømmet ved overdragelsen af de pågældende miner, vedrørte »næsten produktionsklare« miner.

28

Ellinikos Chrysos, som har foreholdt Retten at have bekræftet, at Stratoni-minen var i drift på tidspunktet for dens overdragelse, gør sig herved skyldig i en ukorrekt fortolkning af den appellerede dom. Retten bekræftede således, inden for rammerne af dens kompetencer, at vurderingen af værdien af denne mine var baseret på det forhold, at minen havde været driftsklar, og at dens aktiviteter var blevet indstillet af årsager, som ikke kan påvirke dens økonomiske egenværdi.

29

Appellantens argument om manglende infrastruktur og minedriftstilladelse med hensyn til Skouries-minen kan ikke tiltrædes. Et sådant forhold er ikke i modstrid med anerkendelsen af en positiv værdi for denne mine, henset ikke blot til Kommissionens definition af en næsten produktionsklar mine, men også til den anvendte vurderingsmetode, som beskrevet i den appellerede doms præmis 100, og som Ellinikos Chrysos ikke har anfægtet.

30

For så vidt angår det første anbringendes andet led har appellanten for det første foreholdt Retten ikke udtrykkeligt at have taget stilling til det argument, hvorved anvendeligheden af den sagkyndige rapport med henblik på at vurdere værdien af de omhandlede miner blev anfægtet på grund af formålet med denne rapport.

31

Det bemærkes herved dels, at under en appelsag er formålet med Domstolens efterprøvelse bl.a. at undersøge, om Retten i tilstrækkelig grad har taget stilling til alle de argumenter, som appellanten har fremfør, dels, at anbringendet om Rettens manglende stillingtagen til argumenter fremført i første instans i det væsentlige svarer til påberåbelse af en tilsidesættelse af den begrundelsespligt, der følger af artikel 36 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, der finder anvendelse på Retten i medfør af samme statuts artikel 53, stk. 1, og artikel 117 i Rettens procesreglement (kendelse af 13.12.2012, Alliance One International mod Kommissionen, C-593/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:804, præmis 27).

32

Endvidere indebærer begrundelsespligten ikke, at Retten skal fremkomme med en udtømmende fremstilling og et for et behandle alle de argumenter, der er fremført af parterne i sagen, idet Rettens begrundelse således kan fremgå indirekte, forudsat at de berørte parter kan få kendskab til begrundelsen for, at Retten ikke har godtaget deres argumenter, og at Domstolen kan råde over de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udøve sin prøvelsesret (kendelse af 13.12.2012, Alliance One International mod Kommissionen, C-593/11 P, ikke trykt i Sml., EU:C:2012:804, præmis 28).

33

Det fremgår af den appellerede doms præmis 65, at Ellinikos Chrysos baserede sit klagepunkt om, at den sagkyndige rapport var utilstrækkelig som grundlag for vurderingen af værdien af minerne i Kassandra på fire argumenter. Selv om Retten tog stilling til argumenterne vedrørende datoen for udarbejdelse af den sagkyndige rapport, i den appellerede doms præmis 93-95, til den anvendte definition af begrebet driftsklar mine, i den appellerede doms præmis 96-98, og til vurderingsmetoden, i samme doms præmis 100-104, tog den imidlertid ikke stilling til argumentet vedrørende formålet med denne rapport, hvilket formål resulterede i, at den var uegnet med henblik på den omtvistede vurdering.

34

Under disse omstændigheder tilsidesatte Retten sin begrundelsespligt, da den i den appellerede doms præmis 99 fandt, at appellantens argumenter vedrørende Kommissionens anvendelse af den sagkyndige rapport skulle forkastes uden at tage stilling til argumentet vedrørende formålet med udarbejdelsen af denne rapport.

35

For det andet bemærkes, idet det antages, at appellanten med sin kritik af Retten for at have anvendt oplysninger i den sagkyndige rapport, som vedrører fremtidige begivenheder, ikke anmoder Domstolen om at foretage en ny bedømmelse af de faktiske omstændigheder, at appellanten på ingen måde angiver, i hvilket omfang et sådant forhold diskvalificerer Kommissionens vurdering af den fordel, som appellanten er blevet indrømmet. Eftersom disse begivenheder reelt fandt sted, og endog på et tidligere tidspunkt end det, der for en af dem er fastsat i denne rapport, fremgår det ikke, af hvilken årsag en sådan omstændighed kan ændre den nævnte rapports anvendelighed med henblik på vurderingen af den indrømmede fordel.

36

For så vidt angår det første anbringendes tredje led anførte Retten i den appellerede doms præmis 103, at der i den sagkyndige rapport var taget hensyn til forskellige omkostninger, som var nødvendige for påbegyndelsen af driften i Skouries-minen. Dette tredje led, hvormed appellanten har anført, at vurderingen af værdien af Skouries-minen ikke afspejlede sådanne omkostninger, er derfor resultatet af en ukorrekt fortolkning af den appellerede dom.

37

Hvad angår størrelsen af disse omkostninger fremgår det under alle omstændigheder af nærværende doms præmis 21, at Ellinikos Chrysos ikke på appelstadiet kan anmode Domstolen om en ny bedømmelse af de faktiske omstændigheder i almindelighed og af selve værdien af disse miner i særdeleshed.

38

Det første anbringendes andet led skal derfor tiltrædes, for så vidt som appellanten hermed har foreholdt Retten ikke at have taget stilling til argumentet vedrørende formålet med udarbejdelsen af den sagkyndige rapport. I øvrigt må dette klagepunkt forkastes.

39

Med sit andet anbringende har appellanten for det første foreholdt Retten at have baseret sig på en utilstrækkelig og selvmodsigende begrundelse for i den appellerede doms præmis 132 at forkaste appellantens argumenter vedrørende vurderingen af minerne i Kassandras grunde. Selv om Retten lagde til grund, at de miner, som disse grunde var tilknyttet, ikke var i drift på tidspunktet for overdragelsen af aktiverne, var dens vurdering af værdien af de nævnte grunde lavere end den, der følger af den appellerede dom.

40

For det andet bekræftede Retten metoden for vurdering af værdien af grundene baseret på den pris, som TVX Hellas havde betalt i løbet af 1995. På dette tidspunkt var minerne imidlertid i drift og værdien af grundene nødvendigvis højere end værdien for 2003.

41

Kommissionen har principalt anført, at det andet anbringende i sin helhed skal afvises. Subsidiært har Retten anført, at det er åbenbart, at appellantens argumenter er ugrundede.

42

For så vidt angår det andet anbringendes første led bekræftede Retten, i den appellerede doms præmis 126, Kommissionens tilgang, som tog hensyn til egenværdien af de grunde, der var tilknyttet minerne i Kassandra. Appellanten har dog ikke angivet, i hvilket omfang en sådan tilgang er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn, fordi der ikke blev taget hensyn til, at de omhandlede miner ikke var i drift, og at disse grunde ikke kunne have et andet formål end det, der blev lagt til grund. Hvis det antages, at en sådan faktisk omstændighed kan påvirke egenværdien af de omhandlede grunde, fremhævede Retten således, i den appellerede doms præmis 126, at der i Kommissionens vurdering var blevet taget hensyn til den situation og de særlige forhold, der gjorde sig gældende for de omhandlede grunde. Retten kan derfor ikke foreholdes nogen form for tilsidesættelse af sin begrundelsespligt.

43

Hvad angår det andet anbringendes andet led fastslog Retten, i den appellerede doms præmis 127, uden at blive modsagt af appellanten, at den værdi af grundene, som Kommissionen lagde til grund, svarede til den, der var oplyst af Ellinikos Chrysos.

44

Som anført i nærværende doms præmis 42 fastsatte Retten egenværdien af de omhandlede grunde. For så vidt som Kommissionen ved bedømmelsen af værdien af samtlige de overdragne aktiver tog hensyn til alle de omkostninger, som var nødvendige for at drive minerne i Kassandra, og til de særlige forhold ved disse grunde, kan den omstændighed, at de omhandlede miner ikke har været i drift på tidspunktet for deres overdragelse, derfor ikke i sig selv have en indflydelse på egenværdien af de omhandlede grunde.

45

Under alle omstændigheder anmoder Ellinikos Chrysos, ved at anfægte vurderingen af værdien af de grunde, der er tilknyttet de omtvistede miner, således som denne fremgår af den appellerede dom, reelt om, at Domstolen foretager en ny bedømmelse af de faktiske omstændigheder i den foreliggende sag, hvilket selskabet ikke kan kræve på appelstadiet, således som anført i nærværende doms præmis 21. Det skal bemærkes, at en appel er begrænset til retsspørgsmål, og at det er alene Retten, der har kompetence til at bedømme de relevante faktiske omstændigheder såvel som til at vurdere beviserne.

46

Eftersom Ellinikos Chrysos ikke har påberåbt sig nogen urigtig gengivelse af disse faktiske omstændigheder og af disse beviser, kan selskabets argumenter til støtte for det andet anbringende ikke tiltrædes.

47

Dette anbringende skal derfor forkastes.

48

Appellanten har med sit tredje anbringende gjort gældende, at eftersom Kommissionen ikke foretog en korrekt vurdering af værdien af de omhandlede grunde, er størrelsen af den fordel som følge af fritagelsen for skat, som appellanten er blevet indrømmet, nødvendigvis ukorrekt, idet størrelsen af disse skatter er direkte forbundet med værdien af disse grunde.

49

Kommissionen har gjort gældende, at dette anbringende skal forkastes som ugrundet.

50

Det tredje anbringende er baseret på den forudsætning, at Retten begik retlige fejl hvad angår bedømmelsen af Kommissionens vurdering af værdien af grundene i tilknytning til mineanlæggene i Kassandra. Som det fremgår af nærværende doms præmis 46, har Ellinikos Chrysos imidlertid ikke godtgjort, at dette var tilfældet. Det tredje anbringende kan derfor kun forkastes.

51

Det følger af samtlige de foregående betragtninger, at den appellerede dom skal ophæves, for så vidt som Retten med denne dom undlod at tage stilling til appellantens argument vedrørende formålet med udarbejdelsen af den sagkyndige rapport. I øvrigt forkastes appellen.

52

I overensstemmelse med artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol kan Domstolen, når den ophæver den af Retten trufne afgørelse, selv træffe endelig afgørelse, hvis sagen er moden til påkendelse.

53

Eftersom dette er tilfældet i den foreliggende sag, skal argumentet indeholdt i det andet klagepunkt i det første anbringende fremsat i første instans af Ellinikos Chrysos om formålet med udarbejdelsen af den sagkyndige rapport behandles.

54

Appellanten har i denne forbindelse gjort gældende, at formålet med udarbejdelsen af den sagkyndige rapport gjorde den uegnet til at anvendes til at vurdere værdien af minerne i Kassandra. Eftersom denne rapport var blevet bestilt med henblik på rådgivning af bestyrelsen i European Goldfields i forbindelse med den potentielle erhvervelse af yderligere selskabsandele i Ellinikos Chrysos, vedrørte den værdien af dette selskab på lang sigt.

55

For så vidt som appellanten ikke har anfægtet hverken pålideligheden eller objektiviteten af den sagkyndige rapport, kan en påberåbelse af baggrunden for dens udarbejdelse i sig selv imidlertid ikke fratage den enhver troværdighed med henblik på vurderingen af minerne i Kassandra.

56

I mangel af beviser for det modsatte påberåbt af Ellinikos Chrysos fremgår det således ikke, at formålet med udarbejdelsen af en sagkyndig rapport har nogen som helst indflydelse på værdien af de vurderede aktiver andet end at anfægte pålideligheden og objektiviteten af denne sagkyndige vurdering.

57

For så vidt som dette ikke er tilfældet, skal det nævnte argument forkastes, og Kommissionen skal frifindes i det hele i det annullationssøgsmål, som Ellinikos Chrysos har anlagt for Retten.

58

Det bestemmes i artikel 184, stk. 2, i Domstolens procesreglement, at såfremt appellen ikke tages til følge, eller såfremt appellen tages til følge, og Domstolen selv endeligt afgør sagen, træffer den afgørelse om sagsomkostningerne. I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 1, der i medfør af samme reglements artikel 184, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.

59

Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Ellinikos Chrysos tilpligtes at betale sagens omkostninger, og da sidstnævnte har tabt sagen, bør det pålægges selskabet at bære sine egne omkostninger og betale Kommissionens omkostninger.

På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Tiende Afdeling):