1.

Når en forordning, der indfører endelig antidumpingtold, gør anvendelsen af individuelle toldsatser betinget af fremlæggelsen af en faktura, der opfylder visse formelle krav, må en importør da fremlægge en sådan faktura efter at have indgivet toldangivelsen, navnlig som led i en efterfølgende kontrol af toldangivelsen? Eller skal en sådan faktura altid – for at give ret til en individuel antidumpingtoldsats – fremlægges i forbindelse med toldangivelsen?

2.

Dette er i det væsentlige det spørgsmål, der skal tages stilling til i den foreliggende sag om en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Finanzgericht (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager) München, Tyskland, vedrørende fortolkningen af artikel 1, stk. 3, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina ( 2 ) og artikel 78 i forordning (EØF) nr. 2913/92 ( 3 ).

3.

Anmodningen er indgivet i forbindelse med en tvist mellem et tysk selskab, Tigers GmbH (herefter »Tigers«), og Hauptzollamt Landshut (hovedtoldsted i Landshut, Tyskland, herefter »toldstedet«), om sidstnævntes afvisning af en anmodning indgivet af Tigers om delvis godtgørelse af den antidumpingtold, som selskabet var blevet pålagt i henhold til gennemførelsesforordning nr. 412/2013 for import af produkter af keramisk materiale til Tyskland.

4.

Det spørgsmål, der ligger til grund for den foreliggende sag, udspringer af de tyske toldmyndigheders praksis, som udelukker enhver efterfølgende fremlæggelse af en faktura, der opfylder de gældende formelle krav, med henblik på anvendelse af individuel antidumpingtold. Dette spørgsmål, der er væsentligt for toldmyndighedernes praksis, har været genstand for en vis debat i tysk retspraksis og retsvidenskabelig litteratur.

5.

Den 14. november 2012 vedtog Kommissionen forordning (EU) nr. 1072/2012 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina ( 4 ). I denne forordnings artikel 1 fastsættes forskellige midlertidige individuelle antidumpingtoldsatser, der fandt anvendelse på forskellige kategorier af eksporterende producenter. I henhold til denne artikel blev importen af varer, der stammer fra visse virksomheder, der er opført i forordningens bilag I, pålagt en toldsats på 26,6% (svarende til Taric-tillægskode B354), og importen af varer, der stammer fra en hvilken som helst anden virksomhed, der ikke er opført i forordning nr. 1072/2012, blev pålagt en toldsats på 58,8% (svarende til Taric-tillægskode B999).

6.

Chaozhou Wingoal Ceramics Industrial Co Ltd (herefter »CWCI«) var blandt de eksporterende producenter, der blev opført i bilag I til forordning nr. 1072/2012.

7.

Artikel 1, stk. 3, i forordning nr. 1072/2012 præciserede, at anvendelsen af midlertidige individuelle antidumpingtoldsatser var betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder blev fremlagt en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II ( 5 ) til nævnte forordning, og at hvis en sådan faktura ikke blev fremlagt, anvendtes den toldsats på 58,8%, der gjaldt for alle andre virksomheder. Stk. 5 i samme artikel henviser til de gældende bestemmelser vedrørende told.

8.

Den 13. maj 2013 vedtog Rådet for Den Europæiske Union gennemførelsesforordning nr. 412/2013.

9.

Denne forordnings betragtning 229 har følgende ordlyd:

»For at minimere risikoen for omgåelse som følge af den store forskel i toldsatser konkluderes det, at det i dette tilfælde er nødvendigt med særlige foranstaltninger for at sikre den korrekte anvendelse af antidumpingtolden. Disse særlige foranstaltninger omfatter fremlæggelsen for medlemsstaternes toldmyndigheder af en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II til denne forordning. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, er omfattet af den restdumpingtold, som gælder for alle andre eksportører.«

10.

Artikel 1, stk. 2, i gennemførelsesforordning nr. 412/2013 fastsatte den endelige antidumpingtold for de pågældende varer. I henhold til denne bestemmelse var import af varer, der stammede fra visse virksomheder, som er opført i bilag I til samme gennemførelsesforordning – herunder CWCI – pålagt en endelig individuel antidumpingtold på 17,9%, mens varer fra enhver anden virksomhed, der ikke er opført i gennemførelsesforordningen, var pålagt en toldsats på 36,1%.

11.

Artikel 1, stk. 3 og 4, i gennemførelsesforordning nr. 412/2013 bestemmer:

»3.   Anvendelsen af de individuelle antidumpingtoldsatser, der er fastsat for de virksomheder, som er nævnt i stk. 2, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II. Hvis en sådan faktura ikke fremlægges, anvendes den told, der gælder for »alle andre virksomheder«.

4.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.«

12.

Bilag II i gennemførelsesforordning nr. 412/2013 bestemmer følgende:

»Den gyldige handelsfaktura, der er omhandlet i artikel 1, stk. 3, skal indeholde en erklæring underskrevet af en af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, og være udformet på følgende måde:

13.

Artikel 62 i EF-toldkodeksen bestemmer:

»1.   Skriftlig angivelse foretages på en formular, der er i overensstemmelse med den med henblik herpå fastlagte officielle model. Angivelsen skal være underskrevet og indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.

2.   Med angivelsen skal følge samtlige dokumenter, som er nødvendige for anvendelsen af de bestemmelser, der gælder for den toldprocedure, som varerne angives til.«

14.

Artikel 63 i EF-toldkodeksen har følgende ordlyd:

»Angivelser, der opfylder betingelserne i artikel 62, antages straks af toldmyndighederne, hvis de varer, angivelserne vedrører, frembydes for toldvæsenet.«

15.

Artikel 68 i EF-toldkodeksen har følgende ordlyd:

»Toldmyndighederne kan til verificering af de angivelser, som de har antaget, foretage:

16.

Artikel 78 i EF-toldkodeksen bestemmer:

»1.   Toldmyndighederne kan uden videre eller efter anmodning fra klarereren foretage en revision af angivelsen efter varernes frigivelse.

2.   Efter at have frigivet varerne kan toldmyndighederne foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer for at sikre sig, at oplysningerne på angivelse er rigtige. Kontrollen kan gennemføres over for klarereren og alle personer, som direkte eller indirekte af forretningsmæssige grunde er berørt af transaktionerne, samt alle andre personer, der i kraft af deres erhverv måtte være i besiddelse af de nævnte dokumenter og data. Myndighederne kan også undersøge varerne, hvis disse kan frembydes.

3.   Fremgår det af en revision af angivelsen eller af den efterfølgende kontrol, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, træffer toldmyndighederne under overholdelse af eventuelle gældende bestemmelser de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen under hensyntagen til de foreliggende nye oplysninger.«

17.

Den 17. december 2012 importerede Tigers forskellige varer i form af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale fremstillet af CWCI til Tyskland. På importtidspunktet var de pågældende varer pålagt midlertidig antidumpingtold i medfør af forordning nr. 1072/2012.

18.

Samme dag indgav Tigers toldangivelse af de importerede varer til toldstedet og fremlagde en handelsfaktura. Toldangivelsen omfattede, under varebeskrivelsen, produkter af keramisk materiale med angivelse af Taric-tillægskode B999, dvs. koden for import af varer fra alle andre virksomheder end dem, der er opført i forordning nr. 1072/2012.

19.

Den 17. december 2012 kontrollerede toldstedet varerne i sine lokaler og udskiftede hver gang den angivne Taric-tillægskode B999 med Taric-tillægskode B354, dvs. koden for import af varer fra eksporterende producenter, der er opført i bilag I til forordning nr. 1072/2012.

20.

Eftersom den faktura, som Tigers fremlagde i forbindelse med importen, ikke var ledsaget af en erklæring underskrevet af producenten og dermed ikke opfyldte kravene i bilag II til forordning nr. 1072/2012, pålagde toldstedet imidlertid i medfør af forordningen sagsøgeren at stille sikkerhed i form af et kontant depositum for midlertidig antidumpingtold beregnet med en sats på 58,8%.

21.

Efter vedtagelsen den 13. maj 2013 af gennemførelsesforordning nr. 412/2013 fastsatte toldstedet den 28. juni 2013 i medfør af gennemførelsesforordningen endelig antidumpingtold for de varer, som Tigers havde importeret, beregnet med en toldsats på 36,1%, uden at anmode Tigers om at fremlægge en gyldig handelsfaktura, der overholdt kravene i bilag II til gennemførelsesforordning nr. 412/2013.

22.

Den 4. juli 2013 fremlagde Tigers den originale faktura med en erklæring underskrevet af CWCI og fremlagde en anmodning om godtgørelse af den antidumpingtold, som selskabet mente at have betalt for meget som følge af den omstændighed, at der over for selskabet var blevet anvendt en endelig antidumpingtoldsats på 36,1% gældende for alle andre virksomheder end dem, der er opført i gennemførelsesforordning nr. 412/2013, og ikke den sats på 17,9%, der gælder for import af varer fra virksomheder, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordningen.

23.

Den 2. oktober 2013 afviste toldstedet denne anmodning om godtgørelse med den begrundelse, at det ikke var muligt at fremlægge en gyldig handelsfaktura, der udstedes eller fremlægges efterfølgende.

24.

Ved skrivelse af 4. november 2013 indgav Tigers en klage til prøvelse af denne afgørelse, og den 5. maj 2014 fremlagde det en ændret faktura udstedt af CWCI.

25.

Toldstedet forkastede også Tigers klage ved afgørelse af 24. februar 2015. Toldstedet fandt, at den faktura, som var vedhæftet producentens toldangivelse, og som blev forelagt efterfølgende sammen med anmodningen om godtgørelse og igen blev berigtiget i forbindelse med klageproceduren, skulle have været fremlagt på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen for, at der kan opnås en individuel antidumpingtold.

26.

Den forelæggende ret skal tage stilling til Tigers klage over toldstedets afgørelse om ikke at imødekomme virksomhedens anmodning om godtgørelse. I forbindelse med retssagen har Finanzgericht München (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager, München) besluttet at udsætte sagen og forelægge domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

27.

Forelæggelsesafgørelsen blev modtaget på Domstolens Justitskontor den 17. marts 2016. Der er afgivet indlæg af den polske regering, Tigers, toldstedet, den polske regering og Kommissionen. Tigers og Kommissionen deltog i retsmødet den 16. marts 2017.

28.

Indledningsvis bemærker jeg for det første, at det, som det fremgår af punkt 24 i nærværende forslag til afgørelse, er i forbindelse med den klagesag, som Tigers har indbragt over afgørelsen om ikke at imødekomme virksomhedens anmodning om godtgørelse af antidumpingtold, at nævnte virksomhed har forelagt de tyske toldmyndigheder en gyldig faktura, der overholder kravene i artikel 1, stk. 3, og bilag II til gennemførelsesforordning nr. 412/2013.

29.

For det andet bemærker jeg desuden, at den forelæggende ret udtrykkeligt har bekræftet, at en anmodning om godtgørelse, som den Tigers indgav, i det væsentlige svarer til en anmodning om efterfølgende kontrol af angivelserne i henhold til EF-toldkodeksens artikel 78.

30.

Under disse omstændigheder er det min opfattelse, at den forelæggende rets to præjudicielle spørgsmål skal behandles samlet. Spørgsmålene vedrører nærmere bestemt, om artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 412/2013 skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en importør, med henblik på fastsættelse af endelig antidumpingtold, efterfølgende – navnlig i forbindelse med en procedure i henhold til EF-toldkodeksens artikel 78 – kan fremlægge en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II til samme gennemførelsesforordning, når alle andre nødvendige forudsætninger for at opnå en individuel antidumpingtold er opfyldt.

31.

I denne henseende hælder den forelæggende ret til en fortolkning af artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 412/2013, hvorefter en gyldig handelsfaktura stadig kan fremlægges efter antagelsen af toldangivelsen, i det mindste i forbindelse med en revision i henhold til artikel 78 i EF-toldkodeksen. Den forelæggende ret finder således, at EU-retten ikke indeholder bestemmelser, der udelukker muligheden for en sådan efterfølgende fremlæggelse. Nærmere bestemt er der intet retsgrundlag for at forbyde en klarerer at supplere toldangivelsen, som i øvrigt sker efter de foreskrevne regler, ved fremlæggelse af en gyldig handelsfaktura.

32.

Tigers og Kommissionen har tilsluttet sig den forelæggende rets betragtninger. Toldstedet og den polske regering har derimod støttet den modsatte fortolkning.

33.

Inden undersøgelsen af sagens realitet med hensyn til det spørgsmål, der stilles i anmodningen om præjudiciel afgørelse, bør der tages stilling til Kommissionens bemærkning om, at de faktiske omstændigheder i hovedsagen ikke henhører under anvendelsesområdet for gennemførelsesforordning nr. 412/2013, hvori fastsattes den endelige antidumpingtold, og som først blev vedtaget af Rådet efter den omtvistede import, men derimod under forordning nr. 1072/2012, hvori fastsattes den midlertidige antidumpingtold, og hvis bestemmelser derfor ifølge Kommissionen finder anvendelse på Tigers’ import. På grundlag heraf har Kommissionen foreslået at omformulere de præjudicielle spørgsmål.

34.

I denne henseende er det korrekt, at det, da den omtvistede import fandt sted, var forordning nr. 1072/2012, der var gældende. Den midlertidige antidumpingtold, der blev indført med denne forordning, er imidlertid efterfølgende blevet »erstattet« af den endelige antidumpingtold, der blev indført med gennemførelsesforordning nr. 412/2013 ( 6 ). Disse to forordninger fastsatte i øvrigt på samme måde, at anvendelsen af (midlertidig og endelig) individuel antidumpingtold var betinget af fremlæggelsen af en gyldig handelsfaktura.

35.

Tvisten i hovedsagen vedrører størrelsen af den endelige antidumpingtold som fastsat i overensstemmelse med gennemførelsesforordning nr. 412/2013. Tigers fremlagde desuden, som det fremgår af punkt 24 i nærværende forslag til afgørelse, den gyldige faktura den 5. maj 2014, dvs. mens gennemførelsesforordning nr. 412/2013 stadig var gældende.

36.

Af ovenstående årsager vedrører anmodningen om præjudiciel afgørelse netop fortolkningen af gennemførelsesforordning nr. 412/2013. Jeg mener derfor ikke, at det er nødvendigt at omformulere de præjudicielle spørgsmål, som Kommissionen har foreslået.

37.

For det første skal det bemærkes, at anvendelsen af individuel antidumpingtold som fastsat i gennemførelsesforordning nr. 412/2013 i henhold til denne gennemførelsesforordnings artikel 1, stk. 3, er betinget af, at der over for medlemsstaternes toldmyndigheder fremlægges en gyldig handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II til gennemførelsesforordningen.

38.

Det fremgår af anvendelsen af verbet »betinget« i denne bestemmelse, at fremlæggelsen af en sådan gyldig handelsfaktura er en ufravigelig betingelse for anvendelsen af individuel antidumpingtold. Dermed kan individuelle toldsatser, når der ikke er fremlagt en sådan faktura over for toldmyndighederne, ikke anvendes på importen af de pågældende produkter, og de skal pålægges den generelle sats, der er fastsat for import af varer fra »alle andre virksomheder«.

39.

I denne henseende fremgår det af 229. betragtning til gennemførelsesforordning nr. 412/2013, at formålet med dette »skærpede« formelle krav er at minimere risikoen for omgåelse og sikre den korrekte anvendelse af antidumpingtolden.

40.

Hverken artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 412/2013 eller andre bestemmelser i gennemførelsesforordningen forholder sig imidlertid til det tidspunkt, hvorpå en sådan faktura skal fremlægges over for toldmyndighederne.

41.

Idet artikel 1, stk. 4, i gennemførelsesforordning nr. 412/2013 henviser til gældende bestemmelser vedrørende told, skal det vurderes på baggrund af EF-toldkodeksen, om en sådan faktura kan fremlægges efterfølgende. I forbindelse med denne vurdering skal der dog tages hensyn til omstændighederne i hovedsagen.

42.

I den foreliggende sag fremgår det af sagens akter, at Tigers, på tidspunktet for importen af de pågældende produkter, indgav en toldangivelse vedrørende varerne til import i henhold til artikel 62, stk. 1, i EF-toldkodeksen. Denne angivelse, der blev ledsaget af en faktura, blev antaget af de tyske toldmyndigheder i henhold til EF-toldkodeksens artikel 63.

43.

Samme dag, som toldangivelsen blev indgivet, foretog de tyske toldmyndigheder en kontrol heraf i henhold til EF-toldkodeksens artikel 68, idet de både foretog en dokumentkontrol og en undersøgelse af varerne i henhold denne artikels litra a) og b).

44.

Som det fremgår af punkt 19 og 20 i nærværende forslag til afgørelse, opdagede myndighederne under kontrollen for det første, at toldangivelsen var unøjagtig, fordi den angivne Taric-tillægskode var forkert, og for det andet, at den fremlagte faktura ikke opfyldte de formelle krav i henhold til artikel 1, stk. 3, og bilag II til forordning nr. 1072/2012 (samme krav som i henhold til gennemførelsesforordning nr. 412/2013).

45.

I forbindelse med kontrollen konstaterede de tyske toldmyndigheder imidlertid også, at de importerede produkter stammede fra CWCI, dvs. en af de eksporterende producenter, der er opført i bilag I til forordningen. Dette forhold fremgår af anmodningen om præjudiciel afgørelse og bestrides ikke af toldstedet. Derfor rettede de tyske toldmyndigheder den forkerte Taric-tillægskode.

46.

De tyske toldmyndigheder anvendte således den (højere) generelle antidumpingtoldsats, som finder anvendelse på import af varer fra »alle andre virksomheder«, alene fordi den faktura, der var vedhæftet toldangivelsen, ikke opfyldte de formelle krav i medfør af antidumpinglovgivningen, selv om de havde konstateret, at de importerede varer stammede fra en eksporterende producent, hvor importen var pålagt en lavere individuel sats.

47.

Efter fastsættelsen af den endelige antidumpingtold i overensstemmelse med gennemførelsesforordning nr. 412/2013 gjorde Tigers – selv om varerne allerede var frigivet – indsigelse mod anvendelsen af den antidumpingtold, der finder anvendelse på import af varer fra »alle andre virksomheder«, og krævede – i forbindelse med en anmodning om godtgørelse – indrømmelse af den individuelle antidumpingtold, der finder anvendelse på import af varer fra CWCI. I forbindelse med godtgørelsesproceduren, der, som jeg har bemærket i punkt 29 i nærværende forslag til afgørelse, i det væsentlige udgør en procedure for efterfølgende kontrol af angivelserne i henhold til artikel 78 i EF-toldkodeksen, fremlagde Tigers endelig en gyldig faktura, der overholder kravene i bilag II til gennemførelsesforordning nr. 412/2013.

48.

I denne henseende skal det bemærkes, at EF-toldkodeksens artikel 78 ifølge retspraksis indfører en procedure, der gør det muligt for toldmyndighederne i givet fald ex officio at foretage en efterfølgende revision af angivelsen, dvs. efter frigivelsen af de varer, der er omfattet af en sådan angivelse ( 7 ).

49.

I denne henseende kan toldmyndighederne for det første i henhold til artikel 78, stk. 1, i EF-toldkodeksen foretage en revision af toldangivelsen, dvs. en omprøvning ( 8 ).

50.

For det andet kan toldmyndighederne for at sikre sig, at oplysningerne på angivelsen er rigtige, i henhold til artikel 78, stk. 2, i EF-toldkodeksen foretage kontrol af handelsdokumenter og -data vedrørende import eller eksport af de pågældende varer samt i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner med de samme varer.

51.

Domstolen har allerede flere gange præciseret, at tankegangen bag artikel 78 i EF-toldkodeksen er at tilpasse toldproceduren til den reelle situation og rette indholdsmæssige fejl eller udeladelser og fejlfortolkninger af den gældende lovgivning ( 9 ).

52.

Denne tankegang er i øvrigt i overensstemmelse med samme kodeks’ formål, som navnlig ifølge kodeksens femte betragtning er at sikre en korrekt anvendelse af toldforskrifterne heri ( 10 ).

53.

Domstolen har således fastslået, at hvis det ved den revision eller kontrol, der er fastsat i artikel 78, stk. 1 og 2, i EF-toldkodeksen, viser sig, at de bestemmelser, der gælder for den pågældende toldprocedure, er blevet anvendt på grundlag af ukorrekte eller ufuldstændige oplysninger, skal toldmyndighederne i henhold til toldkodeksens artikel 78, stk. 3, træffe de nødvendige foranstaltninger for at bringe situationen i orden under hensyntagen til de nye oplysninger, som de har til rådighed, selv hvis klarereren ved sin adfærd direkte har påvirket toldmyndighedernes mulighed for at foretage kontrol ( 11 ).

54.

Domstolen har ligeledes fastslået, at selv om ovennævnte revision eller kontrol viser, at formålene med den pågældende toldprocedure ikke er blevet bragt i fare, skal toldmyndighederne i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 78, stk. 3, stadig træffe de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen ( 12 ).

55.

I den foreliggende sag har Tigers for det første i forbindelse med den procedure, som de tyske myndigheder indledte på anmodning fra Tigers i henhold til artikel 78 i EF-toldkodeksen ( 13 ), fremlagt en handelsfaktura, der overholder kravene i bilag II til gennemførelsesforordning nr. 412/2013. For det andet forekommer det ud fra sagens akter, at formålene med den pågældende antidumpingordning ikke er blevet bragt i fare.

56.

Som jeg har bemærket i punkt 45 i nærværende forslag til afgørelse, er der ingen tvivl om hvilket ikke bestrides at de varer, der blev importeret af Tigers, faktisk stammede fra en af de virksomheder, der er opført i bilag I til gennemførelsesforordningen, og at import heraf således skulle pålægges den individuelle antidumpingtold, der fandt anvendelse på import af varer fra disse virksomheder.

57.

Under disse omstændigheder fremgår det, at der i den foreliggende sag ikke var nogen risiko for omgåelse som nævnt i 229. betragtning i gennemførelsesforordning nr. 412/2013, hvilket indebærer, at den korrekte anvendelse af antidumpingtolden ikke har været bragt i fare. Det tilkommer den forelæggende ret at fastslå denne omstændighed endeligt.

58.

Da formålene med antidumpingordningen på ingen måde var bragt i fare, var der intet, der forhindrede toldmyndighederne i – med henblik på at tilpasse toldproceduren til den reelle situation i overensstemmelse med tankegangen bag artikel 78 i EF-toldkodeksen som anført i punkt 51 i nærværende forslag til afgørelse – at tage hensyn til fremlæggelsen, under den i henhold til denne artikel indledte procedure, af en gyldig faktura, der overholdt kravene i bilag II til gennemførelsesforordning nr. 412/2013.

59.

I denne henseende bemærker jeg, at toldmyndighedernes mulighed i henhold til artikel 78, stk. 2, i EF-toldkodeksen for at foretage kontrol af handelsdokumenter og -data i forbindelse med senere erhvervsmæssige transaktioner viser, at myndighederne i forbindelse med deres kontrol i henhold til denne bestemmelse kan antage andre dokumenter end dem, der er vedhæftet toldangivelsen i henhold til artikel 62, stk. 2, i EF-toldkodeksen. Toldstedets argument om, at sidstnævnte bestemmelse forhindrer efterfølgende antagelse – i forbindelse med en procedure indledt i henhold til artikel 78 i EF-toldkodeksen – af en faktura, der overholder kravene i bilag II til gennemførelsesforordning nr. 412/2013, kan derfor ikke tages til følge.

60.

Jeg bemærker desuden, at en løsning, der under omstændigheder, hvor der ikke er risiko for omgåelse, gør det muligt at tilpasse toldproceduren til den reelle situation og efterfølgende antage en gyldig faktura, ikke er i strid med hverken bestemmelserne eller ånden i gennemførelsesforordning nr. 412/2013, idet denne forordning, i modsætning til andre forordninger ( 14 ), ikke angiver, hvornår en sådan faktura skal fremlægges.

61.

Som Kommissionen har gjort opmærksom på under retsmødet, gælder det desuden i en sag, hvor der ikke er risiko for omgåelse, at anvendelsen af en højere antidumpingtold på import end den, der reelt er fastsat for det selskab, der fremstiller de importerede varer, går ud over selve formålet med antidumpingtold, som er at afhjælpe den skade, der forårsages af dumpingimporten.

62.

Alle ovenstående overvejelser taler for en fortolkning af artikel 1, stk. 3, i gennemførelsesforordning nr. 412/2013, hvor denne bestemmelse ikke er til hinder for, at en importør i en situation, hvor der ikke er nogen risiko for omgåelse, og for, at den korrekte anvendelse af antidumpingtolden bringes i fare, med henblik på fastsættelse af en endelig antidumpingtold efterfølgende, som led i en procedure indledt i henhold til artikel 78 i EF-toldkodeksen, kan fremlægge en gyldig handelsfaktura, som overholder kravene i bilag II til samme gennemførelsesforordning. Hvis alle andre nødvendige forudsætninger for at opnå en individuel antidumpingtold er opfyldt, træffer toldmyndighederne i givet fald, i henhold til artikel 78, stk. 3, i EF-toldkodeksen og under hensyntagen til eventuelle fastsatte regler ( 15 ), de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen ved at tage fremlæggelsen af denne faktura i betragtning.

63.

På grundlag af det ovenstående foreslår jeg, at Domstolen besvarer Finanzgericht Münchens (domstol i skatte- og afgiftsretlige sager, München) præjudicielle spørgsmål som følger:

»Artikel 1, stk. 3, i Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 412/2013 af 13. maj 2013 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale med oprindelse i Folkerepublikken Kina er ikke til hinder for, at en importør i en situation, hvor der ikke er nogen risiko for omgåelse, og for, at den korrekte anvendelse af antidumpingtolden bringes i fare, med henblik på fastsættelse af en endelig antidumpingtold efterfølgende, som led i en procedure indledt i henhold til artikel 78 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2700/2000 af 16. november 2000, kan fremlægge en gyldig handelsfaktura, som overholder kravene i bilag II til samme gennemførelsesforordning. Hvis alle andre nødvendige forudsætninger for at opnå en individuel antidumpingtold er opfyldt, træffer toldmyndighederne, i henhold til artikel 78, stk. 3, i forordning nr. 2913/92, som ændret ved forordning nr. 2700/2000, og under hensyntagen til eventuelle fastsatte regler, de nødvendige foranstaltninger til at få afklaret situationen ved at tage fremlæggelsen af denne faktura i betragtning.«

»1.

Navn og stilling for den ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen.

2.

Følgende erklæring: »Undertegnede bekræfter, at den [mængde] bordservice og køkkenartikler af keramisk materiale, der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, blev fremstillet af [virksomhedens navn og adresse] (Taric-tillægskode) i [pågældende land]. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.«

3.

Dato og underskrift.«.