1.10.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 352/4


Domstolens dom (Anden Afdeling) af 7. august 2018 — Saras Energía SA mod Administración del Estado (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Supremo — Spanien)

(Sag C-561/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2012/27/EU - artikel 7, stk. 1, 4 og 9 - artikel 20, stk. 4 og 6 - fremme af energieffektivitet - ordning for energispareforpligtelser - andre politiktiltag - national energisparefond - oprettelse af en sådan fond som hovedforanstaltning for opfyldelsen af energispareforpligtelserne - obligatorisk bidragsbetaling - udpegning af de forpligtede parter - forpligtede energidistributører og/eller energileverandører i detailleddet))

(2018/C 352/04)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Saras Energía SA

Sagsøgt: Administración del Estado

procesdeltagere: Endesa SA, Endesa Energía SA, Endesa Energía XXI SLU, Viesgo Infraestructuras Energéticas SL, Hidroeléctrica del Cantábrico SAU, Nexus Energía SA, Nexus Renovables SLU, Engie España SL, Villar Mir Energía SL, Energya VM Gestión de Energía SLU, Estaciones de Servicio de Guipúzcoa SA, Acciona Green Energy Developments SLU og Fortia Energía SL

Konklusion

1)

Artikel 7 og 20 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der som den primære måde for opfyldelse af energispareforpligtelserne fastsætter en ordning med et årligt finansielt bidrag til en national energisparefond, forudsat at denne lovgivning sikrer dels opnåelsen af energibesparelser på et niveau, som svarer til de ordninger for energispareforpligtelser, der kan indføres i henhold til dette direktivs artikel 7, stk. 1, dels at kravene i direktivets artikel 7, stk. 10 og 11, er opfyldt, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

2)

Artikel 7 i direktiv 2012/27 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der kun pålægger bestemte energivirksomheder energispareforpligtelser, forudsat at udpegningen af disse virksomheder som forpligtede parter faktisk er baseret på udtrykkeligt angivne objektive og ikke-diskriminerende kriterier, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 22 af 23.1.2017.