16.1.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 14/17


Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 10. november 2016 — fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre udstedt mod Halil Ibrahim Özçelik (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene)

(Sag C-453/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - præjudiciel hasteprocedure - politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager - europæisk arrestordre - rammeafgørelse 2002/584/RIA - artikel 8, stk. 1, litra c) - begrebet »europæisk arrestordre« - selvstændigt EU-retligt begreb - national arrestordre udstedt af en politimyndighed og godkendt af en anklagemyndighed med henblik på retsforfølgning))

(2017/C 014/21)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Amsterdam

Part i hovedsagen

Halil Ibrahim Özçelik

Konklusion

Artikel 8, stk. 1, litra c), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at den offentlige anklagemyndigheds godkendelse — som den i hovedsagen omhandlede — af en national arrestordre, som en politimyndighed forinden har udstedt med henblik på strafforfølgning, udgør en »[rets]afgørelse« i denne bestemmelses forstand.


(1)  EUT C 383 af 17.10.2016.