201711170231555532017/C 412/174042016CJC41220171204DA01DAINFO_JUDICIAL20171012101122

Sag C-404/16: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. oktober 2017 — Lombard Ingatlan Lízing Zrt. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatóság (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szegedi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn) (Præjudiciel forelæggelse — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 90, stk. 1 — direkte virkning — afgiftsgrundlag — nedsættelse i tilfælde af annullation, afbestilling eller ophævelse — nedsættelse i tilfælde af ikke-betaling eller delvis betaling — sondring — leasingkontrakt ophævet som følge af manglende betaling af afdragene)


C4122017DA1020120171012DA0017102112

Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. oktober 2017 — Lombard Ingatlan Lízing Zrt. mod Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatóság (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Szegedi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság — Ungarn)

(Sag C-404/16) ( 1 )

»(Præjudiciel forelæggelse — moms — direktiv 2006/112/EF — artikel 90, stk. 1 — direkte virkning — afgiftsgrundlag — nedsættelse i tilfælde af annullation, afbestilling eller ophævelse — nedsættelse i tilfælde af ikke-betaling eller delvis betaling — sondring — leasingkontrakt ophævet som følge af manglende betaling af afdragene)«

2017/C 412/17Processprog: ungarsk

Den forelæggende ret

Szegedi Közigazgatási és Munkaügyi Bíróság

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Lombard Ingatlan Lízing Zrt.

Sagsøgt: Nemzeti Adó- és Vámhivatal Fellebbviteli Igazgatóság

Konklusion

1)

Begreberne »annullation«, »afbestilling« og »ophævelse« i artikel 90, stk. 1, i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem skal fortolkes således, at de omfatter tilfælde, hvor leasinggiveren i forbindelse med en leasingkontrakt med købspligt ikke længere kan opkræve betaling af lejen af leasingtageren med den begrundelse, at leasinggiveren har ophævet kontrakten på grund af leasingtagerens misligholdelse af kontrakten.

2)

Leasinggiveren kan påberåbe sig artikel 90, stk. 1, i direktiv 2006/112 over for en medlemsstat for at opnå nedsættelse af grundlaget for merværdiafgift i det tilfælde, hvor leasinggiveren har bragt en leasingkontrakt endeligt til ophør på grund af leasingtagerens manglende betaling af afdragene, selv om den anvendelige nationale lovgivning dels kvalificerer et sådant tilfælde som »ikke-betaling« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 90, stk. 2, dels ikke tillader en nedsættelse af afgiftsgrundlaget i tilfælde af ikke-betaling.


( 1 ) – EUT C 364 af 3.10.2016.