19.3.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 104/5


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 25. januar 2018 — Forbundsrepublikken Tyskland mod Aziz Hasan (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht — Tyskland)

(Sag C-360/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) nr. 604/2013 - afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne - nærmere bestemmelser og frister for fremsættelsen af anmodning om tilbagetagelse - tredjelandsstatsborgers ulovlige tilbagevenden til en medlemsstat, som har foretaget en overførsel - artikel 24 - tilbagetagelsesprocedure - artikel 27 - retsmiddel - omfanget af domstolsprøvelsen - omstændigheder indtruffet efter overførslen))

(2018/C 104/06)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Bundesverwaltungsgericht

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgt: Aziz Hasan

Konklusion

1)

Artikel 27, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, sammenholdt med 19. betragtning til denne forordning og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at bestemmelsen ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter den retslige prøvelse af afgørelsen om overførsel skal foretages på grundlag af den faktiske situation, som forelå på tidspunktet for det sidste retsmøde ved den ret, for hvilken afgørelsen er indbragt, eller, i mangel af retsmøde, på det tidspunkt, hvor denne ret træffer afgørelse i sagen.

2)

Artikel 24 i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at en tredjelandsstatsborger i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvori denne statsborger efter at have indgivet en ansøgning om international beskyttelse i en første medlemsstat er blevet overført til denne medlemsstat efter afslaget på en ny ansøgning indgivet i en anden medlemsstat og derefter er vendt tilbage uden opholdstilladelse til denne anden medlemsstats område, kan underkastes en procedure for tilbagetagelse, og at det ikke er muligt at foretage en ny overførsel af denne person til den første af disse medlemsstater, uden at en sådan procedure er blevet fulgt.

3)

Artikel 24, stk. 2, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at anmodningen om tilbagetagelse i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvori en tredjelandsstatsborger uden opholdstilladelse er vendt tilbage til en medlemsstats område, hvorfra vedkommende tidligere er blevet overført til en anden medlemsstat, skal fremsættes inden for de i denne bestemmelse fastsatte frister, og at disse frister ikke kan begynde at løbe, før den anmodende medlemsstat er blevet bekendt med, at den pågældende person er vendt tilbage til dens område.

4)

Artikel 24, stk. 3, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at den medlemsstat, på hvis område den pågældende person opholder sig uden opholdstilladelse, er ansvarlig for behandlingen af den nye ansøgning om international beskyttelse, som denne person skal tillades at indgive, hvis anmodningen om tilbagetagelse ikke er blevet fremsat inden for de i forordningens artikel 24, stk. 2, fastsatte frister.

5)

Artikel 24, stk. 3, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at den omstændighed, at en sag, som er blevet anlagt til prøvelse af en afgørelse, hvorved der blev meddelt afslag på en første ansøgning om international beskyttelse indgivet i en medlemsstat, stadig verserer, ikke skal sidestilles med indgivelsen af en ny ansøgning om international beskyttelse i denne medlemsstat som omhandlet i denne bestemmelse.

6)

Artikel 24, stk. 3, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at når anmodningen om tilbagetagelse ikke fremsættes inden for de i forordningens artikel 24, stk. 2, fastsatte frister, og den pågældende person ikke har gjort brug den mulighed, vedkommende skal have for at indgive en ny ansøgning om international beskyttelse,

kan den medlemsstat, på hvis område denne person opholder sig uden opholdstilladelse, stadig fremsætte en anmodning om tilbagetagelse, og

tillader denne bestemmelse ikke, at denne person overføres til en anden medlemsstat, uden at der fremsættes en sådan anmodning.


(1)  EUT C 343 af 19.9.2016.