|
12.2.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 52/7 |
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 7. december 2017 — Syndicat national de l'industrie des technologies médicales (Snitem), Philips France mod Premier ministre, Ministre des Affaires sociales et de la Santé (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Conseil d’État — Frankrig)
(Sag C-329/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - medicinsk udstyr - direktiv 93/42/EØF - anvendelsesområde - begrebet »medicinsk udstyr« - CE-mærkning - national lovgivning, der underlægger softwarestøtte til lægerecepter en certificeringsprocedure, der er udarbejdet af en national myndighed))
(2018/C 052/09)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Syndicat national de l'industrie des technologies médicales (Snitem) og Philips France
Sagsøgte: Premier ministre og Ministre des Affaires sociales et de la Santé
Konklusion
Artikel 1, stk. 1, og artikel 1, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinsk udstyr, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/47/EF af 5. september 2007, skal fortolkes således, at en software, der indeholder en funktion, som gør det muligt at anvende en patients data med henblik på bl.a. at afsløre kontraindikationer, interaktion med andre lægemidler og overdoseringer, for så vidt angår denne funktion udgør medicinsk udstyr som omhandlet i disse bestemmelser, også hvis en sådan software ikke har en direkte virkning i eller på det menneskelige legeme.