5.3.2018 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 83/3 |
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. januar 2018 — Carlos Enrique Ruiz Conejero mod Ferroser Servicios Auxiliares SA og Ministerio Fiscal (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 1 de Cuenca — Spanien)
(Sag C-270/16) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - direktiv 2000/78/EF - ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv - artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i) - forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap - national lovgivning, som under visse betingelser tillader afskedigelse af en arbejdstager på grund af periodisk fravær, selv når fraværet er begrundet - arbejdstagers fravær følger af sygdomme, som skyldes vedkommendes handicap - forskelsbehandling på grund af handicap - indirekte forskelsbehandling - berettigelse - bekæmpelse af fravær på arbejdspladsen - hensigtsmæssighed - proportionalitet))
(2018/C 083/03)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Social no 1 de Cuenca
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Carlos Enrique Ruiz Conejero
Sagsøgte: Ferroser Servicios Auxiliares SA og Ministerio Fiscal
Konklusion
Artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv skal fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, som fastsætter, at en arbejdsgiver kan afskedige en arbejdstager på grund af periodisk fravær fra arbejdspladsen, selv om fraværet er berettiget, i tilfælde, hvor fraværet følger af sygdomme, der skyldes det handicap, som denne arbejdstager har, medmindre denne lovgivning forfølger et legitimt mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at vurdere.