21.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/15


Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 22. juni 2017 — Federatie Nederlandse Vakvereniging m.fl. mod Smallsteps BV (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Midden-Nederland — Nederlandene)

(Sag C-126/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 2001/23/EF - artikel 3-5 - overførsel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - undtagelser - insolvensbehandling - »pre-pack-procedure« - en virksomheds overlevelse))

(2017/C 277/20)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Rechtbank Midden-Nederland

Parter i hovedsagen

Sagsøgere: Federatie Nederlandse Vakvereniging, Karin van den Burg-Vergeer, Lyoba Tanja Alida Kukupessy, Danielle Paase-Teeuwen og Astrid Johanna Geertruda Petronelle Schenk

Sagsøgt: Smallsteps BV

Konklusion

Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter og navnlig dette direktivs artikel 5, stk. 1, skal fortolkes således, at den beskyttelse af arbejdstagere, der er sikret ved dette direktivs artikel 3 og 4, varetages i en situation som den i hovedsagen omhandlede, hvor overførslen af en virksomhed sker efter en konkurserklæring i forbindelse med en pre-pack-procedure, der er forberedt inden denne konkurserklæring og gennemført umiddelbart efter konkurserklæringen, inden for hvis ramme bl.a. en »påtænkt kurator« udpeget af en ret undersøger mulighederne for en tredjemands eventuelle fortsættelse af denne virksomheds aktiviteter og træffer forberedelse til handlinger, der skal foretages kort efter konkurserklæringen, for at gennemføre denne fortsættelse og i øvrigt, at det i denne henseende ikke har betydning, at det formål, der forfølges ved denne pre-pack-procedure, ligeledes tilsigter provenumaksimering for alle den omhandlede virksomheds kreditorer.


(1)  EUT C 165 af 10.5.2016.