13.11.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 382/15

Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 13. september 2017 — Mohammad Khir Amayry mod Migrationsverket (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen — Sverige)

(Sag C-60/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) nr. 604/2013 - afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne - artikel 28 - frihedsberøvelse af en ansøger om international beskyttelse med henblik på overførsel til den ansvarlige medlemsstat - frist til at gennemføre overførslen - maksimal varighed af frihedsberøvelsen - beregning - anmodningen om overtagelse accepteret før frihedsberøvelsen - udsættelse af gennemførelsen af afgørelsen om overførsel))

(2017/C 382/17)

Processprog: svensk

Den forelæggende ret

Kammarrätten i Stockholm — Migrationsöverdomstolen

Parter i hovedsagen

Sagsøger: Mohammad Khir Amayry

Sagsøgt: Migrationsverket

Konklusion

1)

Artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, sammenholdt med artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at:

—

den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som fastsætter, at i en situation, hvor frihedsberøvelsen af en ansøger om international beskyttelse indledes efter, at den anmodede medlemsstat har accepteret anmodningen om overtagelse, kan denne frihedsberøvelse opretholdes i maksimalt to måneder, forudsat for det første, at frihedsberøvelsens varighed ikke overstiger den tid, der er nødvendig med henblik på overførselsproceduren, vurderet under hensyntagen til de konkrete krav til denne procedure i hvert enkelt tilfælde, og for det andet, at varigheden ikke overstiger seks uger fra den dato, hvor henholdsvis klagen eller indbringelsen for en domstol ikke længere har opsættende virkning, og

—

den er til hinder for en national lovgivning såsom den i hovedsagen omhandlede, som i en sådan situation gør det muligt at opretholde nævnte frihedsberøvelse i tre eller tolv måneder, hvorunder overførslen gyldigt kunne gennemføres.

2)

Artikel 28, stk. 3, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at det antal dage, den pågældende allerede har været frihedsberøvet, efter at en medlemsstat har accepteret anmodningen om at overtage eller tilbagetage, ikke skal trækkes fra den frist på seks uger, der løber fra det tidspunkt, hvor klagen eller indbringelsen for en domstol ikke længere har den ved den nævnte bestemmelse indførte opsættende virkning.

3)

Artikel 28, stk. 3, i forordning nr. 604/2013 skal fortolkes således, at fristen på seks uger fra det tidspunkt, hvor klagen eller indbringelsen for en domstol ikke længere har den ved denne bestemmelse indførte opsættende virkning, også finder anvendelse, når den pågældende person ikke specifikt har anmodet om, at gennemførelsen af afgørelsen om overførsel udsættes.

(1)  EUT C 111 af 29.3.2016.