24.7.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 239/12


Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 11. maj 2017 — The Shirtmakers BV mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

(Sag C-59/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - toldunion - forordning (EØF) nr. 2913/92 - EF-toldkodeks - artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i) - toldværdi - transaktionsværdi - fastsættelse - begrebet »transportomkostninger«))

(2017/C 239/15)

Processprog: nederlandsk

Den forelæggende ret

Hoge Raad der Nederlanden

Parter i hovedsagen

Sagsøger: The Shirtmakers BV

Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

Konklusion

Artikel 32, stk. 1, litra e), nr. i), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelsen af en EF-toldkodeks skal fortolkes således, at begrebet »transportomkostninger« som omhandlet i denne bestemmelse omfatter det tillæg, som speditøren har faktureret importøren, og som svarer til denne speditørs fortjeneste og omkostninger i forbindelse med dennes organisering af transporten af de indførte varer til Den Europæiske Unions toldområde.


(1)  EUT C 145 af 25.4.2016.