21.8.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/10


Domstolens dom (Første Afdeling) af 21. juni 2017 — straffesag mod A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Amtsgericht Kehl — Tyskland)

(Sag C-9/16) (1)

((Præjudiciel forelæggelse - område med frihed, sikkerhed og retfærdighed - forordning (EF) nr. 562/2006 - fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) - artikel 20 og 21 - passage af de indre grænser - kontrol inden for medlemsstaternes område - national lovgivning, der tillader kontroller med henblik på at fastslå identiteten af personer, der pågribes i et område på 30 km fra den fælles grænse med andre stater, der er parter i konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen - mulighed for kontrol, uafhængigt af den pågældende persons adfærd eller af, om der foreligger særlige omstændigheder - national lovgivning, der tillader bestemte personkontrolforanstaltninger på jernbaneanlæg))

(2017/C 277/13)

Processprog: tysk

Den forelæggende ret

Amtsgericht Kehl

Part i hovedsagen

A

procesdeltager: Staatsanwaltschaft Offenburg

Konklusion

1)

Artikel 67, stk. 2, TEUF samt artikel 20 og 21 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 610/2013 af 26. juni 2013, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til at kontrollere enhver persons identitet, uafhængigt af den pågældende persons adfærd og af, om der foreligger særlige omstændigheder, i et område på 30 km fra denne medlemsstats landegrænse til andre parter til konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser, undertegnet i Schengen (Luxembourg) den 19. juni 1990, med henblik på at forhindre eller standse ulovlig indrejse til nævnte medlemsstats område, eller at forebygge bestemte lovovertrædelser, som er rettet mod grænsesikkerheden, medmindre denne lovgivning fastsætter den nødvendige afgrænsning af denne beføjelse, der sikrer, at den praktiske udøvelse heraf ikke har tilsvarende virkning som ind- og udrejsekontrol, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

2)

Artikel 67, stk. 2, TEUF, samt artikel 20 og 21 i forordning nr. 562/2006, som ændret ved forordning nr. 610/2013, skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, som giver politimyndighederne i den pågældende medlemsstat beføjelse til, i tog og på jernbaneanlæg tilhørende jernbanerne i denne medlemsstat, at foretage identitetskontrol af eller kontrol af grænsepassagedokumenter for enhver person og kortvarigt at standse enhver person i dette øjemed og udspørge denne, når disse kontroller er baseret på kendskab til situationen eller grænsepolitiets erfaringer, på den betingelse, at udførelsen af nævnte kontroller i national ret er undergivet præciseringer og begrænsninger, der fastsætter intensiteten, hyppigheden og selektiviteten af samme kontroller, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


(1)  EUT C 136 af 18.4.2016.