|
25.1.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 27/63 |
Sag anlagt den 29. oktober 2015 — Repsol mod KHIM — Basic (BASIC)
(Sag T-609/15)
(2016/C 027/81)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Repsol, SA (Madrid, Spanien) (ved advokat J. Devaureix)
Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Basic AG Lebensmittelhandel (München, Tyskland)
Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret
Indehaver af det omtvistede varemærke: Repsol, SA
Det omtvistede varemærke: Et EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »BASIC« — EF-varemærke nr. 5 648 159
Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 11. august 2015 af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sag R 2384/2013-1)
Påstande
|
— |
Stævningen med samtlige bilag og tilsvarende kopier antages til realitetsbehandling. |
|
— |
Alle beviser vedlagt denne stævning antages til realitetsbehandling. |
|
— |
Den anfægtede afgørelse annulleres. |
|
— |
Sagsøgeren tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Anbringender
|
— |
Appelkammeret har vurderet de af Basic AG fremlagte bevismidler ukorrekt for så vidt angår dette selskabs reelle brug af virksomhedsnavnene »Basic AG« og »Basic«, der er blevet anvendt erhvervsmæssigt i Tyskland. |
|
— |
Den anfægtede afgørelse er fejlagtigt støttet på artikel 8, stk. 4, i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med artikel 53, stk. 1, litra c), for så vidt som der ikke er risiko for forveksling mellem »basic«-figurmærkerne. Ordet »basic« mangler særpræg. |
|
— |
Den ekstraordinære beskyttelse i den tyske varemærkelovgivning vedrørende ikke-registrerede handelsnavne skal fortolkes indskrænkende i henhold til Romtraktaten af 23. marts 1957 og Fællesskabets retspraksis. |