9.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/27


Appel iværksat den 28. august 2015 af CX til prøvelse af Personalerettens dom af 18. juni 2015 i sag F-27/13, CX mod Kommissionen

(Sag T-496/15 P)

(2015/C 371/30)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: CX (Enghien, Belgien) (ved advokat É. Boigelot)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellantens påstande

Sagen antages til realitetsbehandling, og der gives appellanten medhold;

Følgelig ophæves dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 18. juni 2015, der blev forkyndt på datoen for afsigelsen, i sag F-27/13, og

Retten træffer selv afgørelse i sagen og giver appellanten medhold i dennes oprindelige påstande og følgelig i de påstande, der er nedlagt i første instans, idet nye påstande ikke kan nedlægges.

Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af retten til forsvar og Personalerettens manglende hensyntagen hertil, om at de faktiske omstændigheder, som blev foreholdt appellanten, ikke forelå, om at Kommissionen såvel som Personaleretten nægtede at foretage de undersøgelser, der var nødvendig med henblik på en at fastslå sandheden, og om anlæggelse af åbenbart urigtige skøn.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 4 og 6 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«) og artikel 9 i bilag IX til vedtægten, for så vidt som Personaleretten anerkendte, at den kompetente ansættelsesmyndighed ikke har beføjelse til at pålægge den berørte tjenestemand en sanktion ved direkte at fastlægge en »indplacering« af ham på et bestemt løntrin, men at den udelukkende har beføjelse til at degradere tjenestemanden, men at den imidlertid ikke drog de passende konsekvenser heraf.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og om anlæggelse af åbenbart urigtige skøn.