9.11.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 371/26


Appel iværksat den 26. august 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af Personalerettens dom af 18. juni 2015 i sag F-5/14, CX mod Kommissionen

(Sag T-493/15 P)

(2015/C 371/29)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Europa-Kommissionen (ved J. Currall og C. Ehrbar, som befuldmægtigede)

Den anden part i appelsagen: CX (Enghien, Belgien)

Appellantens påstande

EU-Personalerettens dom af 18. juni 2015 i sag F-5/14, CX mod Kommissionen, ophæves.

Sagen hjemsendes til EU-Personaleretten med henblik på, at der træffes en afgørelse om de andre anbringender i sagen.

Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende — om de lægelige udtalelser, der er fremlagt i forbindelse med en disciplinærsag — vedrørende retlige fejl som tilskrives en tilsidesættelse af (i) reglerne vedrørende bevisbyrden, (ii) bilag IX til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«), (iii) vedtægtens artikel 59 og (iv) EU-Personalerettens kompetencer.

2.

Andet anbringende — om begrebet vægtige, sammenfaldende indicier — vedrørende en tilsidesættelse af rækkevidden af forpligtelser vedrørende bevisførelse og begrundelsesmangler.

3.

Tredje anbringende vedrørende en retlig fejl ved fortolkningen af omsorgsprincippet, idet EU-Personaleretten fastslog, at Kommissionen — på grundlag af de beviser, som den var i besiddelse af ved vedtagelsen af den anfægtede afgørelse — havde tilsidesat sin omsorgspligt ved at undlade at indkalde sagsøgeren i første instans en tredje gang med den begrundelse, for det første, at de forhold, der forfølges, var forholdsvis gamle, for det andet at tjenestemanden var på sygeorlov, og for det tredje, at hans advokat for anden gang havde afvist indkaldelsen.

4.

Fjerde anbringende vedrørende en forkert begrundelse hvad angår følgerne af tilsidesættelsen af retten til at blive hørt og af en materiel urigtighed vedrørende de faktiske omstændigheder, for så vidt som EU-Personaleretten støttede sig på materielt urigtige omstændigheder for at konkludere, at høringen af sagsøgeren i første instans kunne have haft en indvirkning på den anfægtede afgørelse.