3.11.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 363/41 |
Sag anlagt den 26. august 2015 — Deutsche Lufthansa mod Kommissionen
(Sag T-492/15)
(2015/C 363/50)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Deutsche Lufthansa AG (Köln, Tyskland) (ved advokat A. Martin-Ehlers)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Kommissionens afgørelse af 1. oktober 2014 i sag SA.21121 (C 29/2008) (ex NN 54/2007) — Flughafen Hahn og Ryanair — annulleres. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført følgende anbringender.
— |
Der foreligger en procedurefejl, idet der ikke er ført yderligere drøftelser med sagsøgeren i 2014. |
— |
Sagsfremstillingen er ufuldstændig, selv om Kommissionen var bekendt med de faktiske omstændigheder på det tidspunkt, hvor den anfægtede afgørelse blev truffet. |
— |
De faktiske omstændigheder er gengivet urigtigt, idet Kommissionen som følge af den manglende hensyntagen til visse faktiske omstændigheder har tegnet et urigtigt billede af sagen. |
— |
Den anfægtede afgørelse indeholder åbenbare selvmodsigelser, |
— |
De foranstaltninger, der er truffet til fordel for den berørte lufthavn, er blevet undergivet en urigtig retlig bedømmelse, for så vidt som visse foranstaltninger ikke er blevet kvalificeret som statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF, og andre er blevet kvalificeret som statsstøtte, der er forenelig med fællesmarkedet. |
— |
De foranstaltninger, der er truffet til fordel for det berørte luftfartsselskab, er blevet undergivet en urigtig retlig bedømmelse, da de udgør statslige foranstaltninger i henhold til artikel 107, stk. 1, TEUF. |