|
5.10.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 328/26 |
Sag anlagt den 31. juli 2015 — European Dynamics Luxembourg m.fl. mod Det Europæiske Lægemiddelagentur
(Sag T-441/15)
(2015/C 328/24)
Processprog: græsk
Parter
Sagsøgere: European Dynamics Luxembourg SA (Luxembourg, Luxembourg) Evropaïki Dynamiki — Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE (Athen, Grækenland) og European Dynamics Belgium SA (Bruxelles, Belgien) (ved advokaterne I. Abazis og M. Sfyri)
Sagsøgt: Det Europæiske Lægemiddelagentur
Sagsøgernes påstande
|
— |
Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) afgørelse, der blev meddelt ved e-mail af 4. juni 2015 fra direktøren for it-ressourcer, hvorved EMA afviste to af de ansøgninger, som sagsøgerne havde fremsat til anmodningen om tjenesteydelser nr. SC001 (Request Form for Services) som led i rammeaftalen EMA/2012/10/TIC, annulleres |
|
— |
EMA tilpligtes at betale erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt ved at have mistet muligheden for at indgå en specifik kontrakt som projektansvarlig (Project Manager) i medfør af anmodningen om tjenesteydelser nr. SC001 (Request Form for Services), hvilket ex aequo et bono vurderes til otte tusinde euro (8 000,00 EUR), tillagt renter at regne fra afsigelsen af dommen, eller til et andet af Retten fastsat beløb |
|
— |
Det Europæiske Lægemiddelagentur tilpligtes at betale sagens omkostninger |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Det er sagsøgernes opfattelse, at den anfægtede afgørelse skal annulleres i henhold til artikel 263 TEUF, idet den er i strid med proportionalitetsprincippet, som gælder for offentlige kontrakter. Særligt har den anfægtede afgørelse afvist sagsøgernes ansøgninger som følge af, at der ikke forelå en attest for PRINCE2-metodologien, som er et kriterium, der hverken er adækvat eller nødvendigt, og som dermed er i strid med proportionalitetsprincippet inden for offentlige kontrakter.
EMA har dermed begået en tilstrækkeligt kvalificeret tilsidesættelse af en bestemt retsregel (finansforordningens artikel 102, stk. 1), der er indført for at give enkeltpersoner rettigheder, som har forårsaget sagsøgerne et tab, eftersom de mistede muligheden for at indgå en specifik kontrakt som projektansvarlig (Project Manager), således at betingelserne for erstatning for det tab, som sagsøgerne har lidt, er opfyldt.