5.10.2015

Den Europæiske Unions Tidende

C 328/24

Sag anlagt den 4. august 2015 — Amrita m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-439/15)

(2015/C 328/23)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Soc. coop. Amrita arl (Scorrano, Italien), Cesi Marta (Alliste, Italien), Comune Agricola Lunella — Soc. Mutua Coop Agricola (Galatone, Italien), Mustich Loredana Faustina (Lequile, Italien), Rollo Olga (Lecce, Italien), Borrello Claudia (Salve, Italien), Società agricola Merico Maria Rosa di Consiglia, Marta og Vito Lisi (Miggiano, Italien), Marzo Luigi (Specchia, Italien), Azienda Agricola Piccapane di Pellegrino Giuseppe (Castrignano del Capo, Italien), Azienda Agricola Le Lame di Russo Antonello e Russo Gianluigi Ss (Cutrofiano, Italien), Lanzieri Ivana (Ugento, Italien), Stendardo Giovanni (Presicce, Italien), Stasi Anna Maria (Castrignano del Capo, Italien), Azienda Agricola Crie di Miggiano Gianluigi (Muro Leccese, Italien), Castriota Maria Grazia (Galatone, Italien), Gabrieli Tommasi Emanuele (Calimera, Italien), Azienda Agricola di Canioni Fiorella (Melendugno, Italien), Azienda Agricola Spirdo Ss agricola (Ruffano, Italien), Coppola Silvia (Guagnano, Italien), Fondazione le Costantine (Uggiano la Chiesa, Italien), Impresa Agricola Stefania Stamerra (Lecce, Italien), Azienda Agricola Clemente Pezzuto di Pezzuto Francesco (Trepuzzi, Italien), Cooperativa Sociale Terrarossa (Tricase, Italien), Vaglio Irene (Tricase, Italien), Simone Cosimo Antonio (Morciano di Leuca, Italien), Azienda Agrituristica »Gli Ulivi« di Baglivo Cesaria (Tricase, Italien), Preite Osvaldo (Taurisano, Italien), Masseria Alti Pareti Società Agricola arl (Maglie, Italien), Società Agricola Li Matonni Sas di Sammarco Ascanio & C. (Erchie, Italien) (ved advokaterne L. Paccione og V. Stamerra)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Europa-Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 18. maj 2015 nr. 789, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende nr. 125/36 af 21. maj 2015 med titlen »Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 af 18. maj 2015 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.)«, annulleres, såfremt det er nødvendigt efter den fejlagtige anvendelse af Rådets direktiv af 8. maj 2000, nr. 29, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende nr. 19 af 10. juli 2000 med de deraf følgende retsvirkninger med hensyn til omkostninger og retlig kompetence.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Den anfægtede afgørelse i næreværende sag er den samme som i sag T-436/15, Consorzio Vivaisti viticoli pugliesi og Negro mod Kommissionen og sag T-437/15, Eden Green Vivai Piante di Verdesca Giuseppe m.fl. mod Kommissionen.

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seksten anbringender.

Med det første anbringende gøres gældende, at direktiv 2000/29 er ulovligt som følge af en tilsidesættelse af artikel 48 TEU, sammenholdt med artikel 3 TEUF og 5 TEU, manglende kompetence og tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde.

—	Det gøres i denne forbindelse gældende, at direktivet tildeler Unionen en enekompetence, der ikke er anerkendt af traktaterne.

Med det andet anbringende gøres gældende, at direktiv 2000/29 er ulovligt som følge af manglende kompetence og tilsidesættelse af artikel 5 TEU, sammenholdt med princippet om loyalt samarbejde og subsidiaritetsprincippet

—	Det gøres i denne forbindelse gældende, at direktivet tildeler Kommissionen en beføjelse, der ikke er anerkendt i traktaterne, til at ophæve de foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne på området for sundhedskrav for planter.

3.	Med det tredje anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af, at det tilgrundliggende direktiv 2000/29 er ulovligt, som gjort gældende i punkt 1 og 2.

4.	Med det fjerde anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af en tilsidesættelse af artikel 6 TEU, sammenholdt med det princip om en effektiv retsbeskyttelse, der allerede er anerkendt sagsøgerne af den italienske stats forvaltningsdomstol.

Med det femte anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af tilsidesættelse af artikel 5 TEU, sammenholdt med princippet om loyalt samarbejde og subsidiaritetsprincippet på grund af en fuldstændig mangel på begrundelse af det afgørende punkt vedrørende den eventuelle utilstrækkelighed af aktionen til bekæmpelse af bakteriet Xylella fastidiosa fra medlemsstatens side.

Med det sjette anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af tilsidesættelse af artikel 5 TEU, sammenholdt med proportionalitetsprincippet og forsigtighedsprincippet.

—	Det gøres i denne forbindelse gældende, at det præskriptive indhold af den anfægtede afgørelse forekommer uforholdsmæssigt i forhold til det anførte formål.

7.	Med det syvende anbringende gøres gældende, at Kommissionens afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af en tilsidesættelse af ISPM nr. 9, sammenholdt med artikel 5 TEU og Protokol (nr. 2) til TEUF om anvendelse af proportionalitetsprincippet og forsigtighedsprincippet.

Med det ottende anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig, for så vidt som det i strid med artikel 5 TEU og det deri fastsatte proportionalitetsprincip bestemmes, at hele Provinsen Lecce udgør en »inficeret zone« og et område ca. 10 km nord for nævnte provins udgør en »stødpudezone«. Den anfægtede foranstaltning er endvidere i strid med væsentlige formforskrifter for afgørelsen som følge af manglende undersøgelse og begrundelse og er også behæftet med fejlagtige og ubegrundede antagelser.

9.	Med det niende anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af en tilsidesættelse af artikel 5 TEU og manglende kompetence, eftersom det alene er den italienske stat, der kan identificere og afgrænse den eventuelle inficerede zone.

10.

Med det tiende anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af en tilsidesættelse af artikel 5 TEU og manglende kompetence, for så vidt som deri er foreskrevet et forbud mod at plante værtsplanter i den »inficerede zone«; og af tilsidesættelse af artikel 1 i tillægsprotokol til den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, for så vidt som den indebærer, at den anfægtede foranstaltning bliver til en ukodificeret begrænsning af sagsøgernes ret til deres besiddelser af landbrugsjord.

11.

Med det ellevte anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af en tilsidesættelse af artikel 11 TEUF og 191 TEUF, tilsidesættelse af forsigtighedsprincippet og artikel 5 TEU, sammenholdt med fællesskabsdirektiv 2001/42, for så vidt som foranstaltningen vedrørende rydningen af inficerede og sunde planter inden for en 100 m radius og kravet om obligatorisk plantesundhedsmæssig behandling til udryddelse af insektvektorer, indebærer miljøskade og landskabsændringer i Salento i mangel af en strategisk miljøvurdering og en vurdering af risikoen for miljøet og menneskers sundhed.

12.

Med det tolvte anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af tilsidesættelse af artikel 11 TEUF og 191 TEUF og af fællesskabsdirektiv 43/1992, idet de vedtagne foranstaltninger ikke omfatter en vurdering af de risici, som rydning, udryddelse og plantebeskyttelsesprodukter kan indebære for de dele af territoriet, som nyder særlig beskyttelse i henhold til EU-lovgivningen, idet de er blevet identificeret som særligt beskyttede områder, naturparker og lokaliteter af fællesskabsbetydning.

13.

Med det trettende anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af en tilsidesættelse af den europæiske landskabskonvention undertegnet i Firenze den 20. oktober 2000 og tilsidesættelse af artikel 191 TEUF og 11 TEUF, sammenholdt med fællesskabsdirektiv 43/1992.

—

Det er i denne forbindelse gjort gældende, at EU-foranstaltningen pålægger en ikke-differentieret rydning af oliventræer og administration af kemiske pesticider, der er strengt forbudt i økologisk landbrug, og som de facto vil indebære en lukning af virksomhederne for sagsøgerne, som har praktiseret økologisk olivenproduktion i adskillige år.

14.

Med det fjortende anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af en tilsidesættelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 178 af 28. januar 2002 samt artikel 11 TEUF og 191 TEUF, også sammenholdt med direktiv 2009/128/EF og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og væsentlige formforskrifter.

—

Det er i denne forbindelse gjort gældende, at EU-afgørelsen forpligter sagsøgerne til at administrere kemiske stoffer, som ikke er godkendt i økologisk landbrug og også til at rykke planter op, som der kun er mistanke om er inficerede. Sådanne foranstaltninger er i strid med videnskabelige udtalelser fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og er støttet på en antagelse om, at der foreligger en årsagsforbindelse mellem hurtig udtørring af oliventræer og bakterien Xylella, som til dato ikke er blevet bevist.

15.

Med det femtende anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig, for så vidt som Europa-Kommissionen i stedet for at vedtage midlertidige foranstaltninger til håndtering af risikoen til sikring af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau, valgte en tilgang, der var rent hypotetisk vedrørende risikoen, som Domstolen udtrykkeligt udelukker.

16.

Med det sekstende anbringende gøres gældende, at afgørelse 2015/789 er ulovlig som følge af en tilsidesættelse af artikel 5 TEU, tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.

—

Det er i denne forbindelse gjort gældende, at anvendelse af pesticider og udryddelsesforanstaltninger, som af EFSA er blevet vurderet til at være ineffektive og uigennemførlige, ikke er nødvendige for det formål, som EU-lovgivningen opstiller med direktiv 2000/29/EF, hvorved proportionalitetsprincippet tilsidesættes.