14.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 302/62

Sag anlagt den 18. juni 2015 — Bank Tejarat mod Rådet

(Sag T-346/15)

(2015/C 302/77)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Bank Tejarat (Teheran, Iran) (ved solicitors S. Zaiwalla, P. Reddy og A. Meskarian, M. Brindle, QC, og barrister R. Blakeley)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2015/556 af 7. april 2015 om ændring af [Rådets] afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 92, s. 101) annulleres, for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgeren.

—

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/549 af 7. april 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT L 92, s. 12) annulleres, for så vidt som den finder anvendelse på sagsøgeren.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med denne sag.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 266 TEUF.

—

De anfægtede foranstaltninger er i strid med artikel 266 TEUF, idet Rådet ikke har vedtaget de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme Den Europæiske Unions Domstols dom i sag T-176/12.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om res judicata.

—

De anfægtede foranstaltninger er i strid med princippet om res judicata og/eller retssikkerhedsprincippet og/eller princippet om retskraft.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.

—

Vedtagelsen af de anfægtede foranstaltninger udgør en tilsidesættelse af effektivitetsprincippet, af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse og af sagsøgerens rettigheder i henhold til artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og/eller i henhold til artikel 6 og 13 i den europæiske menneskerettighedskonvention, idet de indebærer, at Domstolens dom i sag T-176/12 mister sin effektive virkning.

4.

Fjerde anbringende om tilsidesættelse af retten til god forvaltning.

—

De anfægtede foranstaltninger tilsidesætter sagsøgerens ret til god forvaltning, for så vidt som Rådet hverken har behandlet sagsøgeren uvildigt eller retfærdigt.

5.

Femte anbringende om tilsidesættelse af retten til respekt for omdømme og af ejendomsretten

—

De anfægtede foranstaltninger tilsidesætter sagsøgerens rettigheder i henhold til artikel 7 og 17 i chartret om grundlæggende rettigheder og/eller artikel 8 i EMRK samt artikel 1 i første tillægsprotokol til den europæiske menneskerettighedskonvention og/eller proportionalitetsprincippet.

6.

Sjette anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten

—

Rådet har ikke angivet en tilstrækkelig begrundelse for de anfægtede foranstaltninger, og sagsøgeren var ikke i stand til effektivt at reagere på Rådets påstand.

7.

Syvende anbringende om et åbenbart urigtigt skøn

—

De væsentlige kriterier for opførelse er under alle omstændigheder ikke opfyldt, og Rådet har begået et åbenbart urigtigt skøn ved at vedtage de anfægtede foranstaltninger, idet de i begrundelsen indeholdte påstande er forkerte, og idet kriterierne for opførelse ikke er opfyldt.