8.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 190/29


Sag anlagt den 17. april 2015 — Compagnia Trasporti Pubblici m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-187/15)

(2015/C 190/33)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøgere: Compagnia Trasporti Pubblici SpA (Arzano, Italien), Atap — Azienda Trasporti Automobilistici Pubblici delle Province di Biella e Vercelli SpA (Biella, Italien), Actv SpA (Venedig, Italien), Ferrovie Appulo Lucane Srl (Bari, Italien), Asstra Associazione Trasporti (Rom, Italien) og Associazione Nazionale Autotrasporto Viaggiatori (ANAV) (Rom) (ved advokat M. Malena)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres hvad angår de kapitler og de dele, der er omfattet af søgsmålet.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Søgsmålsgrundene og de væsentligste argumenter er stort set de samme, som i sag T-185/15, Buonotourist mod Kommissionen og sag T-186/15, CSTP Azienda della Mobilità mod Kommissionen.

Det gøres navnlig gældende, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 93 TEUF, 94 TEUF, 107 TEUF og 108 TEUF, af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (EFT 1969, s. 258) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (EUT L 315, s. 1), at Kommissionen savnede kompetence, og at der er sket en tilsidesættelse af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1191/69, samt at der i den foreliggende sag er sket magtfordrejning og en tilsidesættelse af Kommissionens meddelelse om retningslinjerne vedrørende fortolkning af forordning nr. 1370/2007.