15.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 198/39


Sag anlagt den 25. marts 2015 — Aanbestedingskalender m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-138/15)

(2015/C 198/53)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Aanbestedingskalender BV (Ede, Nederlandene), Negometrix BV (Amsterdam, Nederlandene), CTM Solution BV (Breukelen, Nederlandene), Stillpoint Applications BV (Amsterdam) og Huisinga Beheer BV (Amsterdam) (ved advokaterne C. Dekker og L. Fiorilli)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Det fastslås i overensstemmelse med artikel 263 TEUF og 264 TEUF, at den del af Europa-Kommissionens afgørelse af 18. december 2014 SA.34646 (2014/NN) (ex 2012/CP) — Den nederlandske e-udbudsplatform TenderNed, hvori det fastslås, at TenderNeds virksomhed opfylder kravene for tjenesteydelser af (ikke-økonomisk) almen interesse, og at indførelsen og finansieringen af TenderNed derfor ikke udgør statsstøtte, er ugyldig.

Europa-Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgernes omkostninger.

Retten træffe sådanne yderligere foranstaltninger, som den måtte finde passende.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført et anbringende.

1.

Første anbringende om, at Europa-Kommissionen har foretaget et åbenlyst fejlagtigt skøn og en retlig fejl, idet den har fastslået, at TenderNeds tjenesteydelser opfylder kravene for tjenesteydelser af (ikke-økonomisk) almen interesse.

Sagsøgerne har gjort gældende, at TenderNeds virksomhed er af økonomisk karakter og ikke henhører under statslige prærogativer, fordi disse tjenesteydelser ikke hidrører fra forpligtelser i henhold til EU-udbudsdirektiverne, fordi TenderNed ikke handler som en offentlig myndighed, fordi TenderNeds virksomhed ikke er tilstrækkelig til at sikre overholdelse af EU-udbudsdirektiverne, fordi overholdelse af forpligtelserne i EU-udbudsdirektiverne kan opnås ved andre midler og fordi den nederlandske udbudslovgivning tillader kommercielle tiltag på markedet for e-udbud.