1.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 178/13

—

Artikel 1, stk. 2, artikel 2, stk. 4, og artikel 3, 4 og 5 i Europa-Kommissionens afgørelse af 23. juli 2014 vedrørende statsstøtte SA.33963 (2012/C) (ex 2012/NN), som Frankrig har iværksat til fordel for handelskammeret i Angoulême, SNC-Lavalin, Ryanair og Airport Marketing Services, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af det i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder nedfældede princip om god forvaltning og sagsøgernes ret til forsvar, idet Kommissionen undlod at give sagsøgerne aktindsigt i undersøgelsens sagsakter og undlod at give dem mulighed for at gøre deres synspunkter gældende.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, fordi Kommissionen fejlagtigt tilregnede den franske stat indgåelsen af aftalen om lufthavnstjenester og aftalen om markedsføringstjenester.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, fordi Kommissionen ikke anvendte det »markedsøkonomiske investorprincip« korrekt.

Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen med urette nægtede at lægge en sammenlignende analyse til grund, hvilket ville have ført til en konstatering af, at der ikke forelå statsstøtte til fordel for sagsøgerne. Subsidiært er det blevet gjort gældende, at Kommissionen anvendte åbenbart utilstrækkelige, ukontrollerede og upålidelige oplysninger ved sin beregning af lufthavnens indtjening, anvendte en for kort tidshorisont, tilsidesatte de netværkseksternaliteter, som lufthavnen kunne forvente at opnå ved sin forbindelse med Ryanair, undlod at tilkende markedsføringstjenesterne en passende værdi og forkastede rationalet bag lufthavnens beslutning om at købe sådanne ydelser.

4.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF og art. 108, stk. 2, TEUF, idet Kommissionen foretog et åbenbart fejlskøn og en retlig fejl, idet den fandt, at støtten til Ryanair og Airport Marketing Services var lig med Angoulême lufthavns samlede marginale tab i stedet for den faktiske fordel for Ryanair og Airport Marketing Services. Kommissionen burde have undersøgt, i hvilket omfang den påståede fordel faktisk blev videregivet til Ryanair’s passagerer. Endvidere undlod Kommissionen at kvantificere den mulige fordel, som Ryanair måtte have nydt via Angoulême lufthavns betalingsstrømme vedrørende priser, der (angiveligt) var mindre end omkostningerne. Endelig undlod Kommissionen at give en passende forklaring på, hvorfor tilbagesøgning af det i afgørelsen angivne støttebeløb var nødvendigt for at sikre genetableringen af omstændighederne før betalingen af støtten.