13.7.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 228/15


Sag anlagt den 12. februar 2015 — NK Rosneft m.fl. mod Rådet

(Sag T-69/15)

(2015/C 228/18)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: NK Rosneft OAO (Moskva, Rusland), RN-Shelf-Arctic OOO (Moskva), RN-Shelf-Dalniy Vostok ZAO (Yuzhniy Sakhalin, Rusland) RN-Exploration OOO (Moskva) og Tagulskoe OOO (Krasnoyarsk, Rusland) (ved T. Beazley, QC)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgernes påstande

Artikel 1, stk. 1, i Rådets afgørelse 2014/872/FUSP af 4. december 2014 (»den anden ændringsafgørelse«), som ændrer afgørelse 2014/512/FUSP om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og afgørelse 2014/659/FUSP om ændring af afgørelse 2014/512/FUSP (1), annulleres.

Artikel 1, stk. 3-8, i Rådets forordning (EU) nr. 1290/2014 af 4. december 2014 (»den anden ændringsforordning«) om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, og om ændring af forordning (EU) nr. 960/2014 om ændring af forordning (EU) nr. 833/2014 (2), annulleres.

Endvidere eller subsidiært annulleres Rådets afgørelse 2014/872/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 1290/2014, for så vidt som de vedrører sagsøgerne.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført ni anbringender. Ved disse anbringender har sagsøgerne gjort gældende, at Rådet ikke havde kompetence til at vedtage, eller såfremt det havde kompetence ikke lovligt kunne vedtage, den anden ændringspakke.

1.

Første anbringende om, at den anden ændringspakke ikke giver en begrundelse, der er tilstrækkelig til at vurdere lovligheden og udgør en tilsidesættelse af sagsøgernes ret til forsvar og ret til effektiv domstolsbeskyttelse.

2.

Andet anbringende om, at det med den anden ændringspakke forfulgte formål ikke er et lovligt FUSP-formål.

3.

Tredje anbringende om, at den anden ændringspakke er i strid med Unionens folkeretlige forpligtelser i henhold til partnerskabs- og samarbejdsaftale med Rusland og/eller den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel.

4.

Fjerde anbringende om, at der af den anden ændringsforordning ikke fremgår en logisk forbindelse mellem afgørelsens formål og midlerne til gennemførelsen heraf.

5.

Femte anbringende om, at den anden ændringsforordning ikke foretager en korrekt materiel gennemførelse af afgørelsens bestemmelser.

6.

Sjette anbringende om, at den anden ændringspakke er i strid med ligebehandlingsprincippet og princippet om, at der ikke må foreligge vilkårlighed.

7.

Syvende anbringende om, at den anden ændringspakke er uforholdsmæssige i forhold til formålet med afgørelsen og derfor uberettiget anfægter Unionens lovgivningsmæssige kompetencer og medfører en uforholdsmæssig indgriben i sagsøgernes grundlæggende rettigheder.

8.

Ottende anbringende om, at den anden ændringspakke medfører magtmisbrug.

9.

Niende anbringende om, at den anden ændringspakke strider imod retssikkerhedsprincippet på grund af manglende klarhed af nøglebegreber.


(1)  EUT L 349, af 5.12.2014, s. 58.

(2)  EUT L 349, af 5.12.2014, s. 20.