27.4.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 138/56


Sag anlagt den 12. februar 2015 — Scandlines Øresund m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-68/15)

(2015/C 138/73)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Scandlines Øresund I/S (Helsingør, Danmark), HH Ferries Helsingor ApS (Helsingør), HH-Ferries Helsingborg AB (Helsingborg, Sverige) (ved advokaterne M. Johansson, R. Azelius og P. Remnelid)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Denne stævning er indgivet i henhold til artikel 263 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde med henblik på annullation af Europa-Kommissionens afgørelse af 15. oktober 2014 i henhold til artikel 107, stk. 3, litra b), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (i sag SA.36558 og SA.38371 — Danmark og SA.36662 — Sverige, statsstøtte ydet til Øresundsbro Konsortiet).

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om retlige fejl og fejlskøn.

Sagsøgerne har med det første anbringendes første led gjort gældende, at Kommissionen foretog et åbenlyst fejlskøn, da den konkluderede, at finansieringen af baglandsfaciliteterne ikke indebar statsstøtte, idet de omhandlede foranstaltninger hverken kunne forvride konkurrencen eller påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

Med det andet led har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen begik retlige fejl med hensyn til statsgarantiernes ubetingede karakter og konsortiets retsligt bindende krav på at opnå statsgaranteret finansiering, samt med hensyn til Kommissionens vurdering af antallet af statsgarantier.

Sagsøgerne har med anbringendets tredje og fjerde led gjort gældende, at Kommissionen begik en retlig fejl ved at konkludere, at de svenske garantiforanstaltninger udgjorde en støtteordning og eksisterende støtte.

Med det femte led har sagsøgerne gjort gældende, at Kommissionen foretog et åbenlyst fejlskøn, da den konkluderede, at statsgarantierne var begrænsede til finansieringen af den faste forbindelse.

Med det sjette led har sagsøgerne gjort gældende, at artikel 107, stk. 3, litra c), TEUF er blevet tilsidesat, idet Kommissionen ikke havde et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at de omhandlede støtteforanstaltninger var forenelige med det indre marked.

I forbindelse med det sjette led har sagsøgerne også anført, at Kommissionen har begået en retlig fejl ved ikke at vurdere den kumulative virkning af alle de forskellige støtteforanstaltninger, der direkte eller indirekte er blevet ydet til konsortiet.

Sagsøgerne har med anbringendets syvende led gjort gældende, at princippet om berettigede forventninger er blevet anvendt forkert.

2.

Andet anbringende om tilsidesættelse af forpligtelsen til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure.

Det andet anbringende er opdelt i 19 led, hvorved sagsøgerne har gjort gældende, at den undersøgelse, Kommissionen har foretaget, var utilstrækkelig og ufuldstændig, og at Kommissionen på flere punkter undlod at følge sine egne retningslinjer og meddelelser. Disse undladelser godtgør, at der foreligger en samlet mængde samstemmende bevismateriale, som viser, at Kommissionen ikke var i stand til at træffe afgørelse vedrørende alle de alvorlige vanskeligheder, som der er henvist til i den foreliggende sag, på den dato, hvor den omtvistede afgørelse blev truffet. Som følge deraf var det med urette, at Kommissionen nægtede at sikre de processuelle rettigheder, som sagsøgerne har i henhold til artikel 108, stk. 2, TEUF.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten.

Sagsøgerne har med deres tredje og sidste anbringende gjort gældende, at den anfægtede afgørelse bygger på en utilstrækkelig begrundelse. Sagsøgerne har gjort gældende, at Kommissionen undlod at sikre, at de i den anfægtede afgørelse gengivne tilkendegivelser og begrundelser var tilstrækkeligt nøjagtige til, at sagsøgerne kunne forsvare deres rettigheder, og til at Domstolen kunne udøve sin prøvelsesret. De påståede mangler i begrundelsen vedrører Kommissionens vurdering af baglandsfaciliteterne, statsgarantierne, de danske skattefordele, de danske statslån og endelig den omstændighed, at Kommissionens konklusioner vedrørende forenelighed med det indre marked og berettigede forventninger bygger på en cirkulær argumentation.