13.4.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 118/33 |
Sag anlagt den 3. februar 2015 — PAN Europe mod Kommissionen
(Sag T-51/15)
(2015/C 118/42)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) (Bruxelles, Belgien) (ved advokat B. Kloostra)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
— |
Kommissionens afgørelse af 24. november 2014 med journalnummer Ares (2014)3900631 (»den anfægtede afgørelse«), hvori Kommissionen for størstedelens vedkommende bekræftede sin afgørelse af 3. juni 2014 med journalnummer Ares (2014)2150615, hvori Kommissionen traf afgørelse vedrørende PAN Europe’s anmodning om aktindsigt af 3. januar 2014 (registreret af Kommissionen den 6.1.2014), annulleres. |
— |
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger. |
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1. |
Første anbringende, hvormed det gøres gældende, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede afgørelse tilsidesatte og anvendte forordning (EF) nr. 1367/2006 fejlagtigt eller kun delvist, idet
|
2. |
Andet anbringende, hvormed det gøres gældende, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede afgørelse tilsidesatte forordning (EF) nr. 1049/2001, og særligt artikel 4 i den forordning og/eller mere specifikt denne forordnings artikel 4, stk. 3, idet den ikke beviste, at den anførte grund til afslag finder anvendelse, ikke afvejede de interesser, der blev tjent ved en udbredelse af oplysningerne, og fejlagtigt og under tilsidesættelse af artikel 4 i forordning (EF) nr. 1049/2001 ikke specifikt og individuelt undersøgte de dokumenter, der er henvist til i anmodningen om aktindsigt. |