RETTENS DOM (Appelafdelingen)

14. januar 2016

Ángel Coedo Suárez

mod

Rådet for Den Europæiske Union

»Appel — personalesag — tjenestemænd — disciplinære foranstaltninger — fjernelse fra tjenesten med nedsættelse af invaliditetsydelsen — frifindelse i første instans — retlig fejl — begrundelsespligt«

Angående:

Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 26. marts 2015, Coedo Suárez mod Rådet (F-38/14, Sml. Pers., EU:F:2015:25), med påstand om ophævelse af denne dom.

Udfald:

Dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Første Afdeling) den 26. marts 2015, Coedo Suárez mod Rådet (F-38/14), ophæves, for så vidt som det andet klagepunkt i det for førsteinstansen rejste første anbringende om bedømmelsen af de formildende omstændigheder heri forkastes. Rådet frifindes i det af Ángel Coedo Suárez anlagte søgsmål for Personaleretten i sag F-38/14. Ángel Coedo Suárez betaler sagens omkostninger for Personaleretten, bærer sine egne omkostninger i appelsagen og betaler halvdelen af de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger i appelsagen. Rådet betaler halvdelen af sine egne omkostninger i appelsagen.

Sammendrag

Tjenestemænd — disciplinærordning — sanktion — formildende omstændigheder — en tjenestemands helbredstilstand — tjenestemand, som følger en lægelig behandling samtidig med, at han er arbejdsdygtig — ingen hensyntagen til helbredstilstanden ved fastsættelsen af sanktionen — ikke tilladt

(Statutten for Domstolen, bilag IX, art. 10)

På disciplinærområdet gør den blotte konstatering af, at den pågældende tjenestemand er arbejdsdygtig som følge af invaliditetsudvalgets konklusioner, det ikke muligt at afgøre, om dennes helbredstilstand og den behandling, som han følger, udgør en formildende omstændighed, som disciplinærrådet og dernæst ansættelsesmyndigheden skal tage hensyn til ved fastsættelsen af den sanktion, som skal pålægges i forbindelse med den disciplinære forfølgning, som han er genstand for.

Den omstændighed, at en tjenestemand i princippet er arbejdsdygtig, gør det nemlig ikke muligt at udelukke, at hans indsats på arbejdet kan være påvirket, bl.a. af en patologi og den behandling, som følger heraf. Denne omstændighed gør det heller ikke muligt at udelukke, at den pågældende tjenestemand kan tage sygeorlov, således at han ikke vil være til stede på arbejdet og i stand til at udføre de arbejdsopgaver, som han er tillagt.

(jf. præmis 29 og 30)