Rettens dom (Femte Afdeling) af 5. oktober 2017 – Ben Ali mod Rådet

(Sag T-149/15)

»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien - indefrysning af midler - annullationssøgsmål - formaliteten - hjemmel - genopførelse af sagsøgerens navn med en ny begrundelse - begrundelsespligt - faktuelt grundlag - ejendomsret - proportionalitet«

1. 

Retslig procedure–stævning–formkrav–fastlæggelse af søgsmålets genstand–klar og præcis fremstilling af de påberåbte anbringender–implicit påstand om annullation af en retsakt fra en institution–formaliteten

[Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c); Rettens procesreglement (2015), art. 76]

(jf. præmis 33)

2. 

Annullationssøgsmål–frister–begyndelsestidspunkt–retsakt, der medfører restriktive foranstaltninger over for en person eller en enhed–retsakt, som er blevet offentliggjort og meddelt adressaterne–dato for meddelelse af retsakten–den berørte persons adresse ukendt på tidspunktet for vedtagelsen af retsakten–indirekte meddelelse til den berørte person gennem en offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende–lovlighed

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 101/2011, art. 12, stk. 2)

(jf. præmis 44-47)

3. 

Annullationssøgsmål–frister–begyndelsestidspunkt–offentliggørelse eller underretning–dato for erhvervelse af kendskab til retsakten–subsidiær karakter

(jf. præmis 54)

4. 

Retslig procedure–afgørelse eller forordning, der under en sag erstatter den anfægtede retsakt–antagelse til realitetsbehandling af nye påstande–grænser–hypotetiske retsakter, der endnu ikke er vedtaget

(jf. præmis 59)

5. 

Retslig procedure–afgørelse eller forordning, der under en sag erstatter den anfægtede retsakt–anmodning om tilpasning af stævningen–sagsøgerens forpligtelse til at indgive nævnte anmodning ved et særskilt dokument

(Rettens procesreglement (2015), art. 86, stk. 1 og 2)

(jf. præmis 60-62)

6. 

Retslig procedure–fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling–betingelser–anbringender støttet på omstændigheder, som er kommet frem under sagens behandling i første instans

(Rettens procesreglement (2015), art. 84, stk. 1)

(jf. præmis 67-70 og 174)

7. 

Institutionernes retsakter–valg af hjemmel–afgørelse vedrørende vedtagelse af restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien–indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem–artikel 29 TEU–lovlighed

(Art. 21 TEU, 23 TEU, art. 24, stk. 1, TEU, art. 25 TEU, art. 28, stk. 1, første afsnit, TEU og art. 29 TEU; art. 275, stk. 2, TEUF og art. 277 TEUF; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, art. 1, stk. 1)

(jf. præmis 75-84)

8. 

Institutionernes retsakter–begrundelse–forpligtelse–rækkevidde–restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien–indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem–afgørelse truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og som gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne–kortfattet begrundelse tilladt–grænser–begrundelse, der ikke kan bestå af en generel og stereotyp formulering

[Art. 296 TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra c); Rådets afgørelse 2011/72/FUSP og (FUSP) 2015/157; Rådets forordning nr. 101/2011 og 2015/147]

(jf. præmis 90-92)

9. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik–restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien–indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem–misbrug af offentlige midler–begreb–udvidende fortolkning

(Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, art. 1, stk. 1; Rådets forordning nr. 101/2011, art. 2)

(jf. præmis 106-108, 112, 114 og 118)

10. 

Den Europæiske Union–domstolskontrol af lovligheden af institutionernes retsakter–restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien–indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem–kontrollens omfang–bevis for grundlaget for foranstaltningen–forpligtelse for Rådet til systematisk at kontrollere de beviselementer, som fremlægges af myndighederne i et tredjeland–foreligger ikke

(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP og (FUSP) 2015/157; Rådets forordning nr. 101/2011 og 2015/147)

(jf. præmis 129-131, 140-142 og 145-147)

11. 

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik–restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien–indefrysning af midler iværksat over for personer involveret i uretmæssig tilegnelse af statens midler og over for fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer med tilknytning til dem–begrænsning af ejendomsretten–urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder–foreligger ikke

[Art. 21, stk. 2, litra b) og d), TEU; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 17, stk. 1, og art. 52, stk. 1; Rådets afgørelse 2011/72/FUSP og (FUSP) 2015/157; Rådets forordning nr. 101/2011 og 2015/147]

(jf. præmis 158, 159 og 161-165)

Angående

Søgsmål anlagt på grundlag af artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Rådets afgørelse (FUSP) 2015/157 af 30. januar 2015 om ændring af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT 2015, L 26, s. 29) og af Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/147 af 30. januar 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 101/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien (EUT 2015, L 26, s. 3), for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Konklusion

1) 

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2) 

Sirine Bent Zine El Abidine Ben Haj Hamda Ben Ali bærer sine egne omkostninger og betaler de af Rådet for Den Europæiske Union afholdte omkostninger.