Rettens dom (Femte Afdeling) af 12. juli 2019 –
Binca Seafoods mod Kommissionen
(Sag T-94/15)
»Produktion og mærkning af økologiske produkter – forordning (EF) nr. 834/2007 – ændringer i forordning (EF) nr. 889/2008 – gennemførelsesforordning (EU) nr. 1358/2014 – forbud mod hormoner – ikke-forlængelse af den overgangsperiode vedrørende akvakulturdyr, der er fastsat i artikel 95, stk. 11, i forordning nr. 889/2008 – reproduktionsmåder – særlig tilladelse til indsamling af vildtlevende yngel med henblik på videreopdræt – ligebehandling«
|
1. |
Landbrug – fælles landbrugspolitik – økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter – forordning (EU) nr. 834/2007 – opdræt af akvakulturdyr – forordning (EU) nr. 1358/2014 – fremlæggelse af beviser – situationen for producenter, der anvender hele fisk og histidin, og situationen for producenter, der indsprøjter reproduktionshormon – tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet – foreligger ikke (Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 20 og 21; Kommissionens forordning nr. 889/2008 og nr. 710/2009, som ændret ved forordning nr 1358/2014, art. 25e) (jf. præmis 99, 100, 111, 118, 121, 122 og 127) |
|
2. |
Landbrug – fælles landbrugspolitik – økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter – forordning (EU) nr. 834/2007 – opdræt af akvakulturdyr – forordning (EU) nr. 1358/2014 – de ikke-økologiske akvakulturdyrs oprindelse og forvaltning – ikke-forlængelse af den overgangsperiode vedrørende akvakulturdyr, der er fastsat i artikel 95, stk. 1, i forordning nr. 889/2008 – tilsidesættelse af religionsfriheden – foreligger ikke [Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 16; Kommissionens forordning nr. 889/2008, art. 95, stk. 11, og nr. 710/2009, som ændret ved forordning nr. 1358/2014, art. 25e, stk. 4, litra c)] (jf. præmis 138-141) |
|
3. |
Internationale aftaler – Verdenshandelsorganisationen – Unionens retsinstansers kompetence – fortolkning og bedømmelse af gyldigheden af EU-institutionernes retsakter i forhold til WTO-aftalerne – udelukket – EU-retsakt om økologisk landbrug giver ikke anledning til gennemførelse af en særlig forpligtelse, der er påtaget inden for rammerne af WTO – bedømmelseskriterier – Codex alimentarius indeholder ikke nogen regler for økologisk landbrug (Kommissionens forordning nr. 1358/2014) (jf. præmis 156 og 157) |
Angående
Søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1358/2014 af 18. december 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 889/2008 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 for så vidt angår økologiske akvakulturdyrs oprindelse, opdrætspraksis for akvakulturdyr, foder til økologiske akvakulturdyr og produkter og stoffer, der er tilladt i produktionen af økologisk akvakultur (EUT 2014, L 365, s. 97).
Konklusion
|
1) |
Sagen afvises. |
|
2) |
Binca Seafoods GmbH betaler sagsomkostningerne i forbindelse med sagen for Retten og for Domstolen. |